�  Bogmærke �  Sitemap �  Printvenlig visning �  Søg

 

Søndag 17.12.17 Kl. 13.00

Julefrokost på Klods Hans

Arr. Søndags Caféen

Fremtidige arrangementer  klik her

SdrFelding.dk
drives af Lokalrådet.

Redaktør:

Mogens Nielsen (mni)

tlf. 21 28 36 23 eller e-mail: mogens@sdrfelding.dk

 

SdrFelding.dk

er en byportal med nyheder, debat,  information og serviceoplysninger om Sdr. Felding og omegn.

SdrFelding.dk
Optimeret til Mozilla Firefox.

 

 


 

Nyt fra Dagmar Bio

mni 15.12. 2017

OPDATERING: Projektoren virker igen, så filmen er IKKE aflyst. 

Dagmar Bio er desværre nødt til at aflyse søndagens film

mni 15.12. 2017

Og det er filmen "Mere om os børn i Bulderby" der ikke kan vises på grund af tekniske problemer. 
Dagmar Bio beklager og håber, at de er klar til opstart som planlagt i det nye år.
Sig det endelig videre, så der ikke er nogen, der går forgæves.

 

Glædelig jul og godt nytår til alle 

Byggeriet af den nye Dagli´Brugsen går nu igang

Første gravemaskine er kørt i stilling
Lars Svane, Martin Iversen og Jan Kristensen

mni 13.12. 2017

Sidste onsdag modtog vi byggetilladelsen fra Herning Kommune, og idag startede JPK med jordarbejdet og klargøringen fortæller formand for Brugsen Lars Svane

 

Det er K.G. Hansen & Sønner A/S i Grindsted der har fået éntreprisen med at bygge den nye Dagli´Brugsen, og de har så entreret med JPK v. Jan Kristensen i Sdr. Felding, der skal stå for udgravning og støbning af sokkel og gulv, samt belægningen rundt om butikken.

Hele byggeriet vil efter planen være færdig inden sommerferien 2018, dog kan en hård vinter eller problemer med f.eks. levering af elementer udsætte færdiggørelsen. 

Når butikken er færdig vil butiksarealet være 63% større end idag, og det vil muliggøre en langt større synliggørelse af varerne, samt et større udbud fortæller Martin Iversen.

Mulighed for et kommende Sundhedshus i Sdr. Felding

mni 12.12. 2017

Her i efteråret har et underudvalg under Lokalrådet begyndt arbejdet på at få etableret et Sundhedshus i Sdr. Felding. Og vi forestiller os at der foruden læger, skal være tilknyttet sygeplejesker, fysioterapeut, keropraktor og socialrådgiver, hvoraf nogle nok vil være på deltid. For øjeblikket har vi en positiv kontakt til relevante fagpersoner i både kommunen og i regionen.

Udvalget tæller Jørgen Møller, Lotta Nielsen, Jens Udbye, Dorte West og Mogens Nielsen.

Lotta Nielsen, som støtter projektet, har givet udtryk for at hun gerne vil fortsætte som læge i Sdr. Felding nogle år endnu.

I onsdags d. 6. december var der Åben skole

Der kunne købes æbleskiver, mums.. og
man kunne se de store flotte nye lokaler

mni 10.12. 2017

Sdr. Felding skole have åben skole i onsdags, hvor der var mulighed for at se de både de nye lokaler og de lokaler der er blevet renoveret og udvidet. 

Og ikke nok med det, for i kælderen var der udsalg af høvlbænke, stole, borde reoler og meget andet.

Ved henvendelse til skolens pedel, Poul Jørgen, vil det stadig være muligt at købe nogle af de ting der ikke blev solgt i onsdags.

Se flere billeder her

Julefrokost i Efterløns- og pensionistforeningen

mni 08.12. 2017

Sdr. Feldings Efterløns og Pensionist- forening, havde onsdag aften Julefrokost på Klods Hans. Der var 74 medlemmer, det er vi glade og stolte over, oplyser Grethe Kamstrup. Det var en utroligt dejlig menu de havde lavet til os, og som alle roste meget. Det var vi i bestyrelsen rigtig godt tilfredse med."Stor tak til Heidi og Berit" Vi havde lotteri med flotte gaver. Tak til Daglibrugsen der sponsorerede et par flasker vin. Alt ialt en super aften.

