�  Bogmærke �  Sitemap �  Printvenlig visning �  Søg

SdrFelding.dk
drives af Lokalrådet.

Redaktør:

Mogens Nielsen (mni)

tlf. 21 28 36 23 eller e-mail: mogens@sdrfelding.dk

 

SdrFelding.dk

er en byportal med nyheder, debat,  information og serviceoplysninger om Sdr. Felding og omegn.

SdrFelding.dk
Optimeret til Mozilla Firefox.

 

 


 

Der renoveres og ombygges på Klods Hans

mni 17.08. 2017

Det gamle diskoteks lokale bygges om til et fremtidigt fest- og spiselokale, samtidig med at en del af baren ud mod gårdspladsen bibeholdes.

Og det er planen her i efteråret at genåbne bodegaen hver torsdag fra kl. 16 til ca. 24, og hvor det vil være muligt at kunne købe dagens ret fra kl. 17, ligesom det vil være muligt at få mad ud af huset. Indtil videre skal torsdagsåbningen af bodegaen prøves indtil jul, oplyser Heidi.

Og torsdag d. 7. september er der indvielse med et "Åbent hus", så alle kan komme ind og se det nyrenoverede lokale.

Der vil traditionen tro blive arrangeret julefrokoster i december måned, og der vil til nytår, kunne købes Nytårsmenu - ud af huset, fortæller de to nye ejere Heidi og Berit, som på en almindelig onsdag formiddag har travlt i køkkenet og med div. planlægningsopgaver.

Idrætsdag på Engholm centret.

mni/Tinne 15.08. 2017

Før ferien havde dagcentret  og Beboerne på Engholm igen idrætsdag hvor der blev kæmpet om at have vandrepokalen stående det næste år.  Beboerne med hjælp fra frivillige og personale var rundt til 4 poster, hvor der bl a skulle slås søm i en stor træstamme, kimsleg, spørgsmål og skud med vandpistol. Vi kunne konstatere at ligegyldigt om man sidder i kørestol, kun kan bruge den ene arm eller er 100 år,  så er det ingen kunst at slå et søm i.

Det hele afsluttedes med et par sanglege inden vi gik til bords,  hvor der blev nydt grill pølser med tilbehør og is til dessert. En vellykket formiddag, som endte med at dagcentret løb af med pokalen med en kneben sejr for andet år i træk.

 

 

Hold nu fast Sdr. Felding

Og nu er byfesten slut

mni 14.08. 2017

Hvor er vi bare helt oppe at køre over jeres kæmpe opbakning til Byfesten 2017, udtaler Dorthe Viborg. 
Vi havde en KANON fredag med 71 børn i gruppen 0-4 klasse og 55 børn i gruppen 5-9 klasse. Danse gulvet blev flittig brugt af alle børnene, hvor der var masser af FED musik og lys leveret at vores lokale DJ Kala.
Trods masser af regn lørdag formiddag og eftermiddag, kom der ca. 250 mennesker til gratis morgenkaffe sponseret af Bageren og Brugsen. Og i løbet af dagen var der mulighed ATV kørsel, ridning og se på pulling-tarktoer og meget mere.  
Der var hele dagen en super stemning i teltet som summede af snak og børne aktiviteter som ansigtsmaling, maling af sten og hårpuntning.

Om aftenen var der bare en superfest.

Læs meget mere her

Stemningsbilleder fra en lidt våd byfest-lørdag

mni 12.08. 2017

Fredag diskotek starter byfesten

mni 11.08. 2017

 

 

Valg til Herning kommunes Ældreråd

Nuværende ældreråd

mni 10.08. 2017  Indsendt af Leif Jørgensen
Ældre skal behandles med respekt og værdighed
Skal der være flere ”varme hænder” i ældreplejen, og er der
pladser nok på vore plejehjem? Det er blot et par af de mange emner, som behandles i ældrerådet i Herning Kommune.
Byrådet skal høre ældrerådet om deres mening, inden der tages bestemmelse om at ændre på noget, som har betydning for de ældres forhold.
Til oktober er der valg til det nye ældreråd, jeg har været medlem af rådet i otte år, men genopstiller ikke ved dette valg.
Det er vigtigt, at der også fremover er en repræsentant i rådet fra vores område af kommunen
Ønsker du at få indflydelse på, hvordan vi behandler vore ældre medborgere i Herning Kommune, og er du 60 +, så skulle du måske overveje at lade dig opstille som kandidat til ældrerådet.
Vil du gerne vide lidt mere om, hvad det indebærer at være medlem af rådet, så ring snares muligt til mig på tlf. 21 76 45 85.
Venlig hilsen
Leif Jørgensen
Se mere her om ældrerådet

SFS Cykelklub er startet op efter ferien

mni 09.08. 2017

19 friske mænd og damer mødte op til en cykeltur på 60 km. Bagefter var vi samlet til pølser og øl ved undertegnede Bruno Knudsen Jensen
Og selvom vi træner skal vi jo ikke glemme at hygge

Vi vil så gerne have nye medlemmer. Så vi håber at der er nogle mænd /damer der vil komme og køre en prøve tur med os på lørdag kl 13.00 til byfesten. Vi mødes ved teltet ved byfesten. Der vil blive lavet hold der kører i forskellige tempo så alle kan være med. Vi køre Ca en time!
Der vil både være muligt at køre Racer og Mountainbike!

Vi ses Bruno

Næsten udsolgt til byfesten lørdag aften

mni 07.08. 2017

Ved 18 tiden idag var der solgt 192 spisebilletter udaf 200, og måske er de sidste nu solgt.

Allerede fredag aften starter byfesten op med sodavandssisko for de unge.

Lørdagen starter med morgen kaffe kl. 9.00 og så går det ellers slag i slag resten af dagen med motorcykelopvisning, heste fra Rideklubben cykling og løb mm.

Og kl. 18.30 starter selve festen for dem der har købt billet.

Se hele programmet her

Søndagscafeen er startet i foråret

Foto fra tur til Sandskulpturfestival i Søndervig

mni 04.08. 2017

Og det er med opbakning fra Herning kommune og Ældresagen i Aaskov. Den drives af frivillige og er målrettet enlige 65+ der bor i eget hjem.

Formålet med søndagscafeen er at skabe et netværk, hvor ligestillede kan mødes med andre under hyggelige former til fælles arrangementer.
Der er forskellige aktiviteter som f.eks. sang, historier, musik, spil og udflugter. Har man brug for transport er de frivillige behjælpelige.
Cafeerne finder sted den 3. søndag hver måned og hvis ikke andet er aftalt, foregår det på Engholm-centret med start kl. 14.00.

Man betaler 25 kr for kaffen (der er altid hjemmebag) ellers er det gratis at være med. Dog vil der være en mindre egenbetaling, når der arrangeres udflugter.
Vi har p.t. ca. 35 “medlemmer”, og der har i gennemsnit været 25 deltagere i de tidligere arrangementer. (Vi har en aftale om, at man melder fra, hvis man ikke kan komme)
Nye deltagere kan tilmelde sig hos Gunvor på tlf 61338617 eller Leif på tlf. 21764585

Badmintonopstart i SFGIF

mni 03.08. 2017
Badmintonsæsonen 2017/2018 nærmer sig med hastige skridt, men vi mangler fortsat trænere til 2 af vores hold: 3-5 klasse og 6 klasse og op. Har du eller kender du en der har lyst til at træne, hører vi gerne fra dig.
Såfremt der ikke melder sig en træner inden første træning i uge 34, vil holdene blive nedlagt.

Med venlig hilsen

Badmintonudvalget i SF.GIF. Helle Nielsen tlf. 40 56 22 20, Martin Bloch, tlf. 41 38 05 80,
Elin Støttrup, tlf. 23239277 og Lone Bjerre tlf. 20137803

Hjælp Hjælp Hjælp

Arkiv foto fra 2012

mni 02.08. 2017
Håndboldsæsonen starter snart og vi er klar med trænings- og opstartstider for de forskellige hold.
Der  mangler stadig trænere til mange af holdene.
Findes der ikke trænere inden opstart i uge 33 vil holdene uden træner bliver nedlagt.
Er du interesseret i at træne et hold hører vi gerne fra dig.
 
Håndboldudvalget:

v. Sara Sørensen tlf. 50 90 03 50

De hold og træningstider her

 

 

Byggeriet af "fremtidens DagliBrugs i Sdr. Felding" lidt forsinket

mni 02.08. 2017  Indlæg fra uddeler Martin Iversen  

Vi må erkende at tidsplanen er blevet lidt forsinket. Men dertil skal siges, at udover at vi er lidt forsinkede med byggestart, kører alting efter planen. Alle de ting som skulle være klar inden sommerferien, er gået i orden 

Lige pt har vi indretningen af butikken 95% på plads. I dag er man begyndt at flytte en vandledning, som ville gå under vores nye bygning. Samtidig skyder vi vand og strøm under vejen til vores nye parkeringsplads.

D 10. august er der 4 firmaer som skal fremlægge deres plan for byggeriet. Derfra går der nogle forhandlinger igang. Lige så snart det er fastlagt skal vi nok fortælle mere.


Så kære kunder. Hvis i høre at projektet er aflyst, er det IKKE korrekt. Alting køre som det skal, blot med lidt forsinkelse.

Fodboldopstart i SF.GIF

mni 30.07. 2017


Anette Rahbek fra fodboldudvalget har sendt nedenstående:
Udendørssæsonen nærmer sig med hastige skridt og vi er klar med trænings- og opstartstider for de forskellige fodboldhold.
OBS. at opstartstidspunktet varierer fra hold til hold.

HJÆLP, HJÆLP: Vi mangler fortsat trænere til 2 af vores hold, u15/16 drenge og herresenior. Har du, eller en du kender, lyst til at gøre en indsats for nogle af Sdr.Feldings fodboldglade børn/unge, så tøv ikke med at henvende dig til en fra udvalget – alle kan bruges, ung som gammel.
Såfremt der ikke melder sig en træner inden første træning, bliver vi desværre nødt til at trække holdene.

Læs mere om de enkelte hold her

Ny sæson starter i Dagmar Bio´s biografklub

mni 24.07. 2017

Vi viser den første film - Brooklyn - torsdag den 7. september kl. 19.00, og søndag den 10. september viser vi kl. 15.00 en rigtig god børne- og familiefilm - Den lille Prins, skriver Leif Jørgensen i en mail til medlemmerne af biografklubben.

Efterårets program kan ses på hjemmesiden her.

Det er også tiden, hvor der skal betales kontingent, for de af jer, som ikke allerede har  gjort det. 
Igen i år stiller bestyrelsen op i Dagl'Brugsen for at sælge medlemskort, det foregår fredag d. 4. august kl. 15.00 - 18.00.

 

 

 

 

Spil tennis til halv pris

mni 19.07. 2017
Sdr. Felding Tennisklub tilbyder igen i år nye medlemmer at spille til halv pris resten af sæsonen.

Prisen er kun 75 kr. for børn under 18 år og 150 kr. for voksne. Sæsonen varer til omkring 1. oktober.

Birgit Kristensen kan kontaktes for mere info:

På tlf. 27 58 80 02 og mail johnogbirgit@mail.dk

Se også tilmeldingsblanket her

Lort smurt på døre og vinduer

Gitte Vestergaards dør i Bredgade

mni 18.07. 2017

I Bredgade og på Vesterbysvej har vi søndag kunnet finde lort fra et dyr smurt på vinduer og døre, udtaler Karsten Knudsen.

Det må siges at være en underlig form for humor. Måske nogle trælse drengestreger, hvilket vi formoder at det er.
Det kan også være et forstyrret menneskes værk. Jeg tvivler lidt på at det skulle være en ny form for markering af huse, for at se om ejerne er på ferie.

Vi vil gerne hører om der er flere der er ramt, slutter Karsten Knudsen

 

 

HJÆLP, HJÆLP, HJÆLP

mni 16.07. 2017

Fodboldudvalget i Sdr.Felding GIF er i gang med at planlægge efterårssæsonen. Vi mangler dog trænere til følgende hold:

-U 8/9 Piger (årgang 2010/2009)

-U15/16 Drenge (årgang 2003/2002)

-Herresenior

Har du eller en du kender lyst til at træne et af holdene og dermed gøre en kæmpe forskel for nogle af Sdr.Feldings fodbold-glade børn/unge, så kontakt en af os fra fodboldudvalget:


Henrik Skov: 26890502
Ulrik Mikkelsen: 25782888
Lene Andersen: 30249600
Anette Rahbek: 50466978

 

 

 

Team Rynkeby Midt-Vest er idag nået til Paris

min 15.07. 2017

Sidste etape og så er vi landet i Paris. Festlig afslutning og modtagelse af holdene, og en fantastisk tur gennem Paris ud til vores Hotel, skriver Solvejg Lauridsen på Facebook.
Team Rynkeby Midt-Vest 2017 I er for seje.
"Vi cykler til fordel for børn med kræft og deres familier"

Endnu et cykelhold startede mod Paris i går fredag

mni 15.07. 2017

Tekst og foto indsendt af Hanne Thomsen-Mühlbrand

Hærværk på SFO Fristedet

Billedet er fra tidligere

mni 12.07. 2017

Vi oplever desværre igen hærværk omme på vores legeplads ved SFO Fristedet og det er bare så træls. Sidst var det en pigecykel, det gik ud over, oplyser Conny Østergård Madsen.
Så kære forældre, hvis I ved, at jeres barn/børn/unge opholder sig heromme, så gik dem lige en lille påmindelse om at lade andres ting være i fred.
Vi har en dejlig legeplads med gynger, klatrestativer, bålhus og meget mere. Meningen er, at man gerne må benytte den i fritiden. Og det vil vi så gerne have fortsætter uden problemer. Så lad andres ting være i fred og ryd op efter jer. 


Måske ryges der hash ved petanquebanerne ved Engholm

mni 12.03. 2017

De spillere, der spiller petanque og krocket, på græsplænerne neden for Engholm,  er blevet bekymret over at der ligger rigtig mange små stykker sølvpapir langs med buskene ved petanque banerne, ligeledes ligger der cigaretskud som ikke ser helt almindelige ud. 

Spillerne har mistanke om det at der bliver røget hash, men er dog ikke sikker på det. Men de vil gerne gøre opmærksom på det overfor de unges forældre.

 

 

Ny asfalt på flere gader i Sdr. Felding i år

mni 11.07. 2017

Kommunens driftafdeling er i øjeblikket ved at gøre fortove og kloaker mm. klar til at Strøget og Fabriksvej kan asfalteres efter sommerferien. Også Ahornvej og en del at Ågade vil få ny asfaltbelægning.

For Strøget er det både en glædelig og tiltrænkt renovering, da den gennem flere år har været meget hullet.

 

 

Sdr. Felding kirke før 2009

mni 09.07. 2017

Billedet er Lokalhistorisk arkiv

Fra dengang Sdr. Felding havde en togstation

mni 08.07. 2017

Billedet er fra ca. 1960

Så er det på lørdag vores lokale "Rynker" cykler mod Paris

mni 05.07. 2017

Rynkerne fra den sydlige del af Team Rynkeby Midt-Vest har trænet for sidste gang inden turen på lørdag den 8 juli 2017 går mod Paris, skriver Solvejg Lauridsen på Facebook.

Mandag og torsdag siden 1. marts har 9 ryttere mødtes lokalt for, at sikre den nødvendige form, tilsammen er der tilbagelagt mere end 36.000

trænings kilometer.

Torsdags træningen har haft start og slut i "klub huset" på Vestjyllands Andel i Sdr. Felding - tusind tak for gæstfriheden.

Af lokale ryttere fra Sdr. Felding deltager i år Frits Andersen, Danjel Arvid Eriksen Jan Gram Pedersen Gretha Veldman Pedersen Niels Christian Lauridsen Solvejg Lauridsen og på service teamet er vi så heldige at have fornøjelsen af Joan Andersen.