 

Tak for godt samarbejde i bestyrelsen.

Åben skole onsdag eftermiddag

mni 06.12. 2017

HUSK det er i dag, fra kl. 15.30-17.00, at du kan besøge Sdr. Felding Skole og se den fine nye tilbygning.

Szhirley Trio besøgte Dagmar Bio til julekoncert i fredags

mni 04.12. 2017 

Dagmar Bio var klædt fint på til lejligheden: der var julepynt på borde og i vinduer, og konfekt og julesmåkager i skåle på bordene. På scenen lyste det fine juletræ og feststemte publikummer fyldte salen med snak og glade ansigter. 

Szhirley indtog scenen med hendes guitarist og pianist, og spillede en blanding af egne sange og smukke julesange. Hendes stemme er kraftfuld og skøn, og så er hun i øvrigt en rigtig god story teller, som ikke er bange for at åbne op for hendes egne følelser, oplevelser og drømme.

Der er nu ikke noget der kan skabe julestemning, som når 129 publikummer synger "Glade jul" i Dagmar Bio!

Se flere billeder her

 

Bagerityv anholdt

mni 04.12. 2017

Fredag kl. 21.57 var der indbrud i Sdr. Felding Bageri, men udbyttet for tyven, en 31-årig mand fra Herning, var pauvert: Det lykkedes ham ikke at stjæle noget, og en halv time senere blev han anholdt.

Manden havde knust en rude til bageriet, hvorefter han kunne række ind og nå en indvendig vrider på en dør. Han nåede at åbne en skuffe, hvor der opbevares penge, men han stjal tilsyneladende ikke noget.

Da politiet anholdt manden kl. 22.30, fortog de også en visitation af ham; i hans brystlomme blev der fundet 4,4 gram hash, som blev konfiskeret på stedet, så selvom manden blev løsladt 3 timer senere efter endt afhøring – men med to sigtelser for henholdsvis indbruddet i bageriet og besiddelse af hashen – havde det været en rigtig dårlig aften for ham.

 

 

Make-A-Wish overraskelse

Under julemessen i hallen fik vores datter Maja Skov sig noget af en overraskelse.

Inge og Birthe som er frivillige fra Make-A-Wish / Ønskefonden var mødt frem for at overraske samt overrække Maja et af hendes ønsker. Ønsket som blev opfyldt var en badeferie til Grækenland for hele familien.

Make-A-Wish opfylder ønsker for børn mellem 3 og 18 år med livstruende sygdomme. 

De gør det for at give dem og deres familie håb, glæde og styrke.

Læs mere her

Massiv opslutning til juleoptog og julemesse

mni 03.12. 2017

Rigtig flot opbakning til juleoptoget i år, som blev afviklet i et rimeligt hurtig tempo, da Garden hurtig skulle videre til næste arrangement. Og til selve julemessen i hallen skønnes der at have været op mod 1.000 deltagere, hvilket nok er rekord. 

Her forsatte juleoptoget med dans om juletræet efterfulgt af slikposer til børnene. De voksne kunne efterfølgenden købe suppe, æbleskiver kaffe og øl mv. Der var en rigtig god stemning i hallen, hvor man kunne gå rundt og besøge de mange boder og udstillinger.

Rigtig flot arrangement.

Se mange flere billeder her

Billard havde rigtig en god 11. runde at holde juleferie på

mni 02.12. 2017

Alle 4 hold var i kamp og alle fik point, så det blev til 3 sejre og 1 uafgjort og alle 3 sejre blev på 8 - 0.

Hold 1 spillede ude mod Sdr. Omme som ligger nummer 2 i tabellen og det blev til en sikker sejr på 8 - 0. Ulrik gjorde come back efter hans skade og spillede en rigtig god kamp, hvor han vandt med 22,22 i snit, Leif Simonsen vandt med 11,11 i snit, Henning Knudsen vandt med 12,90 i snit og Kurt Eg vandt med 14,28 i snit.

Hold 2 spillede også ude mod Sdr. Omme og det var en rigtig top kamp, hvor begge hold ligger på en delt første plads og det blev en jævnbyrdig kamp som endte 4 - 4. Carsten Tvermose vandt med 13,63 i snit, Brian Fanø vandt med 11,53 i snit, Ernst Pedersen tabte med 5,65 i snit og Valter Santini tabte med 9,12 i snit.

Hold 3 spillede hjemme mod Tarm 2 og vandt en sikker sejr på 8 - 0. Flemming Jensen vandt med 7,40 i snit, Anders Andersen vandt med 5,71 i snit, Mogens Førrisdahl vandt med 5,40 i snit og Rene Kjær vandt med 7,69 i snit.

Hold 4 spillede ude mod Grindsted 4 og det blev også til en sikker sejr på 8 - 0. Valter Santini vandt med 10,52 i snit, Michael Jørgensen vandt med 8,69 i snit, Kim Bülow vandt med 5,40 i snit og Poul Thomsen vandt med 3,77 i snit.

Alle hold holder nu jule ferie indstil uge 2, hvor de gen optager turneringen. Alle ønskes en Rigtig Glædelig Jul samt et godt Nytår.

Arbejdsulykke på Emtelle

mni 01.12. 2017

Meget tidligt fredag morgen skete der en arbejdsulykke på virksomheden Emtelle på Vardevej i Sdr. Felding.Her var en 53-årig mandlig ansat fra Sdr. Felding blevet ramt i brystet af et ca. 4 tons tungt rør. Manden blev fløjet til Aarhus Universitetshospital (Skejby) i lægehelikopter med smerter i brystkassen, men ifølge politiets oplysninger var han hverken bevidstløs eller i overhængende livsfare.

Juleoptog og og julemesse i Det Legende Hus

29.11. 2017

Så er det på søndag julen for alvor starter i Sdr. Felding. Det er nemlig dagen hvor der er juleoptog igennem byen. Juleoptoget slutter i Det Legende Hus, hvor julemessen åbner. Der vil være dans om juletræet og uddeling af slikposer til børnene. Messen har åbent fra kl. 11.30 - 14.00.

Arr. Borgerforeningen og Handels- og Håndværker- foreningen.

Aktiv forening med optimisme og tro på fremtiden

mni 26.11. 2017

Tirsdag aften var der generalforsamling i Sdr. Felding Borgerforening. Og her kunne formanden Dorthe Viborg berette om et år med masser af aktiviteter, nemlig Juleoptog/Messe i december 2016, og i 2017 har foreningen været medarrangør af fastelavnsfest og Sankt Hans og i april afholdte borgerforeningen den årlige affaldsindsamling med over 40 deltagerer. I august var der byfest, som på trods af en del regn, blev et par gode dage med mange besøgende, også til festen lørdag aften. Og der blev et flot overskud på 14.300 Kr. fra byfesten.

Regnskabet for 2016-2017 viser et underskud på 4.232 Kr., som bl.a. fremkommer ved at der er donoret 25.000 Kr. til Det Legende Hus. Se regnskab her

Se også Dorthe Viborgs beretning

Der var mødt 13 op til generalforsamlingen, som faldt sammen med kommunevalget.

 

 

Spille runde 10, blev til en mager point høst for billard klubben

mni 25.11. 2017  Fra Henning Knudsen

Fire point blev det til ved 1 sejr, 2 uafgjorte og 1 nederlag.

Hold 1 spillede ude mod Ølgod 1 og vandt 6 - 2. Carsten Ramsing vandt med 14,28 i snit, Kurt Eg vandt med 13,79 i snit, Henning Knudsen vandt med 13,33 i snit og Leif Simonsen tabte med 12,96 i snit.

Hold 2 spillede hjemme mod Grindsted 3 og spillede uafgjort 4 - 4. Hans J. Frandsen vandt med 14,28 i snit, Brian Fanø vandt med 13,04 i snit, Carsten Tvermose tabte med 11,20 i snit og Ernst Pedersen tabte med 8,18 i snit.

Hold 3 Spillede ude mod Sdr. Omme 4 og spillede uafgjort 4 - 4. Flemming Jensen vandt med 7,14 i snit, P.C. vandt med 5,55 i snit, Anders Andersen tabte med 4,22 i snit og Rene Kjær tabte med 5,25 i snit.

Hold 4 spillede hjemme mod Borris 2 og tabte med 6 - 2. Poul Thomsen vandt med 5,88 i snit, Michael Jørgensen tabte med 5,21 i snit, Kim Bülow tabte med 5,24 i snit og Palle Boygård tabte med 3,58 i snit.

 

 

Rejsegilde på det første hus på Præsteskoven

mni 24.11, 2017

Og det er Lene Schmidts nye hus der er på vej.