Service teamet består af 13 personer der hjælper til på turen til Paris med, at lave depoter, smøre boller, finde cacao mælk og holde humøret højt når vi rammer bakkerne, eller vi rammer en regnbyge. Uden service teamet lader turen sig ikke gennemføre.
Vi ser nu frem til de 1.360 kilometer der venter os fra Herning til Paris, nogle ryttere har været med flere gange for andre er det første gang - men for os alle gælder det at "Vi cykler til fordel for børn med kræft og deres familier"

Er du nysgerrig på deltagelse som rytter eller på service teamet er der åben for ansøgninger på Teamrynkeby.com

Historiske billeder fra da Sdr. Felding havde en højskole

mni 05.07. 2017

Den lukkede i 2003 eller 2004 og idag er der en meget velfungerende efterskole, nemlig Sdr. Feldings Efterskole.

 

 

Stadig mulighed for at købe byggegrunde i Sdr. Felding

mni 03.07. 2017

Læs mere om de udbudte grunde og salgspriser her

Stort flot skilt ud mod Skjernvej

Ny badminton sæson 2017/2018

mni 30.06. 2017

Spændende tur til Fanø midt i juni

mni 28.06. 2017

Sdr. Felding Efterløns og Pensionistforening var midt i juni på heldagstur til Fanø. Vi havde en skøn og dejlig oplevelse på øen. skriver Grethe Kamstrup.

Der er mange gamle smukke huse,med græs på tagryggen.

Turen startede kl 9,00, og da vi ankom til øen, stod vores guide, Jesper Voss, og tog imod os  Han var dygtig til, at vise rundt og havde en god og klar stemme.

Vi spidste en lækker frokost buffet på Krogården, hvor Anja med familie lige havde overtaget kroen og de klarede det så godt.

Der var to busser, med hver 52 personer, med på turen. En stor tak til (Martin) fra vores DagliBrugs, der både havde sponsoreret annonce i Ugeposten, samt øl og vand på turen hjem.

Det var alt ialt en dejlig med hygge og sang i bussen anført af Malle, slutter Grethe Kamstrup.

Børnetime - er temaet for årets Pubcrawl

mni 25.06. 2017

Igen i år afholdes Sønder Felding Pubcrawl. I år bliver det lørdag d. 19. august og temaet er Børnetime. Vi glæder os til at byde hele byen velkommen til en festlig dag.
På forhånd tak, - SF PC Crewet v. Alexandra Maria Munk

Se mere på Facebook

 

 

Meget vellykket Sankt Hansfest i Sdr. Felding

Dorte West holder båltalen

mni 24.06. 2017

Som det har været en tradition i de senere år, startede Sankt Hans festen med en fodboldkamp mellem Nørrelandet og Sønderlandet, som var meget målrig og endte 8 - 8.

Derefter startede der et fakkeltog fra plejehjemmet og ned igennem byen til Gl. Stadiion hvor bålet blev tændt.

Dorte West holdte årets båltale hvor hun kom omkring hvad der sker i europa, men også om vores alle sammens "Matador serie" og at der også i Sdr. Felding er sket meget med nybyggeri og fornyelse i de senere år. Om Skt. Hans sagde Dorte: Det føles som om det er selveste danskheden vi fejrer. Sankt. Hans giver os lejlighed til at stoppe op, finde ro og huske livsglæden.

Efterfølgenden var der hygge i teltet med livemusik af Hyggesprederen, og der var fyldt med mennesker der hyggede sig. Og for første gang i mange år havde arrangørerne, nemlig Borgerforeningen og Handels- og Håndværkerforeningen overskud på arrangementet - flot præstation.

Dorthe Viborg takker for den store opbakning og udtaler at der også til næste år vil være livemusik og der vil være bedre lyd, så alle kan høre båltalen.

Læs hele Dorte West tale

Se mange flere billeder

Rejsegilde i småregn og sol

mni 23.06. 2017

Så kom der spær på den nye tilbygning til Dagmar Bio, og dermed var der også rejsegilde, hvor ca. 50 mødte op for at se den nye tilbygning og få et par pølser, samt øl og kaffe.

Byggeriet løber op i godt 1.3 mio. kr., som er finansieret ved fundraising og lokale bidrag.

 

 

Rejsegilde på tilbygning til Dagmar Bio

mni 21.06. 2017
Fredag d. 23. juni kl. 12.30 – 15.00, bliver der afholdt rejsegilde på den nye til bygning til Dagmar Bio.
Ved arrangementet vil der blive serveret pølser og lidt at drikke, og man vil kunne høre mere om byggeriet.
Byggeriet forventes færdig i september.

Alle er velkomne.

Engholms Søndagscafé på udflugt til Sandskulpturfestival

mni 20.06. 2017

Turen startede fra Engholm kl 9.30 med 36 glade mennesker til Sandskulpturenfestivalen i Søndervig og ankom kl 10.45, hvor vi gik rundt og så de flotte skulpturer skriver Grethe Kamstrup.

Ved 12-tiden kørte vi til Ringkøbing til den lille restaurant "Teeskeen", der ligger midt i byen. Her fik vi serveret en sildeanretning, samt fiskefilet med remoulade og citron, efterfulgt af tartelet med kylling og grønsager. Det var et rigtig hyggeligt sted.

Vi var hjemme i Sdr. Felding igen ved 15 - tiden, som var planlagt. Vi kørte med Kibæk rejser, hvor "Niels" var chauffør.

Turen kostede 150 Kr. inkl. billet til Sandskulpturfestival og mad. Kommunen betalte for bussen.

Se mange flere billeder

Ny koncert i august med Halfdanskerne i Dagmar Bio

mni 20.06. 2017

HALFDANSKERNE spiller koncert i Dagmar Bio fredag d. 25/8 kl. 20. Billetpris: 195 kr. 
HALFDANSKERNE har etableret sig blandt de førende navne indenfor visegenren og vækker stor begejstring i hele landet med de meget personlige fortolkninger af sange af Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og andre musikalske digtere.

Bestil din billet her: www.place2book.com/da/<wbr>choose_

seating_sales_workfl<wbr>ow?seccode=374189f961

Ny broforbindelse over Skjern Å i bymidten

mni 19.06. 2017

Så væltede der lige et piletræ tværs over åen, skriver Birgitte Ørskov

 

 

Foto taget af Birgitte Ørskov, ved Engen

Julekoncert med Szhirley

mni 18.06. 2017

2017-udgaven af Dagmar Bios julekoncert bliver med smukke Szhirley, som i dagens anledning vil spille masser af skønne julesange og -salmer.
Koncerten bliver fredag d. 1. december kl. 20, og det koster 395 kr. pr. billet.

Billetter kan bestilles her:

 

 

Koncert med DISSING & LAS i Dagmar Bio

mni 18.06. 2017

Torsdag aften holdt Dagmar Bio koncert med trioen Dissing & Las. Trioen besøgte første gang biografen tilbage i 2013, og det var værd at gentage!
Torsdag formiddag startede Dissing og Las ud med at spille "Min mormors gebis" koncert for ca. 140 glade børn fra Børnehaven Solsikken og 0. og 1. klasse fra Sdr. Felding Skole.
Om aftenen spillede trioen for et noget mere modent publikum. 1. del af koncerten om aftenen, indeholdt Dissing & Las' egne numre fra deres nyeste album "Kig op", og flere spritnye numre, som snart vil komme på et nyt udspil fra de tre musikalske venner.
2. del af koncerten var helliget Dylan numre, som trioen har specialiseret sig i at spille.
I pausen kunne det feststemte publikum gå ud og besigtige byggeriet af det kommende pauseareal. Byggegrunden var indrettet med gulvtæppe, en lille bar og barborde. Vejret var fantastisk og humøret højt - hvad mere kan man ønske sig?

Se mange flere billeder

Sankt Hansfest i Sdr. Felding med livemusik

Jacob Dørr Sørensen

mni 17.06. 2017

Traditionen tro bliver der afholdt Sankt Hansfest på Gl. Stadion ved campingpladsen.

Programmet starter kl. 18.15 med fodboldkamp mellem to lokale hold, derefter er der fakkeloptog fra Engholm, igennem byen som ender på Gl. stadion, hvor bålet tændes.

Årets båltaler er vores lokalpolitiker Dorte West.

Kl. 20.15 til 23.15 er der livemusik i teltet, hvor "Hyggesprederen" Jacob Dørr Sørensen, vil spille og synge, med bl.a. sange af Kim Larsen, Shubidua og John Mogensen.

Arrangør er Sdr. Felding Borgerforeningen og Handels- og Håndværkerforeningen.

Sdr. Felding skole er med i Skole Ol i Ceres Park i Aarhus

mni 13.06. 2017

4.a og 4.b på Sdr. Felding Skole deltog i dag i finalestævnet til Skole OL. En fantastisk dag med masser af smil, røde kinder og høj puls. TAK til Sømælk som sponserede t-shirts, Entreprenørfirmaet JPK som sponserede boller + kagemænd, og til Dagli'Brugsen Sdr. Felding som sponserede juicebrikker til hele banden.

Fuld gang i murerarbejdet på tilbygningen til Dagmar Bio

mni 12.06. 2017   Billeder taget af Jens Udbye

Byfestudvalget donerede 5.000 Kr. til Engholms Venner

Lis Birkebæk, Helle Hammer og Dorthe Viborg

mni 11.06. 2017

Ved Engholms Venners sommerfest, startede aftenen med at formand Lis Birkebæk bød velkommen til de 80 fremmødte beboere, pårørende og venner. Derefter gav hun ordet til Dorthe Viborg som sammen med Helle Hammer var kommet forbi til Engholms sommerfest, for at fortælle at Byfest gruppen ønsker at donere 5.000 kr. til et musik arrangement på Engholm.

Dette for at også de ældre, som kan have svært ved at komme ned til Byfesten, på den måde kan få et skønt musik arrangement på Engholmen.

Kendetegnende for både Byfesten og Engholms Venners arrangementer, er at man er afhængig af at folk bakker op, så hermed skal lyde en Stor opfordring til dette, sluttede Dorthe.

Fremadrettet vil Byfest-udvalget, så fremt der er overskud ved Byfesten eller 0 resultat, hvert år så længe arrangementet består give 5.000 Kr. til Engholms Venner.

Se flere billeder fra sommerfesten på Engholm.

Borgerforeningen donerer 25.000 til Det Legende Hus

Fra venstre: Carita Jensen , Dorthe Viborg og Vagn Andersen

mni 10.06. 2017

I går eftermiddag blev der overrakt 25.000 kr. til formanden for Det Legende Hus, Vagn Andersen. Disse penge er doneret af Sdr. Felding Borgerforening, som i år har haft mange skridt i skoene og været rundt ved hustande i byen og sælge medlemskort, hvilket har givet et pænt overskud på kontoen.

Formand Dorthe Viborg fortæller at netop derfor har Borgerforeningen valgt at støtte med et bidrag til færdiggørelsen af Det Legende Hus.

Vi gør det fordi vi ser netop Det Legende Hus, som et samlingspunkt for alle aldersgrupper i byen.

Læs mere i morgen om endnu en donation til Engholms venner fra Byfestudvalget.

Vestjysk Biogas er snart klar til igangsætning

Ole Nyholm Knudsen

mni 08.06. 2017
Det går rask fremad med bygningen af det store biogasanlæg, som ligger lidt vest for Borris på Arnborgvej.
Den 19. juli forventes anlægget taget i brug og midt august forventes der at blive leveret gas HMN-Naturgas.
Der er 4 ejere, nemlig Joost Oppers Sdr. Felding, René Lomholt Sdr. Felding, Alex Ostersen Borris og Ole Nyholm Knudsen Borris som også er direktør for selskabet.
Oprindelig ønskede Joost og René at anlægget skulle ligge i Sdr. Felding området, men det kunne Herning Kommune ikke rigtig finde en placering til.

Ringkøbing-Skjern kommune havde tidligere lavet en vvm-redegørelse på arealet udenfor Borris, hvorfor det var meget nemt og hurtigt at få tilladelse til opførelsen af et stort biogasanlæg her.
Biogas anlægget forventer at bruge 60.000 tons gylle + 20.000 tons halm, græs, majs og dybstrøelse om året, og af det skulle der gerne kunne produceres ca. 5 mio. m2 gas om året.
Biogasanlægget får et energisparetilskud ved igangsætning og er sikret tilskud i min. de første 6 år.
Biogas anlægget kan rumme 25.000 m3 i de store tanke og investeringen løber op i 60 mio. kr. når det er færdigt.
SdrFelding.dk ønsker jer held og lykke på med anlægget, og det bliver spændende at følge biogas produktionen fremover.

 

 

Nyt parcelhus på Præstevænget under opførelse

mni 07.06. 2017

På den nordlige del af Præstevænget er tømmer Torben Nielsen mfl. i øjeblikket i gang med at opfører et nyt parcelhus for Anne Kirsten og Jan Haagesen. Det er "ide-huse" ejet af Ivan V. Mortensen A/S der står for byggeriet. Det bliver bygget på en 1.170 m2 stor grund og beboelsen bliver på 150 m2, derudover bliver der en carport på 34 m2 og en garage på 71 m2.

Ivan V. Mortensen har stadig syv byggegrunde tilbage på Præstevænget, som er til salg.

Indbrud i Det Legende hus

mni 07.06. 2017

 

En kasse sodavand blev udbyttet, da der natten til tirsdag var indbrud i hallen i Sønder Felding på Sdr. Feldingvej.

Man er kommet ind via en dør, der er blevet brudt op med et koben.

 

 

Dejlig - hyggelig "Goddag og farvel reception"

mni 05.06. 2017

Rigtig mange, omkring 200, havde i dag fundet vej til Klods Hans for at sige goddag til de nye ejere, Heidi, Berit og Niels, og samtidig farvel til Inga og Jens efter næsten 33 år på Klods Hans. Der var en rigtig hyggelig stemning ved bordene og vi blev alle budt på et meget lækkert buffet bord.

Se flere billeder 

Her ses de tre nye ejere samt deres forældre. Karen, Heidi, Niels, Hans Jørgen og Berit

Team Rynkeby Midt-Vest på 165 km tur 2. pinsedag

mni 04.06. 2017
Grundlovs dag – 2. pinse dag – fars dag – Team Rynkeby Midt-Vest dag.
Team Rynkeby Midt-Vest starter mandag kl. 8.45 en fælles træning fra Halmhuset i Sdr. Felding.
Holdet består af 49 ryttere og 13 på service teamet. Størstedelen af holdet vil mandag starte weekendens 165 kilometers træningstur fra Sdr. Felding, og forventes at være tilbage ved Halmhuset i Sdr. Felding kl. 15.30
Der er i år flere lokale deltagere på holdet: Danjel Eriksen (deltager for 2. gang), Frits Andersen (deltagere for 2. gang), Joan Andersen (deltager for 1. gang), Gretha Pedersen (deltager for 1. gang),  Jan Gram Pedersen (deltager for 1. gang),  Niels Christian Lauridsen (deltager for 4. gang),  og Solvejg Lauridsen (deltager for 5. gang)
Er du nysgerrig på Team Rynkeby, er du meget velkommen til at kigge forbi og få en snak om, børne cancer fonden, cykling og det at være deltager på Team Rynkeby

Læs meget mere om Team Rynkeby

Herligt med så mange unge mennesker i byen

mni 03.06. 2017

Generalforsamling i Sdr. Feldings udviklingsselskab

mni 02.06. 2017

I onsdags holdte Selskabet til udvikling af Sdr. Felding og omegn Aps generalforsamling.

Formanden startede sin beretning med at konstaterer at selskabet i de senere år mest har fungeret som en skyggetante (Matador begreb) for Dagmar Bio. Pengene står i Dagmar Bio og har i sin tid været med at muliggøre købet af Dagmar Bio. Og lige nu er der stor aktivitet i huset i forhold til ombygning og udvidelse af pausearealet.

Regnskabet viste et overskud på 25.000 Kr.

På valg til bestyrelsen var Poul Pedersen og Allan Ramsing og begge blev genvalgt.

Læs formandens beretning her

 

 

 

Indbrud hos Kirkens Korshær

mni 02.06. 2017
Ligeledes i løbet af natten til torsdag har der været indbrud i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Bredgade i Sdr. Felding.
Her er en plade på en bagdør blevet aflistet, og der er efterfølgende stjålet 150 kr. i mønter fra butikken.
Mistanken samler sig om en mand, der er blevet set bag butikken omkring kl. 02 – 02.30. Manden beskrives som 40-50 år, kraftig af bygning, ca. 190 cm. høj og iført mørkt tøj og briller.
Politiet vil meget gerne kontaktes, hvis der er nogen, der kan bidrage med yderligere oplysninger. Det kan som altid ske på tlf. 114.

 

 

Indbrud i børnehave

mni 01.06. 2017  Fra Brandbladet
Natten til torsdag har der været indbrud i børnehaven Solsikken på Skolegade i Sdr. Felding.
Indbruddet blev opdaget her til morgen, da personalet mødte på arbejde.
Der er blevet opbrudt et vindue til børnehaven, som derefter er blevet gennemrodet, men om der er stjålet noget fra stedet er endnu uvist.
Indbruddet er anmeldt kl. 06.10.

 

Golfklubben sluttede jubilæumsuge med reception

mni 31.05. 2017
Hanne Slot fra Åskov Golfklub har sendt nedenstående.
Ugen sluttede søndag eftermiddag af med en vellykket reception for inviterede. Ca 60 personer mødte op - der blev serveret et let traktement med kølig hvidvin. Der var rundvisning på Gården for dem der ønskede at se renoveringen.
Formand Kristian Jakobsen holdt en flot jubilæumstale efterfulgt af Kent Falkenvig fra Herning Kommune, der overrakte klubben en gratiale. Derefter holdt Uffe Steffensen fra DGU tale til forsamlingen. Kristian Hansen - Åskov's længst siddende formand fik ordet og til sidst Kurt Nørgaard-Åskov's baneejer.
Vi siger TAK for de mange flotte og rosende ord klubben fik med på vejen !
En dejlig uge er gået og vi er en oplevelse rigere i Åskov Golfklub !! TAK til alle der på forskellig vis har været med til at gøre denne uge til en rigtig god oplevelse!

Se flere billeder fra ugen med vindere af turneringerne

Mads Steffensen og Jacob Riising kommer på Å-festival

29.05. 2017

TV- og radioværterne Mads Steffensen og Jacob Riising kommer på Å-festival lørdag den 3. til mandag den 5. juni.
De sender lokalradio (mens der bliver lavet et TV program) med og til Å-festivals unge – fra en campingvogn, der skiller sig lidt ud fra mængden.
OG ... Mads og Jacob vil rigtig gerne høre DIN historie, DIN sang, tage imod DIT musikønske eller høre DIG fortælle dagens joke!

 

 

En uforglemmelig epoke er snart slut på Klods Hans

mni 26.05. 2017

Efter 32½ år lakker det nu mod enden som ejer af Klods Hans, for de to hårdt arbejdende ejere Inga og Jens
I december 1984 købte Jens og Inga stedet, som på det tidspunkt var indrettet til Bodega og diskotek. Og igennem de næste mange år var det diskoteket der var med til at gøre stedet til en god forretning, så der kunne spares op til en senere udvidelse med en stor festsal.

Læs meget mere her

Å-festival bliver ren optur

Foto fra Å-festival 2014

mni 25.05. 2016
For 27. gang åbner Å-festival teltdugen til en pinse med gratis koncerter og troen i centrum. Det bliver ren ”optur” (som samtidig er årets tema).
Folkene bag Danmarks største kristne festival, Å-festival, sætter endnu engang teltpløkker i jorden lige uden for Sønder Felding, hvor der fyres op for et brag af en festival i pinsen. Indbyggertallet i byen mere end fordobles, når over 3.000 unge samles til koncertoplevelser, hvor det kristne budskab er i centrum.  Alle er velkomne til en festival, der om nogen kan samle unge til koncerter og fællesskab i provinsen. 
Bredt musikalsk program.

Læs hele pressemeddelelsen her

Engholm inviteret til middag på Sandet hotel

mni 24.05. 2017

Tirsdag 23/5 var beboere m ægtefæller og personale på Engholm inviteret til middag på Sandet hotel af Karen Kristensen ( tidligere medarbejder, med i bestyrelsen i Engholms venner og ildsjæl i Sandet). 

Karen har søgt og fået penge fra Finns humørfond til arrangementet. 20 forventningsfulde beboere, 5 hjælpsomme ægtefæller, 3 uundværlige frivillige og 5 medarbejdere fordelt på tre.....

Læs mere og se flere billeder

Årsmøde i Lokalrådet

mni 23.05. 2017

Lokalrådet havde i går indkaldt til årsmøde, hvor Mogens Nielsen som formand aflagde rådets beretning.

Nogle af de ting vi har haft på dagsorden i det forløbne år er istandsættelse af den gamle jernbanebro her op til dens 100 års jubilæum, desværre har vi ikke kunnet skaffe midler til istandsættelsen, så den får lov til at stå uberørt nogle år endnu. Andre ting der har været arbejdet med er udvidelse af stisystemet rundt om Sdr. Felding, og i vores turistudvalg bliver der arbejdet ihærdig på at fremme turismen i området.

SdrFelding.dk som hører under Lokalrådet nyder en fin opbakning fra borgere i Sdr. Felding og der blev takket for de mange indlæg og billeder der bliver sendt til hjemmesiden/Facebooksiden.

Det er dog især den netop udarbejdede Centerbyplan der har taget meget tid i Lokalrådet og som vi vil  bruge en del tid på i det kommende år. Der er nedsat 3 arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at få omsat de mange ideer i planen til at de også bliver udført.

Læs mere her  Referat fra årsmødet   Rådets beretning

Åskov Golfklub fejrer i denne uge 25 års jubilæum

mni 22.05. 2017

Og der er i den anledning er der udarbejdet et jubilæums skrift med tilbageblik over de forløbne 25 år.
I 1992 kunne initiativgruppen efter ca. 1½ års forberedelse indkalde til stiftende generalforsamling i Åskov Golfklub.

På den stiftende generalforsamling blev kontingentstørrelsen for voksne medlemmer fastsat til kr. 600,00. op initiativgruppen blev valgt som klubbens første bestyrelse.

Læs hele jubilæumshistorien her

Tyveri fra Borris spejdere ved Svandholm sø

Modelfoto

mni 21.05. 2017

Spejderne fra Borris har her i weekenden deltaget i international sov ude dag. De var i shelterne ved Svanholm sø, skriver Lene Gerning Damkjær.

Desværre var der besøg af nogle, som ikke kunne se forskel på dit og mit. Nu mangler spejderne en iPhone 4, 2 ladere, en iPad, en lagenpose og en pose slik der skulle have været nydt ved bålet i aftes.
Hvor er det bare ærgerligt...

Fuldt hus i Kultursalen til forårets modeopvisning

mni 19.05. 2017

Og det var Inspirationsaften for kvinder/piger, arrangeret af Sdr. Felding Kulturforening. 125 var mødt op inklusiv alle udstillerne, fortæller Lene Schmidt. 

Aftenen bød på mange forskellige stande med udstilling af bl.a. smykker, aloe vera produkter, gamle istandsatte møbler, garn, vin, fodbehandling, stentæpper, … og der var trængsel for at se på tingene. Indgangsbilletten inkluderede en let anretning, som var leveret af Lucullus, og dertil gav Sdr. Felding Kulturforening et glas vin til hver.

Midt på aftenen var der modeopvisning, som var arrangeret af Grethe Bonde fra Ma-Griff i Herning

Læs mere og se mange flere billeder

Nyhedsbrev - Maj 2017 fra byrådet af Dorte West

mni 18.05. 2017

 

På byrådsmødet tirsdag d. 16. maj var der 21 sager til behandling.
et af punkterne var:
Social investering i Gullestrup
Politiet har gennem længere tid oplevet øget uro i Gullestrup. I stedet for at sætte mere politi på i området, så vurderer politiet at der er behov for at tænke i nye løsninger.  Politiet vil involvere både erhvervslivet og kommunen i et forsøg på at skaffe flere jobs til nogle af de unge i området.
Politiet har søgt EU om støtte til projektet, og har fået tilsagn om knap 1.8 mio. kr..

Et andet punkt var:

Renovering af tage på to skoler, samt penge til bekæmpelse af skimmelsvamp.
På budgetkonferencen i april besluttede vi at afsætte ”her og nu midler” til renovering af tage på hhv. Højgårdskolen i Lind samt Engbjergskolen i Snejbjerg.
Læs hele Dorte´s indlæg her

 

 

Snuppet med hash på lommen

mni/Brandebladet 18.05. 2017
En 31-årig mand fra Sdr. Felding blev onsdag kl. 13.30 snuppet med 2 gram hash på lommen, da han forlod en adresse i Skolegade i Herning, som politiet holder særligt øje med p.g.a. mistanke om handel med euforiserende stoffer.
En visitation af manden resulterede i, at betjentene fandt ham i besiddelse af de 2 gram hash, som han opbevarede i en udvendig brystlomme på sin jakke.

 

 

Årsmøde i Lokalrådet mandag d. 22. maj

Fra stormøde om Centerbyplan

mni 15.05. 2017

Om en uge holder Sdr. Felding Lokalråd årsmøde i Dagmar Bio Kl. 19.30.

Alle er velkomne til årsmødet og her vil der blive fortalt om lokalrådets arbejde gennem året. Bl.a. har vi arbejdet med ideer til nye stier, undersøgt muligheder for restaurering af den gamle jernbanebro og sidst på året har vi sammen med Herning kommune og et konsulentfirma fra Århus været med til få udarbejdet en Centerbyplan for Sdr. Felding.

Alt dette og meget andet kan man hører om og diskuterer på årsmødet.

Håber at se jer til årsmødet.

30 bliver idag konfirmeret i Sdr. Felding kirke

mni 14.05. 2017

Fem dages tur til Stokholm i august

mni 13.05. 2017

Sdr. Felding Efterløns- og Pensionistforening arrangerer i år en spændende tur til Stokholm. Og der sker med AnsRejser.dk som rejsearrangør.

De lyse nætter bliver kun skønnere jo længere mod nord man kommer, og Østersøen giver en let brise og gør opholdet i byen behageligt. Stockholm breder sig over 14 øer i skærgården, og netop derfor kaldes byen også af mange for Nordens Venedig, og seværdighederne i byen er talrige. Vi skal bl.a. opleve Gamla Stan, vagtskiftet på Stockholms Slot, kongeresidensen Drottningholm slot og ikke mindst Skansen.

Læs mere også om tilmelding her

Nye bankdirektør Frank Jensen er komme godt igang

mni 12.05. 2017

Efter de første 4 måneder i chefstolen i Handelsbankens afdeling i Sdr. Felding er Frank godt tilfreds med hans nye stilling, og han oplever at banken har nogle meget loyale og tilfredse kender. Frank er meget  glad for den opbakning banken har lokalt.

Frank er født og opvokset i Tjørring ved Herning og bor i dag i Lind sammen med sin kone Lone og deres tre børn, som er i alderen fra 8 til 15 år.

Frank startede som elev i Midtbanks Vildbjergafdeling i 1991, og har senere været ansat 5 år i Vestjysk bank. Efterfølgende har Frank været filialdirektør i Handelsbanken i Karup og Vildbjerg inden skiftet til Sdr. Felding afdelingen.

SdrFelding.dk vil nok engang ønske dig tillykke med stillingen og ønsker dig og vores lokale bank god vind fremover.

Reception med farvel og goddag på Klods Hans

mni 09.05. 2017

Pinsemandag d. 5. juni i tidsrummet 13 - 17, vil alle der har lyst kunne komme på Klods Hans og sige farvel og tak til Inga og Jens for 33 fantastiske år som værter, og samtidig sige goddag til de nye værter Berit og Heidi.

Heidi og Berit vil serverer lidt godt til ganen på denne dag

Bilister kørte sammen på Skjernvej

mni 09.05. 2017

 

Mandag morgen klokken 8.12 kørte to biler sammen ved Sdr. Felding. En 59-årig kvinde fra Faster kom kørende på Skjernvej i vestlig retning og ville ind på Nørregade, i sydlig retning. Hun påkørte i den forbindelse en 55-årig kvinde fra Sdr. Felding, som kom kørende på Skjernvej i østlig retning. Begge slap fra uheldet uden skader.

 

 

Vellykket arbejdsaften i Halmhuset er veloverstået.

mni 08.05. 2017
Tusind tak til alle de frivillige hjælpere, bare skønt med så god en opbakning, udtaler Chanett Grønbæk
Der blev lagt nyt flis ud under gyngerne mm, slået græs, nyt tag på brændeskuret, gjort rent indvendig, 4 stolper på huset blev udskiftet, der blev malet flere steder - bla. borde og bænke, stolper, Stern på huset og flere småting blev ordnet. Arbejdsfolket var virkelig effektive, og vi er rigtig glade for det færdige resultat. Også en stor tak til JPK for lån af gummiged.

Stort ryk ind til sølvbrullup i vores Dagli`Brugs

07.05. 2017

I rigtig godt forårsvejr med solen højt på himlen kunne vores Dagli`Brugs fejrer 25 år jubilæum/sølvbrullup.

Der var flagrejsning og morgensang kl. 9 i "Brugsens have" og derefter var der gratis morgenbord. Det var også dagen hvor der var kæmpe blomstermarked på parkeringspladsen foran butikken.

Fra kl. 10 er det også muligt at købe pølser fra grillen og kolde øl.

Se mange flere billeder fra dagen

10 års jubilæum og 40 års fødselsdag

Danjel sammen med venner fra "Paris klubben"

mni 06.05. 2016

Flot, hyggeligt og velbesøgt arrangement, som Danjel Arvid Eriksen holdte i anledning af at han både havde 10 års jubilæum med Aaskov VVS og personligt havde 40 års fødselsdag.

Op mod 100 kiggede forbi i løbet af fredag eftermiddag i Kultursalen i Det Legende Hus, hvor der både var lækker mad, samt øl, vin og sodavand. Et gavebord var dog ikke nok til alle de flotte gaver.

Se mange flere billeder her

To seje damer indtager Sdr. Felding

Heidi Pool og Berit Sahl

mni 04.05. 2017

Den 1. juni overtager Heidi Pool og Berit Sahl sammen med deres bror Niels Kristensen Klods Hans og det bliver som et I/S. Det bliver Heidi og Berit der skal stå for driften af restauranten. De tre søskende er opvokset på Solhjemvej ved Sandet og kender udmærket Klods Hans fra deres yngre dage. Heidi er i dag chefkok hos Lucullus mad og vin i Grindsted, mens Berit er social og sundhedshjælper.

Heidi har desuden lavet aftale med hallen om at stå for udlejning af "Kultursalen".

Udover at de vil lave buffet-aftener på Klods Hans, vi de også sælge mad ud af huset.

De forventer begge at arbejde fuldtids på Klods Hans, og derudover bliver der ansat nogle på deltid.

 

 

Lastbilchauffør fra Litauen anholdt for spirituskørsel

mni/ 03.05. 2017

Fra Lyngposten

En 47-årig lastbilchauffør fra Litauen var tirsdag morgen på vej ud i morgentrafikken ved Sdr. Felding i yderst beruset tilstand.
Chaufføren fra Litauen blev opdaget på Skjernvej kl. 08.46 af en kollega, som undrede sig over, at litaueren sad i sin lastbil og sov hen over rattet. Han forsøgte at vække litaueren, der vågnede og begyndte at køre. Denne adfærd fik den anden lastbilchauffør til at gå ind i kabinen og tage nøglerne ud, hvorefter han ringede til Falck, idet han troede, litaueren var syg.
Falck kørte litaueren på sygehuset, hvor der blev taget en blodprøve, som viste en promille på 4,4.