Vi var ret heldige med vejret, stille vejr og stort set tørvejr. Det er jo ikke nogen selvfølge, når vi er kommet hen sidst i november, udtaler Lene Schmidt. 

Moster Di's pølsevogn kom forbi, så der var hotdogs til alle. En stor flok af venner og familie fik set starten på det nye hus. Det forventes, at huset er indflytningsklar hen i foråret 2018. Så er det spændende, om der skal bygges flere huse på Præsteskoven næste år.

 

 

Dorte West fik 9.309 stemmer til regionsvalget

mni 24.11. 2017   På Facebook skriver Dorte West:

Det endelige resultat for regionsrådsvalget er nu officielt og det lykkedes at opnå 9.309 personlige stemmer. Det betyder, at jeg kom ind i regionsrådet med 4. flest stemmer. Det er jeg utrolig overvældet, glad og taknemmelig for. Tak til alle jer der har fulgt min valgkamp til både byråd og regionsråd.

Tak for opbakning og støtte hele vejen igennem. Nu glæder jeg mig til at betale tilbage med politisk arbejde.

 

 

Dorthe West fik et rigtig flot valg

mni 22.11. 2017

Valget i Herning Kommune blev stort set uændret i forhold til sidste valg. Dog må Dansk Folkeparti og Venstre noterer tilbagegang, mens Socialdemokratiet og Konservative er gået frem.
Dorthe Vest fik 1.013 stemmer, hvilket er en fremgang på godt 25% i forhold til valget i 2013, og Dorte må formodes at være den helt store stemmesluger i Sdr. Felding.

Tillykke med det Dorte.

Se stemmetal for alle kandidaterne her 

Valgresultat i Herning Kommune og i Sdr. Felding

mni 22.11. 2017

Klik på nedenståeden skemaer og få dem større

Husk generalforsamling i borgerforeningen i aften

mni 21.11. 2017

Og det er i Dagmar Bio Kl. 19.30. De dagorden her

Højskoleformiddag i Sognehuset

mni 20.11. 2017

Doxbio- Vold i kærlighedens navn

mni 19.11. 2017

Hvad skal du onsdag aften d. 22. november? Hvis du ikke lige ved det, så kom i Dagmar Bio Kl. 20:00, der vises dokumentarfilmen "Vold i kærlighedens navn", som Christina Rosendahl har instrueret.

33.000 kvinder udsættes hvert år for fysisk vold i nære relationer. Endnu flere udsættes for psykisk vold. 

Vi følger Danners socialrådgivere og psykologer i arbejdet med at hjælpe kvinder ud af parforhold, der er domineret af psykisk og fysisk vold.

Billetpris 75 Kr. som er inkl. kaffe og kage i dagligstuen efter filmen. Køb billet

Se omtale på dr.dk

Hvad er Doxbio: Læs mere

Gammel biograf fik nyt liv

mni 19.11. 2017

Danmarks Radio inviterede i starten oktober Lokalråd og andre lokale organisationer til at indsende historier om lokale projekter, som er blevet løftet takket være borgernes frivillighed.

Sdr. Felding Lokalråd indsendte historien om Dagmar Bio, som I kan læse ved at klikke på nedenstående link.

Se DR.dk`indslag her 

I 9 spillerunde i billard-klubben var kun 3 hold i kamp

mni 18.11. 2017  Indsendt af Henning Knudsen

Hold 3´s kamp blev aflyst da Grindsete ikke kunne stille hold, kampen bliver spillet på et senere tidspunkt.

Hold 1 spillede ude mod Troldhede og ikke nok med at det var lokal opgør, så var det også top opgør og Sdr. Felding fik en lussing på 6 - 2. Kurt Eg vandt med 12,50 i snit, Leif Simonsen tabte med 24,54 i snit, Carsten Ramsing tabte med 17,71 i snit og Henning Knudsen tabte med 9,46 i snit.

Hold 2 spillede ude mod Oksbøl 3 og vandt en sikker sejr på 8 - 0. Carsten Tvermose vandt med 11,11 i snit, Ernst Pedersen vandt med 90,9 i snit, Valter Santini vandt med 9,67 i snit og Brian Fanø vandt med 10,71 i snit.