Læs mere i Lyngposten

Tre finalister kæmper om at blive Årets Landsby

mni 02.05. 2017

Evnen til at udtænke digitale påfund i lokalsamfundet kendetegner de tre finalister i opløbet om at blive Årets Landsby 2017.
Og det er ildsjælenes digitale påfund, der bliver hyldet med prisen som Årets Landsby 2017, der uddeles for 21. gang i år. Bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd og foreningen Landsbyerne i Danmark. 
Siden ansøgningsfristen den 18. april har bedømmelseskomiteen læst sig gennem et væld af ansøgninger fra landsbyer over hele landet. Nu er feltet indsnævret til tre landsbyer med særligt fokus på det digitale: Ansager i Varde Kommune, Over Jerstal i Haderslev Kommune og Vallekilde i Odsherred Kommune.

Læs mere

Dissing og Las spiller "Dylan" i Dagmar Bio den 15. juni

mni 29.04. 2017

Det lyder som en god idé og det er det.
Det startede med en opfordring fra Jazzhus Dexter i Odense i forbindelse med Bob Dylan's 70 års fødselsdag, og det udsolgte Dexter ville have mere.

Det kommer der så nu.
 
De tre vokaler giver Dylan's sange den variation de kræver og trioens sammenspil, som også her er i særklasse,  formår at følge dem til dørs.
For Dissing og Las har Dylan's musik altid været en stor kilde til inspiration, så de takkede straks ja til muligheden for at dykke ned i dette ocean af sange.

Så kom og hør Dylans sange og selvfølgelig også deres egne sange.

Læs mere også hvordan du køber billet

 

 

Generalforsamling i Biografklubben Dagmar Bio

mni 28.04. 2017

I går var der generalforsamling i biografklubben og ca. 45 deltog.

Formand Leif Jørgensen kunne berette om et stabilt antal medlemmer i biografklubben, 192 medlemmer i den forløbne sæson + 7 passive medlemmer. Der blev i sæsonen 2016/2017 vist 32 film. Et medlemskab koster 300 Kr. for et år, og for det kan man se 10 film. På biografklub- bens hjemmeside kan man se mere om hvordan og hvor man kan købe et medlemskort og hvilke betingelser der er for brug af kortet.

Regnskabet viste et overskud på 14.600 Kr. hvilket er meget flot.

Ved valg til bestyrelsen blev Leif Jørgensen, Elin Støttrup og Kirsten Merrild genvalgt.

Efter generalforsamling blev filmen "En mand der hedder Ove" vist.

Se flere billeder og læs formandens beretning

Generalforsamling i Halmhuset

mni 27.04. 2017

Vi havde i går, d. 26. april, generalforsamling i Halmhuset. En hyggelig aften, og de fremmødte blev varmet af den nye brændeovn, fortæller Chanett Grønbæk. 
Efter formandens beretning, ved Henrik Nissen, var der valg. Elin Støttrup valgte efter en del år i bestyrelsen at træde ud. Hendes efterfølger er Lotte Mikkelsen.
Vi takker Elin for et godt samarbejde, og vi byder Lotte velkommen

Læs også formandens beretning og se et par billeder mere

Inspirationsaften

mni 26.04. 2017
Sdr. Felding Kulturforening arrangerer Inspirationsaften for kvinder/piger torsdag d. 18. maj kl. 19 - 22 og det er i Det Legende Hus. 

Der bliver modeopvisning med lokale kvinder som modeller, og der bliver udstillinger/stande med smykker, aloe vera produkter, garn, pileflet, glaskunst, vin, blomster og meget mere.

Desuden serveres der en let anretning.
 

Vores lokale brandmænd på øvelse i motionscenteret

mni 25.04. 2017

På en ellers stille tirsdag, var 12 af de frivillige brandmænd i dag i motionscenteret for at få afprøvet deres fysik, iført fuld udrustning og med iltflasker. Det er vigtig for alle de frivillige brandmænd at have en solid fysik, så de kan klare vanskelige forhold under brand og lign.

Brand & Redning vil gerne takke SFGIF´s for lån af motionscenteret.

Desuden mangler de stadig et par frivillige brandmænd/kvinder, så hvis det er noget for dig, så henvend dig til Lars Stensbjerg på tlf: 96 28 11 06/e-mail: ls@brmv.dk eller til en af de lokale brandmænd.

 

 

Byggeriet ved Dagmar Bio starter i den kommende uge

mni 23.04. 2017

Nu er alle aftaler med håndværkere, myndigheder, Real-Dania m.fl. på plads og byggeriet af tilbygningen til Dagmar Bio kan komme i gang, kan Jens Udbye berette.

Hele udvidelsen der går under navnet "Bevaring og udvikling af Dagmar Bio" er blevet finansieret ved støtte fra fonde og støtte fra Herning Kommune i 2 omgange.

Nævnes skal det også at Vandfører fonden har givet en ekstra bevilling til en elevator, så også kørestolebrugere kan benytte de nye lokaler.

Projektstarten er flere gange blevet rykket for at optimerer projektet, slutter Jens Udbye.

Se tegninger mm. her

 

 

 

Sdr. Feldings konfirmander fra 1967 mødes søndag

mni 22.04. 2017
23. april 1967 blev min årgang konfirmeret, skriver Rita Bonde Olsen på sin FB side.
I dag søndag fejrer vi "Guld konfirmation " startende i Sdr. Felding kirke, med Bent Woller. Vi var hans første hold af konfirmander . Det bliver rigtig hyggeligt at se alle igen. Rigtig flot deltagelse. Klods Hans har sikkert også noget lækkert mad til os, slutter Rita.

Kongelig belønningsmedalje med krone til Kristian Hansen

mni 22.04. 2017

Fredag eftermiddag efter lukketid i Handelsbanken, blev der afholdt en lille hyggelig sammenkomst, hvor filialdirektør Frank Jensen over "Den kongelige belønningsmedalje med krone" til forhenværende filialdirektør Kristian Hansen. Tilstede var bankens familie, personale og det lokale bankråd.

Den Kongelige Belønningsmedalje kan normalt tildeles efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse.

Se flere billeder

Rigtig mange elever søger optagelse på Sdr. Feldings Efterskole

mni 20.04. 2017

Mere end 50 af skolekredsens medlemmer var onsdag aften mødt om til generalforsamling på Sdr. Feldings Efterskole.

Formand Jan Andersen fortalte i sin formandsberetning om skolens successer og problemer. Da der skulle ansættes 2 lærerstillinger var der 90 ansøgere, og der var 210 henvendelser til 108 elevpladser på skolen. Fra 2018 vil der desværre komme nogle nedskæringer i det offentlige tilskud, så der kigges i mulige besparelser, og mht. mulighederne i den ombyggede hal, er der stadig behov for forbedringer og mere imødekommenhed.

Forstander Asbjørn Lyby fortalte om en fornøjelig tone på skolen og at han havde svært ved at holde fast i pessimismen, når nu det går godt. Men det er også hårdt arbejde at få succes, og tit ses mange af resultaterne først år senere, når gamle elever kommer og fortæller om deres ofte meget ændrede liv efter et skoleophold på efterskolen. Oprettelse af et gymnastik- og spring hold havde været en stor succes for skolen og de medvirkende. Også Asbjørn ønskede et bedre fremtidig samarbejde med hallen - Det Legenden Hus.

Læs hele formandens beretning her

Se flere billeder her

Mindeord for Michael Christensen

mni 19.04. 2017

Michael Kjær Christensen døde pludselig torsdag på en cykel-udflugt til Rørbæk Sø med venner fra Sønder Felding. Han blev 56 år.
Det synes uforståeligt, at netop Michael ikke kan få lov at fortsætte det liv, som han talrige gange hyldede og forstod at folde ud. Han løftede mennesker i sit selskab med sin skæve og stærkt livsbekræftende humoristiske tilgang. Hans måde at håndtere livet på efterlader et stort og smertende tomrum hos de mennesker, der nød godt af Michaels nærvær.
Læs hele nekrologen, skrevet af Dorte West & Anna-Mette Fjord Kristensen

Fælles gåtur fra Halmhuset 3 gange om ugen

mni 18.04. 2017
Hver onsdag hele året rundt er der fælles gåtur fra Halmhuset kl. 9.30.
Når der er flest, så er der over 20 personer med på gåturen.
Turen er på ca. 5 km. og alle kan være med. Det er ganske gratis og der er garanti for hyggeligt samvær.

Hver mandag og torsdag kl 19.00 er der også gåtur fra Halmhuset, hvor man igen mødes, til en dejlig gåtur på ca. 5 km.
Gratis og mulighed for motion og samvær.

Vel mødt !

Evt. spørgsmål kan rettes til Karen Urup, som er en af deltagerne.

Moseege skænket af Helge og Erna Christensen til campingpladsen i 1995

mni 15.04. 2017

Tag med på Efterløns- og pensionistforeningens tur til Fanø

mni 13.04. 2017

Onsdag den 14. juni er der mulighed for at komme på en tur til Fanø i Vadehavet.

Dagen på Fanø starter med buffet på Fanø Krogård og derefter er der rundtur på øen i bus med guide og der fortælles om historie, befolkning (Fanniker), dyreliv og turisme mm.

Den anderledes Sønderho Kirke besøges ligesom der er byrundtur i Sønderho.

Se programmet her

Fællesmejeriet i Sdr. Felding

mni/HerningHistorie.dk  11.04. 2017

I Sdr. Felding var der en fremsynet landmand – August Frederiksen, eller løjtnant Frederiksen, som han blev kaldt, oprettede i 1884 et sådant privatejet fællesmejeri. Bygningen ligger der endnu på Bredgade 11.
Vi ved ikke hvor stor succes mejeriet havde, eller hvor mange leverandører, der var til mejeriet
Der er ikke skrevet noget om driften på fællesmejeriet i Sdr. Felding, men 5 år senere blev der oprettet et andelsmejeri
Mejeriet virkede nu til 1909, hvor det var blevet for småt, der var enighed om at bygge et nyt mejeri, men der var stor uenighed om det skulle ligge på Nørreland eller på Sønderland.

Men efter 30 bestyrelsesmøder og generalforsamlinger blev man enige om at købe en grund af frk. Thorsen, Engholm. Mejeriet blev bygget, og står der den dag i dag

Læs hele indlægger her

Styrkemotion med dæk og kettlebel mm.

mni 09.04. 2017

Anni Kamp starter udendørs motion op.

Lidt crossfit-agtig, og det er onsdage fra 18.00 til 19.00, første gang nu på onsdag.

Der vil blive brugt lidt kettlebel , dæk , reb, og så noget styrkemotion. 

Alle kan være med, slutter Anni

25 års jubilæum med pølser og øl

mni 07.04. 2017

Vejret var køligt men med solskin, da Camping og Hyttebyen fejrede deres 25 års jubilæum i eftermiddag.

Og en hel del havde fundet vej til pølsevognen og det lille festtelt ved servicebygningen.

Campingpladsen blev etableret for godt 25 år siden af bl.a. Viggo Nielsen, Svend Erik Pedersen, Otto Tannenbæk og Kristian Hansen m.fl. Og ideen var, at der med en campingpladsen kunne skabes mere liv og flere aktiviteter i byen. Pladsen blev lejet af kommunen for en meget billig leje, mod at den ny opførte service bygning havde offentlige toiletter. Finansieringen kom gennem salg af anparter til byens borgere, foreninger og virksomheder. 

I dag er pladsen stort set udlejet i sæsonen, og rigtig mange af campisterne har et årskort, så de også kan bruge den om vinteren.

Se flere billeder

Campingpladsen holder 25 års jubilæum

mni 04.04. 2017

På fredag kl. 15 - 18, holder Sdr. Felding Camping Hytteby et jubilæums arrangement på campingpladsen og alle er velkomne.

Campingpladsen blev stiftet for godt 25 år siden, af borgere i Sdr. Felding der ønskede mere aktivitet og derfor oprettede de et anpartsselskab som borgerere, foreninger m.fl. kunne købe anparter i.

Noget af det første der blev investeret i var en servicebygning og senere blev der bygget 5 hytter. Camping pladsen er godt belagt, med hovedsagelig "fastliggere" og økonomien er stabil, og de sidste lån er udbetalt for år tilbage, oplyser formand for campingpladsen Tage Nielsen.

En del af arbejdet udføres af frivillige, mens rengøring, græsslåning og hækkeklipning er lønnet. Med hensyn til fremtiden kigger man på muligheden for evt. at bygge en lidt mere luksus præget hytte.

Bestyrelsen består i dag af Tage Nielsen, Aksel Hostrup, Niels Viggo Thomsen, Jens Dalager og Gitte Nielsen.

Kæmpe indsats ved borgerforeningens affaldsindsamling søndag

41 affaldsindsamlere i Sdr. Felding + 3 indsamlere fra Emtelle i torsdags har ialt samlet i vores by:
226 kg. Blandet affald, 57 dåser med pant, 303 dåser uden pant og 25 pant flasker, fortæller Dorthe Viborg, formand for borgerforeningen.
Alle havde et klart indtryk af mindre affald i de områder vi nåede sidste år. Der er også taget områder i år som ikke blev taget sidste år. Vi håber på flere voksne til næste år til at hjælpe på Skjernvej, Vardevej og Troldhedevej.
Haven ved Brugsen ned mod åen bar præg af en mindre fest hvor deltagerne ikke har ryddet op efter sig, nu er det væk.
Hold nu byen pæn og ren. Glas skår var der rigelig af!
Godt kæmpet af ALLE jer som dukkede op, I er Verdensklasse kæmpere.

Gudstjeneste i påsken

mni 01.04. 2017

Brugsens generalforsamling blev et kæmpe tilløbsstykke

mni 30.03. 2017

Med mere end 200 til generalforsamling var det så vidt vides rekord. Og derfor var generalforsamlingen flyttet op i Det Legende Hus i stedet for Klods Hans. Men heldigvis fulgte Inga fra Klods Hans med, så vi kunne få et lækker måltid efter generalforsamlingen.

Lars Svane fremlage bestyrelsen beretning, hvor han bl.a. kom ind på at der igen i 2016 har været en pæn omsætnings fremgang og overskuddet i 2016 blev 320.000 Kr. Der er i året blevet købt to grunde, hvor den nye butik skal ligge, de er bl.a. finansieret ved medlemsindlånene, som nu er oppe på 1.5 mio. kr.  Lars nævnte også at Coop på mange måder er markedsførende i disse år, men desværre har deres nye regnskabssystem en del børnesygdomme.

Efter generalforsamling og spisning, blev de første stregtegninger til den nye butik fremlagt, og her var det helt klart at forsamlingen ønsker at den ydre fremtoning skal passe ind i den eksisterende bygningsmasse i byen, så umiddelbart var man ikke tilfreds med den første skitse, hvilket bestyrelsen nu heller ikke var, så de arbejder videre med nye muligheder.

Se  flere billeder

Læs bestyrelsens beretning

Petanque for alle der har lyst

mni 29.03. 2017

Vi starter med at spille petanque tirsdag den 18. april kl 13.30 og derefter hver tirsdag, vi spiller på banerne bagved Plejehjemmet Engholm.

Så mød op så mange som muligt, vi spiller et par timer og drikker en kop kaffe, som vi selv har med.
Kom og prøv, det kunne måske være noget for dig. Vi synes det er rigtig sjov
Mød bare op oplyser Edith Nielsen, som kan kontaktes på tlf.22464910

Brugsmanden jubler, 200 tilmeldte til generalforsamling

mni 29.03. 2017

Vi har rundet 200 tilmeldte til generalforsamling, det er ny rekord, derfor har vi flyttet arrangementet om i hallen, så der er masser af plads. Hvis ikke du er tilmeldt endnu, kommer du bare forbi butikken og henter en billet.