Hold 4 spillede ude mod Tarm 2 og vandt også en sikker sejr på 6 - 2. Brian Fanø vandt med 7,69 i snit, Anders Andersen vandt med 6,06 i snit, Palle Boygård vandt med 7,14 i snit og Kim Bülow tabte med 3,80 i snit.

 

 

Åbent hus hos Vestjysk Biogas ved Borris

Joost Ostersen fortæller om biogasanlægget.

mni 17.11. 2017

Der var rigtig stort ryk ind til Åbent hus i Vestjysk Biogas idag. Anlægget blev startet op i sommer og kører nu næsten med fuld produktion.

Ejer af anlægget er René Lomholt Sdr. Felding, Joost Oppers Sdr. Felding, Alex Ostersen Borris og driftleder Ole N. Knudsen.

Læs beskrivelse af biogasanlægget

Dorte West bød idag på kaffe og kage ved Dagli`Brugsen

mni 17.11. 2017

I invitationen skrev Dorte West: Jeg håber så mange som muligt vil kigge forbi og få en snak om, hvad jeg går til valg på til byrådet og til regionsrådet.

Jeg håber, at jeg fortsat kan være Sdr. Feldings repræsentant i byrådet. Og det ville da være skønt, hvis det også kunne lykkedes at blive vores områdes repræsentant i Regionsrådet. 

Og rigtig mange kigge forbi til kaffe og en snak med Dorte og andre fra den lokale venstreforening.

Hærværk på Stadion

mni 17.11. 2017

Fra Jørgen Brage har jeg modtaget ovenstående billeder.

Inden for den sidste tid har der været noget hærværk/drengestreger på Stadion, hvor en lampe er væltet og dele af sponsortavlen er ødelagt. Hvis nogen ved noget om hvem der har været med til det, må i gerne skrive tilbage til undertegnende, se kontaktoplysninger nederst i højre side, eller til en fra SFGIF.

Indbrud i frisørsalonen Vinola Hair

mni 16.11. 2017

I perioden fra mandag klokken 16 til tirsdag klokken 7.50 har der været indbrud i frisørsalonen, Vinola Hair på Søndergade 19 i Sdr. Felding. Politiet modtog anmeldelsen tirsdag morgen klokken 8.13. Man har smadret en rude i en hoveddør for at komme ind i butikken, hvorfra man har stjålet indsatsen fra kasseapparatet, som indeholdt et mindre kontantbeløb. 

Spørgsmål til Jakob Kjærsgaard Dansk Folkeparti

mni 15.11. 2017

Idag er det Jakob Kjærsgaard , Byrådskandidat for Dansk Folkeparti, der har svaret på SdrFelding.dk`s spørgsmål.

1. Hvad er dine to vigtigste mærkesager?

Mine 2 største mærkesager er værdig ældrepleje og en styrkelse af de lokale folkeskoler. Vi har i Herning kommune de sidste par år investeret meget i kultur og events i Herning, men vi har sparet på kerne velfærden. Det vil jeg arbejde for at rette op på. Vi skal levere en ældrepleje, som vi kan være bekendt til de mennesker, som har opbygget det samfund som vi har arvet fra dem. Vi skal også i tider, hvor at der er meget snak om at folk flygter fra udkantsområderne, der skal vi være modige nok til alligevel at investere i de små landsbyer, så udviklingen kan blive vendt, blandt andet ved at investere i landsbyskolerne, for det tiltrækker børnefamilierne, som landsbyerne har brug for.

2. Hvordan ser du på Lokalråd/Borgerforeningers rolle i kommunen?

a. I forhold til centraliseringen i de sidste 10 år, skal der så gøres noget for at styrke de mindre byers muligheder? 

b. Vil du være positiv overfor at Centerbyer og landsbyer får et rammebeløb til brug i lokalsamfundet?

Der skal helt klart gøres noget, for at styrke de mindre byers muligheder. Siden kommunalreformen er mange arbejdspladser og muligheder rykket til Herning og jeg ser lokalrådene og borgerforeningerne som helt essentielle, i at modvirke den centraliseringen vi ser. Jeg er meget åben for at centerbyerne og landsbyerne får flere midler til rådighed, for et stærkt og rigt opland i Herning kommune gavner også Herning by.

3. Går du ind for at der etableres en Skjern Å Nationalpark?

Så længe vi kan finde en fornuftig finansiering af Nationalparken, så er jeg meget åben....