Da vi skal være i hallen, skal vi selv dække borde samt rydde op. Til det kunne vi godt bruge et par ekstra hænder. Så kunne du tænke dig at hjælpe med borddækning fra kl 16, eller oprydning efter generalforsamlingen må du meget gerne sige til, slutter Martin Iversen

Affaldsindsamling på søndag d. 2. april

Krocket for alle

mni 27.03. 2017

På plænen bag plejehjemmet bliver der, hver mandag og torsdag kl. 13 - 17, spillet krocket, og der er stadig plads til flere.  Så hvis du har lyst møder du bare op en af dagene, oplyser Leif Thomsen, som også kan kontaktes på tlf. 23 30 61 66 

Indbrud lørdag til søndag

mni 27.03. 2017
Indbrud på Enghavevej. Jeg har haft indbrud mellem lørdag kl. 12 og søndag kl. 10.30 og vil gerne vide om nogen har set eller hørt noget. Der er blevet stjålet frisørsakse, computer, damask duge og make up, skriver Lizette Davelaar

INDSAMLING I SDR. FELDING TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Inga Bøndergård

mni 23.03. 2017

Og det er SØNDAG D. 2. APRIL 2017. Har du tid og lyst at gå en tur for en god sag så er du meget velkommen til at give Inga Bødergaard et praj på mobil nr. 20814770.

Vi håber at kunne samle en frisk flok. Vi mødes kl. 9.30 i missionshuset, Bredgade 35, til rundstykker og fordeling af ruter. Derefter samler vi ind i ca. 2 timer. Velmødt

Kulturforeningen har holdt generalforsamling

mni 22.03. 2017

Tirsdag aften havde Sdr. Felding Kulturforening indkaldt til generalforsamling, som foregik i Kultursalen i Det Legende Hus.

Formanden Lene Schmidt fortalte om de forskellige arrangementer i løbet af året, så som indvielsesfesten i november, Cafeaftener, foredrag og børnefestival mm.

Under valg til bestyrelsen, genopstillede Jens Udbye og Inger Lise Andersen ikke, og i stedet blev Leif Nielsen og Mette Hostrup valgt ind i bestyrelsen.

Foreningen har i dag 92 medlemmer

Læs også Referat og Beretning

SFGIF U10 vandt 18 - 11 over Borris i håndbold

mni 20.03. 2017

Foto: Lise Marie Madsen

Ohhh... What a night!! - Med Michael Learns To Rock

mni/am 16.03. 2017
Onsdag aften gæstede MLTR Dagmar Bio og det gik ikke stille for sig.
Bandet ankom allerede om eftermiddagen og der blev luret noooget på de tre kassevogne med udstyr OG Dagmar Bios lille scene... der blev knoklet, og efter et par timer var scenen pakket: lille flygel, trommesæt, guitarer, bas, monitorer og en masse ledninger.
En stuvende fuld sal sad forventningsfulde og var klar til koncerten kl. 20......

Læs mere og se mange flere billeder

Generalforsamling i SFS Cykelklub

mni 14.03. 2017

I sidste uge var der generalforsamling i Sdr. Felding-Skarrild Cykelklub, som blev afholdt i Dagmar Bio, med deltagelse af 16 medlemmer.

Her startede man med at mindes tidligere formand Lars Grønvall Rasmussen, som døde i december sidste år.

Udover træning har der også i det forløbne år været afholdt aktiviteter i forbindelse med byfesten og klubmesterskabet.

Formanden pointerede også at et større fremmøde til fællestræningerne er at ønske og nødvendigt, hvis klubben fortsat skal bestå.

Opstart i den nye sæson er lørdag d. 1. april kl. 10.30 på hallens parkeringsplads.

Læs hele referatet her

Nyhedsbrev fra Dorte West Nye udfordringer og byråd

mni 13.03. 2017. 

Dorte skriver bl.a.: Jeg er blevet opfordret til at stille op som spidskandidat for Venstre Herning til Regionsrådsvalget til november. Det betyder, at jeg skal overtage Ulla Dideriksens plads som spidskandidat. 
Det skal straks siges, at jeg samtidig går efter en plads i Herning Byråd.

For Sdr. Feldings vedkommende handlede byrådsmødet om den om endelig godkendelse af lokalplanen, der skal ligge til grund for den nye butik som brugsforeningen vil bygge.
Og man må sige, at der gik ikke længe efter denne godkendelse gik igennem byrådet til de nu er i fuld gang med at rive bl.a. den gamle Købmandsbutik ned. Det bliver spændende..

Læs hele Dortes nyhedsbrev her

Aflysning af foredrag med Rasmus Tantholdt.

mni 13.03. 2017
Rasmus Tantholdt er igen sendt ud i verden af TV2, og vi er kede af at måtte meddele, at han derfor ikke kommer til Sdr. Felding på torsdag d. 16. marts. DERMED ER ARRANGEMENTET HELT AFLYST.
De, som har købt billet via Place2book til d. 16. marts får pengene retur automatisk.
De der har købt billet via Place2book allerede til d. 12. januar får en mail, og kan sende oplysning om konto-nr. til mailadressen: sdrfeldingkulturforening@gmail.com.
De der købte billetter kontant ved julemessen bliver kontaktet pr. telefon.
Er du i tvivl, kan du ringe til 20 85 21 10.

Hærværk på Fristedet i weekenden

mni/cøm 13.03. 2017 

Vi har en dejlig legeplads og et hyggeligt bålhus, som mange også benytter i fritiden. Og det er da bare så dejligt.
Men nu er der igen gang i noget hærværk. I weekenden er der brudt op ind i et brændeskur og forsøgt brudt op ind til et cykelskur. En cykelrampe er skilt ad. Vandudgangen til en vandbeholder er ødelagt. Og et komfur, som stod til opbevaring udenfor ved Gården, er smadret.
Sagen er meldt til politiet. Men, hvis I som borgere i byen, tager jeres gå-, cykel- eller løbeture derom forbi og oplever noget mistænksom, må I meget gerne kontakte Conny Østergård Madsen på 40148505.
Lad os få det stoppet, så alle både store og små igen kan benytte legepladsen i fritiden.


Åbent Hus i SFGIF´s motionscenter

mni 11.03. 2016

Lørdag var der åbnet hus i motionscenteret i Det Legende Hus, og der var lige fra åbningen stor tilstrømning af mennesker der ville op i hallen og se de flotte nye motionsmaskiner og spinnings cykler. Motionsudvalget bød på champagne og chokolade mm. Der er nu også kommet net og indgangsdør op, så det fremtidig kun er betalende gæster der har adgang til motionsrummene.

Det er blevet en rigtig flot om-og tilbygning hallen har modtaget, og det er et sted vi kan være stolte af. Godt gået til hallens bestyrelse og SFGIF

Se flere billeder

Hugo Larsen er kåret til årets supporter ved Herning Bluefox

mni

Stort tillykke til Hugo Larsen Rugvænget Sdr. Felding
Vores lokale Hugo Larsen er kåret til årets supporter ved Herning Bluefox, skriver Bruno Knudsen Jensen

 

En rigtig god uge for Sdr. Felding Billard Klub

mni 11.03. 2017

4 hold var i kamp i denne uge, og det blev til 3 sejre og 1 uafgjort, Og dertil en oprykning for hold 6.

Hold 1 spillede hjemme mod Sig 1 og vandt en sikker sejr på 8 - 0.

Hold 2 spiller deres kamp på tirsdag i næste uge mod Varde2.

Hold 3 spillede hjemme og vandt med 5 - 3.

Hold 4 spillede hjemme mod Tarm 2 og spillede uafgjort 4 - 4.

Hold 6 spillede ude mod Ølgod 4 og vandt en sikker sejr på 8 - 0.

Læs mere om resultaterne

En aften i godt selskab med Jesper Lundgaard Trio

mni 10.03. 2017

Dejlig aften i selskab med en af de sangere, der har vist stor bredde i sangkarrieren. Jesper har et usædvanligt publikumstække. Han mestrer evnen til nærvær og intimitet, og taler direkte til hjertet med en stemme og en sangpræstation, der aldrig bliver ligegyldig.
Han levede sig ind i stedet og med sin humor, nærvær og legelyst fangede han publikum, og hele salen blev inviteret med på fællessang, og der blev nynnet og med på ” Always on my mind” og ”Under stjernerne på himlen” m.m.

Læs mere og se flere billeder

Nedrivningen af "Sparbutikken" går hastigt fremad

mni 10.03. 2017

Og det er Brdr. Rasmussen der står for nedrivningen

Indvielse af de nye motionsmaskiner i Det Legende Hus

mni 08.03. 2017

Så er de nye maskiner i motionscenter sat op. De er klar til brug på lørdag til Åben hus i motionscenteret på lørdag i tidsrummet kl 10.00-14.00

Det er SFGIF der står for motionscenteret, og på lørdag kan du få en snak med instruktørerne og træningsmuligheder.

Læs mere om dagen her

Mit liv som krigsreporter - foredrag med Rasmus Tantholt

mni 07.03. 2017

Og det er torsdag d. 16. marts kl. 19.00 i Kultursalen i Det Legende Hus
Prisen er kun 200 Kr. 
Billetter kan købes via dette link klik her  eller ved at ringe på tlf. 20 85 21 10 og så selvfølgelig ved indgangen.

Venlig hilsen bestyrelsen for Sdr. Felding Kulturforening

Ny lokal støttepulje til Sdr. Felding

mni 06.03. 2017

I det nystartede Vestjysk Biogas har de besluttet at lave støttepulje. Og det er besluttet at Sdr. Felding i 2017 får en pulje på 5.000 kr., og det er René Lomholt der står for denne pulje. Alle i 7280 området er velkomne til at søge støtte og det skal foregå inden 31. april i år, og sendes til vwlomholt@hotmail.com.

De ting der søges til, skal være til gavn for flee borgere i 7280 Sdr. Felding.

Læs mere her

Dejlig inspirerende aften med Sanne Rasmussen i Dagmar Bio

mni 04.03. 2017

Sanne begyndte aftenen med at fortælle lidt om hendes vej til malerkunsten, nemlig at hun var ude for et alvorligt uheld for nogle år hvor hun fik en kraftig hjernerystelse, der gjorde at hun ikke kunne forsætte i sit leder job i Nordea i Køge.

Igennem de sidste mange år har hun deltaget i kurser og malerejser, som Sannne sideløbende suppleret har hun modtaget privat undervisning af kunstmaler Daniel Goldenberg i hans atelier i Willemoesgade i København.
Inspiration henter hun i hverdagens indtryk og oplevelser. Specielt inspireres hun af mennesker i deres hverdag, hvor portrættet har sin helt specielle plads i hendes repertoire.

Rigtig flotte billeder og jeg opfordre alle til at gå ned i Dagmar Bio og se udstillingen som løber indtil d. 23. marts 2027.

Se mere om åbningstider

Generalforsamling i Lokalhistorisk forening

Affaldshotellet i "gamle dage"

mni 03.03. 2017
Der var mødt ca. 60 medlemmer, som nok først og fremmest var kommet for at se, hvad vi havde at vise af nye billeder, og for at høre på det foredrag, som vi altid plejer at have med på generalforsamlingen,

Efter generalforsamlingen viste vi nogle billeder, som Helge Winther (tidligere værkfører på Jutlandia) havde taget efter den brand, der i juledagene 1969 raserede og totalt ødelagde fabrikken på Fabriksvej i Sdr. Felding.

Vi viste også et sjældent billede af den gamle kørestald til Afholdshotellet i Sdr. Felding. På arkivet har vi i lang tid ledt efter et billede af kørestalden, og pludselig blev det ved en tilfældighed fundet hos en frimærkesamler i Bork.

I 2016 solgte vi 152 medlemskort, det er en tilbagegang på 8 medlemmer hvoraf nogle er enkelmedlemmer og andre er ægtepar, men omregnet har vi 225 medlemmer, og det er en ganske lille tilbagegang på 5 enkeltmedlemmer

Regnskabet udviste et overskud på kr. 5.880, så aktiver nu er på 16.046 Kr.

Fodboldopstart 2017 i SFGIF

mni 01.03. 2017

Udendørssæsonen nærmer sig med hastige skridt og vi er nu klar med trænings- og opstartstider for de forskellige fodboldhold, oplyser Anette Rahbek fra fodboldudvalget.

Der er i år 10 hold der starter.
Og bemærk at opstartstidspunktet varierer fra hold til hold.

Se holdene her og opstartstidspunkt

Kunstudstilling med Sanne Rasmussen i Dagmar Bio

mni 28.02. 2017

Der er fernisering fredag d 3 marts kl. 19 i Dagmar Bios stue, hvor Sanne selv åbner sin udstilling med et kort foredrag om sin vej til kunstens verden og den fart hvor med hendes kunst opnår anerkendelse og hun inviteres med til både danske og udenlandske censurerede udstillinger.

Der vil være åben i baren, hvor man kan købe forfriskninger til ferniseringen.

Udstillingen løber hele marts måned og der er åbent for udstillingen konkret på flg. tidspunkter

Fredag d 3 marts - kl 19 - Fernisering

Læs mere om åbningstider og Sanne Rasmussen

Værtsfamilie til ungdomsudviklingsstudent

mni 27.02. 2017

Lions Club Aaskov vil gerne kunne tilbyde at huse en udenlandsk ung at bo hos en familie vores område, i en uge eller 14 dage i tidsrummet 8/7 - 22/7 eller 15/7 - 22/7.

Alle som har lyst og interesse kan melde sig som værtsfamilie. Værtsfamilier får ikke betaling af Lions, men har til gengæld for at åbne sit hjem for en udenlandsk ung, mulighed for at få et enestående indblik i, hvordan unge fra andre dele af verden ser på tingene - og på Danmark

Læs mere også hvem man kan kontakte

Fastelavnsfest i Det Legende Hus

mni 26.02. 2017

Så var der igen fastelavnsfest i hallen - Det Legende Hus. Og omkring 370 børn og vokse var mødt op til det traditionsrige arrangement. Det starte med sang af Gospel Kids, derefter var der gudstjeneste hvorunder Orla og kirketjeneren havde en meget munter dialog.

Efter gudstjenesten var der tøndeslagning med 9 tønder der skulle slås ned, fordelt på alder.

Der var også kaffe og fastelavnsboller til alle og som afslutning var der slikposer til børnene.

Dagli`Brugsen sponsorerede slikposer, og bageren sponsorerede fastelavnsboller.

Arr. var SFGIF, Missionshuset, Hallen, Borgerforeningen og Menighedsrådet.

Se flere billeder her

Ugens spillerunde i Billard-klubben blev godkendt

mni 25.02. 2017

Det blev til 3 sejre og 1 uafgjort og 1 nederlag.

Hold 1 spillede ude mod Skarrild og vandt med 6 - 2.

Hold 2 spillede hjemme mod Horne 1 og tabte med 8 - 0.

Hold 3 spillede ude mod Tarm 1 og spillede uafgjort 4 - 4.

Hold 4 Spillede ude mod Tarm 3 og vandt med 6 - 2.

Hold 6 spillede hjemme mod Strellev/ Lyne og vandt med 6 - 2.

Fodboldopstart 2017 i SFGIF

mni 23.02. 2017

Udendørssæsonen nærmer sig med hastige skridt og vi er nu klar med trænings- og opstartstider for de forskellige fodboldhold, oplyser Anette Rahbek fra fodboldudvalget.

Der er i år 10 hold der starter.
Og bemærk at opstartstidspunktet varierer fra hold til hold.

Se holdene her og opstartstidspunkt

Tyveri på Sdr. Feldings Efterskole

mnib/Sdr. Feldings Efterskole 23.02. 2017

Mellem 15 og 20 elever har natten mellem tirsdag og onsdag fået stjålet deres cykler, - for de flestes vedkommende, drejer det sig om dyre mountainbikes. I morgen tidligt får vi opgjort det endelige antal.
Alle cykler var forsvarligt låst med både godkendte låse samt ekstra wire-låse. Sidstnævnte fandt vi overklippede på gulvet i cykelskuret, - så cykeltyvene har været godt forberedte.
Det er vildt frustrerende og ualmindeligt frækt.
Hvis nogen har observeret noget usædvanligt omkring skolen i aftes (tirsdag - onsdag) efter kl. 21.30, vil vi rigtig gerne vide det.

Nu står vi med en stor flok efterskoleelever, som dels er utroligt kede af det, og dels virkelig mangler deres cykler til diverse skoleaktiviteter.
SKAM JER, TYVEKNÆGTE!