Læs hele Jakob Kjærsgaards indlæg

Uddeling fra Elna og Hans Frederik Jensens Fond

Fra venstre ses: Niels Jørgen Bonde, Torben Nielsen, Ole Jensen, Paul Pedersen, Dorthe Vang Kristensen, Britta Skovbjerg Jensen og Grethe Kamstrup

mni 14.11. 2017

Mandag eftermiddag var der ved uddeling af midler fra fonden på Rstaurant Klods Hans. Fondens formål er at støtte foreninger og institutioner herunder især: Sportsforeninger, Spejderforeninger, Kulturelle foreninger og Kirkelige foreninger.

I år fik følgende del i fondsstøtten:

1. De kommunale dagplejere i Sdr. Felding fik 12.000 Kr. til indkøb af en ladcykel, som skal bruges til at fragte børn rund til div. besøg.

2. SF.GIF fik 5.000 Kr. som tilskud til indkøb af inventar i hallens motionscenter.

3. Sdr. Felding Efterløns- og Pensionistforening fik 4.000 Kr. til underholdning eller fordragsholder.

4. Sdr. Felding Folkedanserforening fik 3.000 Kr. som støtte til fejring af deres 50 års jubilæum.

5. Børnehaven Solsikken fik 3.000 Kr. til indkøb af et nyt legehus.

6. Sdr. Felding Lokalråd fik 3.000 Kr. til Projekt Pilgrimsvandring langs Skjern Å

Folkedans- og spillemandsmusikkursus på Sdr. Felding skole

mni 13.11. 2017

Her i weekenden har 40 dansere og 22 spillemænd i alderen fra 3-23 år danset, spillet, snakket og hygget hele dagen. Og det er på 12. år der bliver afholdt folkedans- og spillemandskursus på Sdr. Felding Højskole.

Se flere billeder og læs hele det spændende indlæg Mette Jensen har sendt til Sdr. Felding.dk.

Comedyshow med Carsten Bang i Dagmar Bio

mni 12.11. 2017

Den midtjyske stand-up-komiker Carsten Bang var fredag aften på besøg i Dagmar Bio. Carsten Bang er med sin jyske lune og klassiske standup-stil på turné med showet “Alter Ego”.

Det er hans femte onemanshow. “Alter Ego” er et klassisk og tilbagelænet comedyshow om at være flere forskellige versioner af sig selv. Den jyske komiker stiller med entusiasme og glimt i øjet det evige spørgsmål: Hvem er jeg egentlig? Både på egne og andres vegne.

På scenen hang Carsten Bangs fire alter egoer...læs og se mange flere billeder

Spørgsmål til Karl Højhus fra Det Konservative Folkeparti

mni 12.11. 2017

Idag er det Karl Højhus, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, der har svaret på SdrFelding.dk`s spørgsmål.

1. Hvad er dine to vigtigste mærkesager?

- Uddannelser til de unge

- En ordentlig og værdig hjælp til mennesker med særlige behov og blandt andet mennesker med handicap, psykiske problemer og hjemløse.

2. Hvordan ser du på Lokalråd/Borgerforeningers rolle i kommunen?

- a. Udlægning af opgaver og uddelingen af ansvar skal ikke slutte ved borgmesterens skrivebord eller i byrådssalen. Uddelegeringen skal videre ud til de     kommunale institutioners bestyrelser og til lokal samfundene, hvor borgerne skal inddrages i beslutningsprocessen. Det er i lokalsamfundene, den egentlige nærdemokratiske debat skal folde sig ud, som baggrund for de beslutninger, der skal træffes i byrådet.

- b. En vidtgående økonomisk decentralisering skal give maksimal kompetence til borger- og brugerbestyrelser.

3. Går du ind for at der etableres en Skjern å Nationalpark?

- Ja! Skjern Å Nationalpark vil trække mange flere personer m.v. til området og producenterne i og omkring området, vil helt naturligt være interesseret i, at sætte nationalpark-mærkater på deres varer. 

4. Ønsker du at styrke turismen i lokalsamfundene og evt. hvordan?

- Der skal gøres endnu mere for at fremme mikro-turisme og å-turisme, som kan komme de små samfund til gode. I mange landsbyer og lokal områder er der en utroligt flot natur, åer og vandløb, fiskesøer m.v. De mange cykelruter, vandrestier og stisystemer med shelters og bopladser i området med Skjern Å samt andre vandløb, viser nødvendigheden af, at alle områder bliver dækket med et netværk af ruter og stier. Borgerne skal kunne færdes trygt og sikkert, så de får mere behov og lyst til at komme ud i naturen, uanset om det er for at vandre eller for at fiske m.v.