Sdr. Felding med i Melodi Grand Prix POP QUIZEN

mni 22.02. 2017

Så er det på torsdag, der er semifinaler og finale i Melodi Grand Prix POP QUIZEN - og Sdr. Felding-holdet var jo så heldig at vinde i den indledende runde og skal derfor med på torsdag ...

 

Klik på billedet ved siden af og se programmet for torsdag aften

Voldelig gæst fik 1½ års fængsel

mni 20.02. 2017
Den 26-årige mand fra Viborg, som natten til søndag d. 4. december sidste år trængte ind på en adresse på Strøget i Sdr. Felding, skal halvandet år i fængsel.
Politiet blev kaldt til adressen kl. 03.42, hvor den 26-åriges indtrængen havde udviklet sig til voldeligt håndgemæng.
Den 56-årige mand, han trængte ind hos, blev bl.a. tildelt en flænge på ca. 90 centimeter i den ene arm med en kniv.
Politiet fik anholdt den 26-årige mand, som senere blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 21. december.
Bataljen mellem de to mænd skulle have baggrund i, at den 26-årige mente, at den 56-årige skyldte ham penge.
Den 26-årige var stærkt ophidset under anholdelsen, hvor han sparkede en betjent og truede med at nikke en anden betjent en skalle.

 

 

Kulturforeningen holder Caféaften i Det Legende Hus

mni 20.02. 2017

Og det er fredag d. 3. marts. Det er allerede i næste uge. Vi håber at se rigtig mange af byens borgere denne aften, hvor vi får mad fra Slagter Kirkeby. Arnfred Hansen spiller atter op til dans.

Aftenen begynder med spisning og derefter dans med kaffepause. Dørene åbner kl. 17.30. Pris inkl. menu og kaffe: 175,00 kr. for medlemmer og 200,00 kr. for ikke-medlemmer. Medlemskort kan købes. Tilmelding senest den 27. februar til Lene på tlf.  20 85 21 10 eller Inger Lise, tlf. 20 44 60 19

Alle er velkomne

Nyhed fra SFGIF motionsudvalg

mni 19.02. 2016
Vi har nu fået en animations film som viser de sprit nye maskiner som vi snart får i det "nye" motionscenter.
Se video på her

Hilsen Motionscenter udvalget

 

 

Billede taget i forbindelse med indvielsen af Sdr. Felding Stadion i 1954.

mni 15.02. 2017

Billedet har jeg taget fra stilladsen ved byggeriet af den nuværende brugs.
Sognerådsformand Peder Helstrup - forrest i optoget med frakke og hat – er den eneste jeg umiddelbart kan genkende, skriver Kristian S. Pedersen, som nu bor i Varde

SFGIF´s motionscenter fornyer inventaret

Onsdags Indoor-cycling holdet

mni 14.02. 2017

I efteråret blev der lejet 14 nye cykler til Indoor cycling, og her i løbet af de næste 2 til 3 uger bliver alle motionsredskaber i motionscenteret skiftet ud med nye maskiner. En del af investeringen på op imod 1. mio. Kr., er/bliver finansieret ved fondsansøgninger, hvorfor det bliver rimelige priser for at få et abonnement i motionscenteret, udtaler Joan Andersen fra motionscenter udvalget under SFGIF.

Læs mere og se flere billeder

Fastelavn står for døren

mni 14.02. 2017

I Solsikken har børnene haft travlt med at male tønder, skriver Britta Skovbjerg Jensen.  
Der er blevet malet til børnenes egen fastelavnsfest i vuggestuen og børnehaven d. 24/2,
og der er blevet malet til borgerforenin-gens m.fl. fastelavnsfest, som holdes i Det legende hus søndag d. 26/2.
Børnene elsker denne tradition, og de har snakket om udklædning og kattekonger i lang tid.

Se flere billeder

Udkast til Centerbyplan er kommet fra arkitekterne

Fra borgermødet

mni 12.02. 2017

Arkitektfirmaet Arkitema, som Herning Kommune har hyret til at udarbejde et forslag til Centerbyplan for Sdr. Felding har nu sent et udkast. Inputtet i planen er blevet til ved flere møder i efteråret og senest borgermødet i hallen sidst i januar, samt ved ideer som Lene Gundahl Sørensen fra Arkitema har fremlagt til diskussion.

Der er 3 forslag til indsatsområder for planen og det er:

1. Hvordan kan vi gøre "Brugsen have" og den større parkeringsplads, ved brugsens flytning,  til noget virkelig interessant.

2. Nye boliger og hytter på det Gl. stadion.

3. Flere stier og stoppesteder i og omkring Sdr. Felding.

På mandag vil vi i Lokalrådet gennemgå planen og komme med input og kommentarer til planen. Og alle der har ideer eller kommentarer til planen er også velkommen til at sende det til Lokalrådet på mail: mogens@sdrfelding.dk.

Se udkast til Centerbyplan her

Spille runde 17 blev en god uge for billardklubben

mni 12.02. 2017

Alle 5 hold var i kamp i denne uge og det blev til 2 sejre 2 uafgjorte og 1 nederlag.

Hold 1 spillede hjemme mod Spjald 4 og vandt med 7 - 1.

Hold 2 spillede ude mod Skarrild 1 og spillede uafgjort 4 - 4.

Hold 3 spillede hjemme mod Sdr. Omme 2 og tabte med 8 - 0.

Hold 4 Spillede hjemme mod Borris 2 og spillede uafgjort 4 - 4.

Hold 6 spillede ude mod Tarm 4 og vandt med 8 - 0.

I næste uge er der vinterferie og der bliver først spillet billard igen i uge 8.

Læs mere her

Interessant foredrag, i Stakroge beboerhus, om besættelsen

mni 10.02. 2017

Torsdag aften var Niels Ole Frederiksen - NOF, tidligere højskoleforstander i Sdr. Felding inviteret til Stakroge Beboer- og Kulturhus. Her fortalte NOF, på sin fantastiske fortæller måde, flere historier om Danmark under besættelsen. Bl.a. om en kold februaraften i 1942, da lokale gymnaster forhindrede lokale danske nazister at holde et ellers lovligt møde i det daværende forsamlingshus. Slagsmålet udviklede sig så kraftigt at flere af nazisterne ..

Læs mere og se flere billeder her

Sdr. Felding blev vinder af Pop Quiz, mod Stakroge

mni 10. 2017

I Herning Folkeblad aoh.dk kan læses:
Hjemmeholdet fra Sdr. Felding blev vinder af melodigrandprix-duellen mod Stakroge, som blev afviklet i Dagmar Bio i aftes.
Sdr. Felding-holdet bestod af Lene Schmidt, Torben Jensen, Kathrine Stampe og Anders Ryder Østergaard, mens Stakroge havde Heidi Sørensen, Kent Jensen, Knud Tang og Marie Hansen på holdet.
Quiz-master Mette Nørlund Andersen fra Herning Bibliotekerne var tovholder for duellen, der endte med cifrene 18-13 til Sdr. Felding, som dermed er videre til semifinalen i Herning 23. februar.

Indledende runde i Pop Quiz i Dagmar Bio

mni  06.02. 2017

På onsdag d. 8. februar dyster et hold fra Sdr. Felding mod et hold fra Stakroge på viden om Dansk Melodi Grand Prix gennem 60 år.
Der er åbent for publikum, og det foregår i Dagmar Bio kl. 19.00.

Selve finalen afholdes torsdag d. 23. februar i Huset No7 i Herning.

Nyhedsbrev fra Dorte West – Februar 2017

mni 04.02. 2017

Så er det blevet tid til endnu et lille nyhedsbrev, der først og fremmest referer lidt fra sidste byrådsmøde, men også lidt om, hvad der ellers rører sig i Herning kommune.
Sidste byrådsmøde var d. 24. januar, og det blev et af de korteste møder jeg har oplevet. Humøret var ikke så højt pga. afgørelsen om placering af Politiskolen i Vejle.

Bl.a. var der 6 punkter på dagsordenen der vedrørte kommune- og lokalplaner fra Byplanudvalget. Disse planer giver mulighed for at opføre flere boliger rundt i kommunen og derved udvikling. Bl.a. omdannelse af et tidligere butiksområde i bymidten i Sdr. Felding, så området nu kan benyttes til boliger tæt på bymidten.

Læs hele indlægget

Rigtig festligt 50 års jubilæum for Gudde

mni 05.02. 2017

Der var mødt ca. 130 op for at fejrer Gudde´s 50 års jubilæum og det var kunder, naboer, venner og familie. Og der blev snakket og hygget, Gudde forstår virkelig af samle glade og festlige mennesker omkring sig.

Endnu engang stort tillykke med jubilæet.

Se flere billeder her

KRISTIAN LILHOLT TRIO ramte os i hjertet.

mni 05.02. 2017
Dagmar Bio havde fredag aften besøg af Kristian Lilholt Trio. Det var en varm og underholdende koncert, der vakte glæde og begejstring.
Trioen Kristian Lilholt, Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen er i stand til at spille sig rundt i det meste af Kristian Lilholts mangefarvede musikalske palet. Lasse Jørgensen kan spille på det meste, og Idas smukke og varme stemme får det hele til at spille sammen.
Aftenen bar præg af, at Trioen befandt sig godt i den gamle biograf, og det blev til flere ekstranumre, inden der blev sagt tak for i aften og på gensyn.
Læs mere og se mangel flere billeder

Spillerunde i uge 5, blev en godkendt uge hvor alle hold var i kamp

mni 03.02. 2017

Og det blev til 3 sejre 1 uafgjort og 1 nederlag.
Hold 1 spillede ude mod Varde 2 og vandt med 6 - 2.

Hold 2 spillede hjemme mod Vildbjerg og fik årets første sejr på 6 - 2.

Hold 3 spillede ude mod Ølgod 2 og tabte med  8 - 0.

Hold 4 spillede ude mod Strellev - Lyne 1 og spillede uafgjort 4 - 4.

Hold 6 spillede hjemme mod Ølgod 3 og vandt med 6 - 2.

Læs mere om de enkelte resultater

Singapore faldt men Sdr. Felding holdt

mni 01.02. 201                                                  

Foreningssamarbejdet i Sandet-Stakroge og Ældre Sagen arrangerer dette spændende foredrag om en ufortalt historie fra besættelsen.

Tidligere højskoleforstander i Sdr. Felding Niels Ole Frederiksen fortæller om dengang "Singapore faldt, men Sdr. Felding holdt"

Og det er 9. februar i Stakroge Beboerhus kl. 19.00

Der skal igen laves mad på Engholm

mni 30.01. 2017

Den 24. januar blev der afholdt nytårskur Engholm. Helle fortalte lidt om, hvad der er sket det sidste år på Engholm. Bl.a. at vi har fået nye møbler på afdelingerne, og at det nu er politisk bestemt at der skal laves mad på Engholm.

Vi har haft fokus på hyggen og samtaler omkring spisetiderne og alt personale har været til et temadag, hvor værdig ældrepleje og kerneopgaver var på dagsordenen.

Læs mere her

Spille runde 15 blev heller ikke en god uge for billardklubben

mni 29.01. 2017
Der var 4 hold i kamp i denne runde og det blev til 1 sejr og 3 nederlag, skriver Henning Knudsen.
Hold 1 spillede hjemme mod Grindsted 2 og vandt med 6 - 2. Ulrik Mikkelsen vandt med 15,38 i snit, Leif Simonsen vandt med 15,38 i snit, Henning Knudsen vandt med 13,33 i snit og Carsten Ramsing tabte med 13,30 i snit.
Hold 2 spillede ude mod Grindsted 1 og tabte med 6 - 2. Kurt Eg vandt med 12,20 i snit, Carsten Tvermose tabte med 9,73 i snit, Allan Ramsing tabte med 7,85 i snit og Carsten Yde Jensen tabte med 8,43 i snit.
Hold 3 spillede hjemme mod Grindsted 3 og tabte med 6 - 2. Ernst Pedersen vandt med 8,57 i snit, Valter Santini tabte med 8,57 i snit, Tom Skovly tabte med 6,66 i snit og Hasse Esbensen tabte med 5,60 i snit.
Hold 4 var oversidder i denne runde.
Hold 6 spillede ude mod Troldhede og tabte med 6 - 2. Brian Lassen vandt med 8,38 i snit, Michael Jørgensen tabte med 5,00 i snit, Palle Bøygård tabte med 2,25 i snit og Kim Bülow tabte med 3,03 i snit.

Generalforsamling er afholdt i Bussens venner

mni 28.01. 2017

Formanden afholdt beretning og kunne fortælle om nogle af de ture beboerne har været på i løbet af året.
Bl. a har vi været i Søby på brunkulsmuseum , til kaffe hos Karoline Dam i Stakroge og ved Kvie sø hvor vi besøgte pandekagehuset.
Vi har lige omkring 100 medlemmer
Efter generalforsamling var der underholdning med harmonika trio, som spillede stykker, som der kunne synges eller nynnes med på. En hyggelig aften med fuld hus.

Læs mere her

 

 

Men´s Room 3 er Mandehørn så det basker

mni 27.01. 2017

Torben Chris og Thomas Hartmann var liiiiidt ude efter pigerne torsdag i Dagmar Bio!

I omkring 2 timer blev publikum ført gennem hylende morsomme historier fra de to komikeres liv. Alt sammen historier om, hvordan de undrer sig over kvinder generelt.
Hartmann bor sammen med hans kæreste, mens Chris er far til en datter på 3 og bor med hans kone, som han har kendt gennem 14 år. Det giver dagligt Chris og Hartmann inspiration til masser af jokes.

Læs meget mere og se flere billeder

Rigtig stort fremmøde til møde om fremtidsmuligheder for Sdr. Felding

mni 25.01. 2017

Onsdag aften var der indkaldt til møde om fremtidsmuligheder for Sdr. Felding, og hele 110 mødte op til mødet. Det var Herning Kommune i samarbejde med arkitekt- og rådgivningsfirmaet Arkitema fra Århus, der stod for mødet. I efteråret var der blevet afholdt nogle møder med Lokalrådet og en følgegruppe om udviklingsmuligheder for Sdr. Felding og det var så resultatet af disse møder, som Arkitema udviklet og samskrevet.  En masse spændene nye ideer blev præsenteret og blev positivt modtaget, og mange kom med gode forslag til forslagene.

Når Lokalrådet modtager Arkitema´s opfølgning på aftenen, vil det blive offentliggjort her på hjemmesiden og på Facebook. Og Lokalrådet vil i samarbejde med interesserede arbejde videre på at få realiseret så mange af ideerne som muligt.

Se flere billeder

Kom og sæt dit præg på fremtiden for Sdr. Felding!

mni 24.01. 2017
Herning Kommune afholder borgermøde onsdag d. 25. januar kl. 19.00  i Sdr. Felding hallen, Det Legende Hus
Her vil vi præsentere et forslag til en centerbyplan for Sdr. Felding. Centerbyplanen skal angive visioner og udviklingsidéer til i hvilken retning Sdr. Felding skal udvikle sig. Forslaget er udarbejdet på baggrund af input fra en bred gruppe af aktører i Sdr. Felding. Centerbyplanen sætter fokus på det, Sdr. Felding kan og vil i fremtiden. 
Det vil på mødet være muligt at komme med forslag og input, som kan blive indarbejdet i den endelige centerbyplan.
Borgermødet er åbent for alle og tilmelding er ikke nødvendig

En ny andelsbevægelse spirer frem på landet

Ny fødevarerpark ved Borris i gl. Velux fabrik

mni 23.01. 2017
Thorup Strand Kystfiskerlaug, de folkeejede dagligvarebutikker på 11 småøer og Vestervig Byfornyelse, er alle eksempler på den nye andelsorganisering, som Landdistrikternes Fællesråd og landdistriktsforsker Hanne Tanvig fra Københavns Universitet mener, er begyndt at spire frem rundt omkring i landet.
Det er særligt uden for de største byer, at fællesskabstanken har vundet indpas, mener Landdistrikternes Fællesråd og formanden Steffen Damsgaard deltager mandag den 6. februar i en landdistriktskonference på Christiansborg for sammen med borgere, politikere og meningsdannere at diskutere udviklingen i landdistrikterne og finde fælles løsninger, der kan skabe yderligere aktivitet og vækst på landet.

Læs mere her 

Spille runde 14 i uge 3, blev en rigtig skidt runde for billardklubben.

mni 21.01. 2017

Det blev kun til en enkelt sejr og 4 nederlag

Hold 1 spillede top opgør mod Lem 2 ude i Lem og med 2 afbud blev det til et nederlag på 6 - 2.

Hold 2 spillede hjemme mod Sig 1 og tabte med 6 - 2.

Hold 3 spillede ude mod Oksbøl 2 og tabte med 6 - 2.

Hold 4 spillede også top opgør i denne runde mod Sdr. Omme 3, og det blev til nederlag på 6 - 2.

Hold 6 spillede hjemme od Tarm 5 og stod for rundens eneste sejr som blev på 6 - 2.

Læs mere om resultaterne

Kom og sæt dit præg på fremtiden for Sdr. Felding!

mni 19.01. 2017 
Herning Kommune afholder borgermøde onsdag d. 25. januar kl. 19.00  i Sdr. Felding hallen, Det Legende Hus
Her vil vi præsentere et forslag til en centerbyplan for Sdr. Felding. Centerbyplanen skal angive visioner og udviklingsidéer til i hvilken retning Sdr. Felding skal udvikle sig.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af input fra en bred gruppe af aktører i Sdr. Felding. Centerbyplanen sætter fokus på det, Sdr. Felding kan og vil i fremtiden. 
Det vil på mødet være muligt at komme med forslag og input, som kan blive indarbejdet i den endelige centerbyplan.
Borgermødet er åbent for alle og tilmelding er ikke nødvendig

I Lokalrådet håber vi at rigtig mange vil møde op og deltage i debatten om fremtidens Sdr. Felding.

Hva' så Sdr. Felding kvinder - er i friske på lidt boldspil??

Billede fra landsholdkamp

mni 17.01. 2017

Der har ikke været damefodbold i SFGIF, nogle år efterhånden. Der er flere, som tit har talt om, at det kunne være sjovt med lidt bold. Nu er vi et par stykker, som vil se om der kan laves et hold. Vi tænker lige pt "fodbold for sjov", men er der spillere til, at der kan meldes et hold i turnering så blir der det. (Sidste frist 15. Marts)

Så vil du deltage eller kender nogen, så meld gerne tilbage til os med navn, alder og om det er for sjov eller til turnering. Mvh Jeanette Gerning Damkjær 61394959 og Susanne Christensen 21849758

Gudde Bjerre har 50 års jubilæum som selvstændig frisør

mni 15.01. 2017

Gudrun er født og opvokset i Sdr. Felding, hendes far var ”Karl Tømmer”. Efter 8 kl. fik Gudde en frisørlærerplads og i 1967 blev Gudde udlært hos Elin Bæktoft og blev samme år selvstændig, idet hun overtog sin læremesterens salon for 5.000 Kr., og var dermed Danmarks yngste selvstændige frisør.

Siden kom der sp både mand og børn, og senere børnebørn...

Læs mere

Åbningsreception i Brauns nye motorcykelforretning

mni 15.01. 2017

Mange kom forbi den nye motorcykelforretning, Brauns MC Service på Torvegade lørdag, nok omkring 130 - 140 besøgende, udtaler en meget tilfreds Thomas Braun. Og det er en rigtig flot forretning vi har fået i byen, fantastisk at der kommer flere forretninger til byen i en tid hvor det normalt er forretningslukninger man hører om.

 

 

Spille runde 13, i billardklubben, blev en runde på det jævne

mni 14.01. 2017

Det blev til 2 sejre 1 uafgjort samt 2 nederlag.

Hold 1 spillede hjemme mod Horne 1 og de vandt 8 - 0 og med sejren er de fortsat nummer 1 i rækken.

Hold 2 spillede ude mod Sdr Omme 1 og de tabte med 5 - 3

Hold 3 spillede ude mod Helle 1 og vandt med 8 - 0.

Hold 4 spillede ude mod Tarm 2 og det blev et noget overrasket nederlag til holdet på 8 -0.

Hold 6 spillede top opgør hjemme mod Ølgod 3 og de delte pænt i porten 4 - 4 og dermed holder holdet stadigvæk første pladsen.

Læs mere her

VIL DU PÅ UNGDOMSUDVEKSLING MED LIONS CLUB?

mni 12.01. 2017

Og er du bosat i den gamle "Aaskov kommunen?

Udvekslingen foregår i skolernes sommerferie og varer normalt 3 uger. Lions Club Aaskov har i år besluttet at sponsere et ophold i Tyskland, for en ung fra den gamle Aaskov kommune.

Lions Club Danmark udsender hvert år i sommerferien ca. 150 danske unge mellem 16 og 21 år i international ungdomsudveksling til ca. 38 lande over hele verden.

Læs mere

DMGP - Quiz - Skal vi have et Sdr. Felding hold?

mni 11.01. 2017

Byerne i Herning kommune stiller hold, som dyster imod hinanden, og der er finale, som finder sted i Herning torsdag d. 23. februar.
De indledende runder mellem byerne bliver afviklet i starten af februar. Flere detaljer følger efter tilmelding.
Hvis du/I kender de danske melodi-grand-prix numre og har lyst til at deltage i Quizzen, så ring til Lene Schmidt på tlf.nr. 20852110.
Quisdeltagelse er åben for alle.

Foredrag med Rasmus Tantholdt - NY DATO

mni 11.01. 2017
TV2 har netop udsendt Rasmus Tantholdt til Syrien, for at han kan berette om de ting, som sker der for tiden. Desværre betyder det for os, at han ikke kommer til Sdr. Felding på torsdag d. 12. januar.
 
Vi er mange, som har glædet os til at høre Rasmus Tantholdts foredrag "Mit liv som krigsreporter", så heldigvis har vi fået en aftale om en ny dato: Torsdag d. 16. marts. 

Læs mere
 
 

Hærværk på børnehavens postkasse

mni 10.01. 2017
Solsikkens postkasse er i går aftes blevet sprængt i luften for anden gang siden nytårsaften, skriver personalet Det er sket efter 20.30, og vi søger eventuelle vidner. Vær venlig at tjekke op på, om jeres unge mennesker har mere krudt på lager, og tag en fornuftig snak med dem om, at dette ikke er nytårsløjer men hærværk.

Henvendelse kan ske på tlf. 96286646.



Igen et successtævne med SFGIF Carlsberg Sport Cup

mni 08.01. 2017

Arrangørerne af Carlsberg Sport Cup 2017 vil gerne sige rigtig mange tak til alle de hold der har deltaget i weekends arrangement og ikke mindst alle de frivillige der har gjort det hele muligt.
Vi håber at se en masse gengangere samt nye deltagere til næste år, hvor arrangementet vil blive afholdt 5.-7. Januar 2018

Lone Kjærsig har på FB skrevet: Tak for endnu et super stævne i Sdr. Felding Hallen.
Hele weekenden summede hallen af stemning og begejstring fra de mange deltagere og tilskuere.
Stævnet var godt arrangeret, og succesfuldt afviklet.

Se flere billeder her

Afskeds- og velkomstreception i Handelsbanken

Kristian Hansen og ny direktør Frank Jensen, i baggrunden ses områdedirektør Jens Rahbek

mni 07.01. 2017

Fredag eftermiddag havde Handelsbanken indbudt til afskedsreception for direktør igennem de sidste 31 år i Sdr. Felding Kristian Hansen, og velkomst til den nye direktør Frank Jensen.

Rigtig mange mødte op til receptionen, nok omkring 150, hvor der var et stort oste- og kagebord samt diverse at drikke. Der var flere taler der alle roste Kristian for hans kæmpe indsats i banken, og for hans måde at møde både kunder og personale på.

Områdedirektør Jens Rahbek roste Kristian for at være en god sparingspartner og fordi han har været så dygtig til at drive banken, og han var glad for at det er Frank Jensen der er blevet ansat som afløser for Kristian. Frank Rahbek sluttede med at takke Else Hansen for lån af Kristian i de mange år.

Ebbe G. Andersen, Boligbutikken, takkede for det gode samarbejde igennem årene, og fordi Kristian er et ordentlig menneske der har styr på tingene og det i "Verdensklasse".

Niels Jørgen Nielsen som også sidder i det lokale Bankråd, takkede også for det gode samarbejde og for Kristians måde at tackle udfordringer på. Til den nye direktør overrakte han en bog om Sdr. Felding, så Frank kunne orienterer sig lidt om Sdr. Feldings historie.

Til slut takkede Kristian for det gode samarbejde der har været mellem både kollegaer og kunder igennem årene, og glædede sig nu til at få mere tid til familien, golf og hans interesse for italienske vine.

Se flere billeder

Resutater i billard klubben uge 1 2017


mni 06.01. 2017 
Efter en rigtig god jule pause var alle hold i kamp her efter nytår og det blev til 3 sejre og 2 nederlag.
Lokal opgør i V.B.U. serien, hvor hold 1 mødte hold 2 og det blev en sejr til hold 1 på 6 - 2.
Hold 3 spillede hjemme mod Ølgod 1 og tabte med 8 - 0.
Hold 4 spillede også hjemme og det var mod Skarrild og det blev til en sejr på 6 - 2.
Hold 6 spillede ude mod Borris 3 og vandt med 8 - 0.

Læs mere om resultaterne

Nytårs hilsen fra Dagmar Bio

mni 06.01. 2017
Året starter fantastisk spændende: nedrivningen af Ejvinds gamle garage er i dag sat i gang. Leif Nielsen, Johannes Støttrup og Ove Kjærgaard har meldt sig frivilligt til opgaven og går til den med sav, skruemaskiner og skruetrækkere.
Om kort tid håber vi at kunne fremvise de endelige tegninger på et skønt nyt pause-areal. 2017 tegner til at blive et fantastisk år i Dagmar Bio.

Stadig mulighed for at tegne medlemslån til Brugsen

mni 04.01. 2017

Vi har med udgangen af året tegnet lån for i alt 1.450.000 kr i form af i alt 76 låneaftaler, som repræsenterer ca. 160 medlemmer, udtaler formand Lars Svane.

Vi er rigtigt glade for, at så mange af vores medlemmer har bidraget til projektet. Foreningen har ca. 1000 medlemmer, så i gennemsnit har i lånt os næsten 1.500 kr per medlem. Det er rigtigt flot.
Bestyrelsen kunne imidlertid godt tænke sig, at endnu flere medlemmer udnyttede chancen for at vise deres støtte til vores fælles byggeprojekt, som vil sikre byen en dagligvarebutik i rigtigt mange år fremover. Vi har derfor valgt, at udvide perioden....

Læs mere

Mindeord om Jakob Meilby Østergaard Madsen

mni 02.01. 2017

Tommy Larsen, Klasselærer i 8. a, Sdr. Felding Skole, har sendt mindeord om Jakob Meilby Østergaard Madsen, Skarrild, der er død i en alder af kun 14 år.

Vores afholdte elev i 8. a Jakob Meilby Østergaard Madsen er pludselig død af hjertestop.

Læs mere på aoh.dk

Rasmus Tantholdt kommer til Sdr. Felding d. 12. januar

mni 02.01. 2017
Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder, og har bl.a. dækket krigen i Irak, Afghanistan og flygtningekrisen i Europa. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv.

Et foredrag med Rasmus er inspirerende og oplysende, når han fortæller om livet som korrespondent, hvor han tit står overfor dilemmaer og pressede situationer. Læs mere

Rasmus kommer til Sdr. Felding og holder foredrag d. 12. januar kl. 19 i Det Legende Hus.

Arr. af Kulturforeningen  Køb billetter her

 

 

Journalist, krigskorrespondent. Foredrag om krig og korrespondance.

Slap fra fyrværkeriskade med synet i behold

mni 01.01. 2017

Fra TV Midtvest

For Bent Christensen fra Sdr. Felding kunne nytårsaften godt være endt bedre.  Et batteri eksploderede i hans ansigt, og han måtte en tur på skadestuen.
- Jeg skulle skyde det aller sidste batteri af. Og lige i det jeg tænder, når jeg kun at se at der er ild i den, så står den lige op i hovedet på mig, forklarer Bent Christensen, som trods alt er sluppet heldigt fra ulykken.

Læs mere

Et nyt og spændende år er begyndt

mni 01.01. 2017

I Lokalrådet vil vi gerne ønske alle et godt nytår.
Og vi glæder os til at se resultatet af den kommende Centerbyplan for Sdr. Felding, som kommunen sammen med Arkitema satte i gang i efteråret.

Husk at der er borgermøde om Centerbyplanen d. 25. januar i Det Legende Hus.

 

Fantastisk aktivitetsdag i Det Legende Hus i dag

mni 29.12. 2016

Og det var Helle Kjærsig der var initiativtager til arrangementet. Der kom 160 gæster og der var masser af liv og glæde i de fine lyse lokaler. Både børn og voksne fik sved på panden og smil på læben

SdrFelding.dk vil gerne ønske alle en glædelig jul

mni 24.12. 2016

December nyhedsbrev fra Dorte West

mni 23.12. 2016

I sit indlæg kommer Dorthe bl.a. ind på at der nu er bevilget 25 mio. kr. til midtskolerne i Herning By, der skal give skolerne et bygningsmæssigt løft og dermed få flere forældre til at vælge de offentlige skoler, kontra til friskolerne.

Dorte skriver også om vindmølleprojektet ved Stakroge og Sandet, som der har været nogen indsigelser til fra lokale beboere pga. støj gener mm. Men et flertal i byrådet mente ikke at 8 indsigelser fra 12 borgerer var en massiv protest, og projektet blev vedtaget.

Dorte opfordre også borgerne i Sdr. Felding til at møde op i Det Legende Hus, den 25 januar for at deltage i et møde om den kommende centerbyplan for Sdr. Felding.

Læs hele nyhedbrevet her

Nye lokaler taget i brug i Sdr. Felding Billard Klub

mni 22.12. 2016

Det er i det nye pool rum hvor vi har fået et pool bord sat op. Det er et nyt tiltag, vi prøver i klubben, hvor vi håber på, om der kunne være nogle unge mennesker der kunne tænke sig at prøve at spille både pool og billard.
Man kan få en gratis prøve måned nede i klubben, hvor man kan prøve det at være medlem i billard klubben.
Et medlems skab koster kun 700 kr for et helt år.
Billard klubben vil gerne ønske alle en rigtig god jul samt et godt nytår
Mvh. Henning Knudsen
Sdr. Felding Billard Klub

Aktivitetsdag for alle i Sdr. Feldings nye hal

mni 21.12. 2016

Skrevet af Helle Kjærsig

Torsdag d 29/12 vil der som noget nyt være aktivitetsdag i Det Legende Hus fra kl. 9.00 til 14.00.
Der vil denne dag være mulighed for at prøve forskellige sportsaktiviteter: kettlebells, folkedans, badminton, fodbold, håndbold, squash, indoor cycling, volleyball, træne i motionsmaskinerne samt mulighed for at prøve springgraven og trampolinerne.
Der vil også være legeland med gymnastikredskaber for børn og barnlige sjæle.
Til alle aktiviteterne er der forskellige frivillige instruktører til at lede/vejlede.
Prisen for at deltage denne dag vil være 30 kr. for både deltagere og tilskuere.
De penge, der kommer ind, vil gå til spejle i multihallen, og har man lyst til at donere mere, skal man være hjerteligt velkommen, da der stadig er mange løse ender i forbindelse med ombygningen.
Cafeteriet vil være åbent, så der er mulighed for at købe mad og drikkevarer.

Håber rigtig mange har lyst til at deltage og få sved på panden, samt en god oplevelse på kryds og tværs af alle aldre, størrelser og niveauer.

Se program og muligheder

 

 

Lokale virksomheder kan nu tegne medlemslån til Dagli`Brugsen

mni 21.12. 2016

I brevet til de lokale virksomheder skriver formanden for Dagli`Brugsen bl.a.:

Vi har siden 1. august 2016 arbejdet på at inddrage vores medlemmer i projektet via en ”Medlemslåneordning” som beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse.
Nu vil vi godt åbne for næste fase af projektet ved at tilbyde de lokale virksomheder i Sønder Felding lokalområde, at de kan deltage i vores medlemslåneordning på samme betingelser, som vores medlemmer.

Læs hele brevet til virksomheder her

Projektbeskrivelse

Brauns MC Service åbner ny butik i Sdr. Felding

Winnie og Thomas Braun

mni 20.12. 2016

Fra 2. januar er der igen en butik på Torvegade og det er Thomas Braun, der denne dag åbner butik og værksted i Leif Nielsens forhenværende El-forretning, som Thomas lejer. Der vil komme motorcykler, MC-beklædning i butikslokalerne, og derudover vil Thomas sælge reservedele og dæk.

Thomas reparerer mange slags motorcykler, heriblandt også Harley-Davidson.

Det er 3 år siden Thomas startede Braun`s MC Service op i Sdr. Felding på Nørregade i Emtelles og Roteks lokaler.

Thomas håber med den større synlighed at kunne udvide kundekredsen.

Privat bor Thomas sammen med Winnie i Troldhede, og sammen har de 2 børn på henholdsvis 6 og 1 år.

 

 

Kom og sæt dit præg på fremtiden for Sdr. Felding!

mni 20.12. 2016
 
Herning Kommune afholder borgermøde onsdag d. 25. januar kl. 19.00  i Sdr. Felding hallen, Det Legende Hus.
Her vil vi præsentere et forslag til en Centerbyplan for Sdr. Felding. Centerbyplanen skal angive visioner og udviklingsidéer til i hvilken retning Sdr. Felding skal udvikle sig. Forslaget er udarbejdet på baggrund af input fra en bred gruppe af aktører i Sdr. Felding. Centerbyplanen sætter fokus på det, Sdr. Felding kan og vil i fremtiden. 
Det vil på mødet være muligt at komme med forslag og input, som kan blive indarbejdet i den endelige centerbyplan.
Borgermødet er åbent for alle og tilmelding er ikke nødvendig.

Fra Lokalrådet vil vi gerne opfordre Sdr. Feldings borgere til at komme til mødet.

Prøv bibliotekernes digitale tilbud på lydbøger - eReolen.dk.

Lydbøgerne på eReolen.dk er nemlig lige ved hånden, hvis du skal igennem en kedelig opvask, har en meget stor have, der skal gøres vinterklar eller bare har en rigtig lang pendlertur på arbejde foran dig. 

 eReolen kan bruges både på hjemmesiden eReolen.dk og via en app, hvor alle borgere i Herning kvit og frit kan låne ebøger og netlydbøger. Man skal blot være registreret som bruger på Herning Bibliotekerne, og så er det eneste, der kræves en PC, en tablet eller en mobiltelefon.

 

 

 

Jul på Engholm

mni 17.12. 2016

I november-december måned oser det af julehygge på Engholm, udtaler Tinne Gejl Hartvigsen. 

Uden hjælp fra de fantastiske frivillige, er der flere af tingene der ikke kunne lade sig gøre. De har være med til at hænge julepynt op, bage småkager med beboerne, været med på juleture osv.

I dec. har vi også haft besøg af børnehave og børnehaveklassen som gav et dejligt frisk pust med julesange. Årets julefrokost med beboere og personale er afholdt, også en hyggelig og festlig dag. Nu lader vi op til den sidste uge inden jul.

Læs mere og se flere billeder

SFO inviterede alle i afd.1 og E. kl. i Nissebio i Dagmar Bio

mni 16.12. 2016

Her så vi Familien Jul, fik slikposer og da vi kom hjem fik vi lækre æbleskiver. En rigtig hyggelig eftermiddag.

Se flere billeder

 

 

Aaskov Rideklub har gang i "Ryttermærker" uddannelse

mni 16.12. 2016
Fredag d. 2. dec. bestod 7 dygtige piger "Ryttermærke 3" - med ros, udtaler Rikke Sander  Poulsen.
De har været flittige hver torsdag siden efterårsferien. Godt gået alle sammen og stor tak til Nanna Helstrup for at ville undervise- du har gjort det godt, alle melder klar til "Ryttermærke 4".

Ryttermærkerne går især ud på at lære om sikkerhed, så derfor vil man også lære om, hvordan hesten lærer, og hvilke etiske regler man skal handle efter.

Tak til Connie for at få det sat i gang, slutter Rikke

Første af de nye grunde ved Præsteskoven solgt

mni 13.12. 2016

Grunden blev solgt 1. november i år og ifølge Annette Nielsen fra Herning Kommune,  som er den der står for salg at grundene ved Præsteskoven, har køberen ønsket at gå i gang med byggeriet ret hurtigt.

Inden for den nærmeste tid, vil der også  komme et stort salgsskilt op ud mod Skjernvej, så de forbi kørende kan se at de her har mulighed for at købe en grund.

Se mere om grundende her

 

 

Hyggelig julefrokost på Klods Hans

mni 10.12. 2016

 

Sdr. Felding Efterløns- og Pensionistforening holdte julefrokosten i mandags og der var 62 personer med til foreningens årlige julefrokost på Klods Hans, udtaler Agnethe Grønbæk. Det var en hel igennem dejlig dag, hvor stemningen var i top. Inga havde lavet en traditionel julefrokost og festsalen var rigtig julepyntet. Der var også amerikansk lotteri med fine præmier, og Crea havde givet en dekoration, som præmie. Det hele var krydret med god musik fra Arnfred.

Tak til alle for en godt dag, slutter Agnethe.

Se flere billeder

Sdr. Felding Billard klub har holdt sin årlige julefrokost

mni 10.12. 2016

Og der var masser af hygge og lykkehjul samt billard spil, og der skulle så skaffes en masser gevinster som der var mange der var villige til og det vil vi gerne hermed gerne sige TAK for støtten igen i år til alle vores sponsorer, udtaler Henneing Knudsen fra Billard Klubben
Vi vil gerne sige tak til.
Vardevejens Kiosk, Sdr. Felding Brugs, Allan Ramsing, Viola Hair V/ Didde Frisør, Din Købmand Skovlund, Slagter Kirkeby, Salon AK, JPK, Velux, Sdr. Felding Bager, 10-4 Videbæk, IBF, Hessel Brande, Vædderen, Herning Industrilager, Carlsberg, Moster Di´s Kaffevogn og Sdr. Felding Vognmands forretning.

Lastbil endte i grøften

mni 08.12. 2016

Onsdag kl. 13.37 skete der et færdselsuheld ca. 50 meter fra rundkørslen Skjernvej/Vardevej øst for Sdr. Felding. En 51-årig lastbilchauffør fra Ringkøbing kom kørende mod øst, da en modkørende personbil pludselig trak over i hans vejbane. For at undgå kollision trak lastbilchaufføren ud i rabatten med det ene hjulsæt, hvilket fik lastbilen til at tippe udover autoværnet, til gengæld lykkedes det at undgå et sammenstød. Hændelsesforløbet bekræftes af et vidne, mens politiet til gengæld ikke har haft held til at komme i kontakt med føreren af personbilen, som fortsatte sin kørsel uanfægtet. Uheldet medførte en del trafikale problemer, da vejen måtte spærres delvis af i et par timer, mens redningsmandskab fik lastbilen tilbage på ret køl.

 

Overhaling endte galt

mni/Brandebladet 06.12. 2016
Søndag klokken 15.43 gik det galt, da en 56-årig mandlig bilist fra Sdr. Felding ville overhale en forankørende bilist.
Uheldet skete ved Kibæk.
Bilisten fra Sdr. Felding kom kørende ad Skjernvej i sydvestlig retning. Da han ville overhale, overså han en 53-årig mandlig bilist fra Brande, som kom kørende i modsatte kørebane, og de to biler stødte sammen.
Bilisten fra Brande pådrog sig et benbrud og en punkteret lunge. Han fik derudover forskellige knubs og måtte bagefter opereres i Århus.
Bilisten fra Sdr. Felding slap fra uheldet uden skader.

Rasmus Tantholdt kommer til Sdr. Felding

mni 05.12. 2016
Under titlen "Mit liv som krigsreporter"
Kommer Rasmus og fortæller om sine rørende, spændende og indimellem voldsomme oplevelser fra verden, der er hans arbejdsplads. Om de situationer hvor han troede, at han skulle dø, og om de mange etiske overvejelser og svære dilemma han står over for, hver gang han er af sted. Et farligt job - men samtidig et job som han brænder for mere end noget andet!  

Og det er torsdag d. 12. januar kl. 19.00 i i Kultursalen i Det Legende Hus 

Billetpris er 200 kr. og kan købes ved tryk her 

Eller på tlf.  20 85 21 10
 
 

26-årig anholdt efter knivstikkeri

mni 04.12. 2016  TV Midt Vest skriver:

En beboer i en lejlighed i Sdr. Felding fik sig i nat en ubehagelig overraskelse, da en øjensynlig ukendt mand trængte ind beboelsen.

Episoden fandt sted omkring klokken 3.40 i nat.  Den ubudne gæst var en 26-årig mand fra Viborg, som hentede to knive i køkkenet ....

Læs mere

Kæmpetilslutning til juleoptog og julemesse

mni 04.12. 2016

Der var i år meget stor tilslutning til juleoptoget i gennem Sdr. Felding og det på trods af lidt regnvejr. Skjern Garden førte, sammen med John, an i juleoptoget som sluttede ved "Det Legende Hus"

I år var der 21 stande med til messen i hallen, hvoraf de fleste var lokale virksomheder og foreninger fra Sdr. Felding og omegn.

Arrangørerne skønner at der har været 1.100 gæster på messen

Se mange flere billeder

Søs Fenger Juletrio leverede to dejlige julekoncerter i Dagmar Bio

mni 03.12. 2016

Torsdag og fredag i denne uge var Søs Fenger Trio på besøg i Dagmar Bio. Torsdag aften var fotografen også forbi.
Fantastisk hyggelig juletradition i biografen. Pebernødder og laktidskonfekt i skålene på bordene, juletræ på scenen, glade gæster og fantastisk smuk musik. Hvad mere kan man ønske sig?

Se flere billeder her

Sidste spille runde inden jul indbragte 3 sejre 1 uafgjort og 1 nederlag det må siges at være i orden

mni 03.12. 2016

Hold 1 spillede ude mod Sdr. Omme 1 og de vandt med 7 – 1.
Hold 2 spillede hjemme mod Spjald 4 og tabte med 8 – 0

Hold 3 spillede hjemme mod Tarm 1 og de spillede uafgjort 4 – 4.
Hold 4 spillede hjemme mod Tarm 3 og vandt med 8 – 0.
Hold 6 Spillede ude mod Strellev Lyne og vandt med 6 – 2.
Som noget nyt så kommer der et Pool bord op nede i klubben i uge 51, som vi håber måske kunne bringe nogle nye medlemmer inden for i klubben
Alle ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Henning Knudsen Sdr. Felding billard klub

Læs mere om resultaterne

 

 

Michael Learns To Rock kommer til Sdr. Felding

mni 03.12. 2016
Dagmar Bio kan med stolthed fortælle, at det er lykkedes at få en kontrakt i hus med:
MICHAEL LEARNS TO ROCK og det er onsdag d. 15. marts 2017 kl. 20 -

Det er et band, der gennem 25 år har været kendt og elsket i Danmark, men i lige så høj grad elsket i stort set hele Asien. 

Billetter sælges fra Dagmar Bios stand på julemessen i Det Legende Hus i Sdr. Felding, søndag d. 4. december fra kl. 11.30  Billetpris: 495 kr. 

Læs mere (nederst på siden)

Så starter slutspurten på Medlemslåneordningen i Brugsforeningen

mni 02. 2016
Du kan stadig nå at tegne medlemslån som støtte til projektet ”Fremtidens Dagli’Brugs i Sdr Felding”.  For nuværende er der indsamlet 1.215.000 Kr. fra 67 medlemmer, udtaler Lars Svane formand for Brugsen.

Og vi vil meget gerne have endnu flere til at tegne et medlemslån.
Derfor vil vi godt opfordre de af jer, som måske synes at 5000 kr er lidt meget, til at tænke lidt alternativt og måske – som tidligere foreslået – gå sammen nogle stykker om en enkelt låneaftale.

Læs hele indlægget fra Lars

Nordea Fonden har uddelt 30.000 Kr. i Sdr. Felding

mni 01.12. 2016

Idrætsforeningen og Hallen har begge fået 15.000 kr. Fra Nordea Fonden. Vi takker mange gange for pengene, udtaler Vagn Andersen "Det legende hus" og Johnie V. Larsen SFGIF

Hallen bruger pengene på info-skærme og idrætsforeningen bruger dem i motionscenteret.

Vagn Andersen Hallen, Brian Mikkelsen Nordea Kibæk og Johnie V Larsen SFGIF

Tyv i ubeboet hus

mni 30.11. 2016

I tidsrummet fra søndag til tirsdag er der begået indbrud i et hus beliggende i Nørregade i Sdr. Felding. Tyven skaffede sig adgang ved at bryde et vindue op med et koben og knuste desuden en rude med en mursten. Huset er pt. ikke beboet, da det er under renovering, og tyven valgte at forlade det igen uden at stjæle noget.

 

 

 

Grov spøg i Sdr. Felding

mni 29.11. 2016

Politi og redningsmandskab mødte talstærkt op, da der mandag aften kort efter kl. 20 indløb alarm fra Sdr. Felding Skole om, at en 13-årig dreng var faldet 5 meter ned fra et tag og havde slået sig bevidstløs. Der blev både sendt ambulance, lægeambulance og lægehelikopter til Sdr. Felding, men den bevidstløse dreng var ingen steder at finde. Det viste der sig at være en god grund til: Det hele var en grov spøg arrangeret af nogle kammerater til en dreng fra Sdr. Felding, der er på efterskole i Sønderjylland. Mens han var i gang med noget boldspil, havde kammeraterne ”lånt” hans mobiltelefon og havde ringet 112, hvilket altså satte det helt store maskineri i gang – til ingen verdens nytte.
 

Julefrokost på Klods Hans

mni 28.11. 2016

Den 7.  december Kl. 12.30 afholder Sdr. Felding Efterløns- og Pensionistforening julefrokost på Klods Hans med en god menu og musik ved Arnfred.

Pris pr. kuvert 200 Kr.

Tilmelding senest d. 1. december på tlf. 26 47 70 27 eller 24 43 76 36

Indbrud på Ågade

mni 28.11. 2016

Lørdag eftermiddag i tidsrummet fra kl. 14 – 18.30 har der været indbrud i en villa på Ågade i Sdr. Felding. Et vindue til en baggang er blevet brudt op, skabe og skuffer er blevet åbnet, og der er spor efter færden over hele huset, men umiddelbart ser der ikke ud til at være stjålet noget fra stedet.

 

 

 

En mager uge for Billard klubben.

mni 27.11. 2016
Det blev kun til 2 sejre  1 uafgjort og 2 nederlag, skriver Henning Knudsen
Hold 1 spillede hjemme mod Vildbjerg 1 og det blev til en sikker sejr på 8 – 0
Hold 2 spillede ude mod Lem 2 og tabte med 6 – 2.
Hold 3 spillede ude mod Sdr. Omme 2 og tabte med 6 – 2.
Hold 4 spillede ude mod Borris 2 og spillede uafgjort 4 – 4.
Hold 6 spillede hjemme mod Tarm 4 og spillede uafgjort 4 – 4.

Læs mere om de enkelte resulter her

 

 

Links til lokale aviser

Lokalbladet

To top

2665057 visits2665057 visits2665057 visits2665057 visits2665057 visits


Typovizion - Typo3 CMS & kurser