5. Skal kommunen hjælpe med at få revet faldefærdige huse og driftsbygninger ned? Også selvom ejeren måske ikke er interesseret?

- Landets kommuner har hjemmel i byggeloven til at gribe ind over for ejerne af faldefærdige ejendomme, hvis de skønner, at det ikke er i sømmelig stand.

- Kommunen kan evt. lave en aftale med ejerne omkring nedrivning af faldefærdige ejendomme. 

God uge for Sdr. Felding Billard Klub

mni 11.11. 2017  Indsendt af Henning Knudsen

Alle 4 hold var i kamp og alle hold fik point da det blev til 2 sejre og 2 uafgjorte, med et rigtig lokal opgør, hvor hold 3 mødte hold 4,hvor det blev til uafgjort.

Hold 1 spillede hjemme mod Grindsted 2 og vandt med 6 - 2. Leif Simonsen spillede en rigtig god kamp og vandt med et snit på 30,76 og lavede en serie på 194 point. Carsten Ramsing vandt med et 17,39 i snit, Henning Knudsen vandt med 16,00 i snit og Kurt Eg tabte med 9,65 i snit.

Hold 2 spillede hjemme mod Ølgod 2 og vandt med  6 - 2. Carsten Tvermose vandt med 14,28 i snit, Ernst Pedersen vandt med 13,04 snit, Hans J. Frandsen vandt med 6,12 i snit og Carsten Yde Jensen tabte med 12,88 i snit.

Hold 3 og hold 4 mødte hinanden og det blev til uafgjort 4 - 4. Hasse Esbensen vandt med 7,69 i snit over Flemming Jensen, som havde 5,92 i snit. Michael Jørgensen vandt med 9,09 i snit over Anders Andersen, som havde 6,45 i snit. Kim Bülow tabte med 3,95 i snit over P.C., som vandt med 4,87 i snit og Poul Thomsen tabte med 3,10 i snit over Mogens Førrisdahl, som vandt med 5,00 i snit.

 

 

Spørgsmål til Nicolaj Dupont fra Liberal Alliance

mni 11.11. 2017

Idag er det Nicolaj Dupont, Byrådskandidat for Lieberal Alliance, der har svaret på SdrFelding.dk`s spørgsmål.

Hvad er dine to vigtigste mærkesager?

- Fokus på kernevelfærd. Jeg er optaget af, at det offentliges rolle indskrænkes til at levere kernevelfærd til borgerne, og særligt de svageste borgere. Der skal være en klarere prioritering af kommunens opgave. Et eksempel er, at der bruges 136 mio. kr. på at købe et sygehus og en sygehusgrund, der er afsat 25 mio. kr. til sportshaller i budget 2018, osv. Her kunne man for længst have nedbragt ventelisten til plejehjem til 0. Det vælger byrådet ikke. Det vil vi arbejde for.

- Fokus på erhvervslivet. Liberal Alliance er et erhvervsvenligt parti, som hele tiden arbejder for at sikre de rette rammer og vilkår for erhvervslivet, således at de kan skabe vækst og udvikling. Uden erhvervslivet vil der ikke være en 1 krone til velfærd. Antallet af virksomheder og iværksættere er på retur i kommunen, hvorfor vi skal have målrettet og styrket indsatsen. Skatten skal ned. Der ligger 460 mio. kr. i kommunekassen, og der kommer yderligere 140 mio. kr. ind i den kommende valgperiode, som ikke kan bruges på hverken velfærd eller byggerier. Regeringen har tilbudt at finansiere 50% af skattenedsættelsen, men byrådet takkede ned.

Hvordan ser du på Lokalråd/Borgerforeningers rolle i kommunen?

a. I forhold til centraliseringen i de sidste 10 år, skal der så gøres noget for at styrke de mindre byers muligheder?

b. Vil du være positiv overfor at Centerbyer og landsbyer får et rammebeløb til brug i lokalsamfundet?

Der er ingen bedre til at vide, hvad der er bedst for center- og landsbyerne end borgerne. Så jeg synes, at det er en god idé at afsætte et rammebeløb, som kan forvaltes lokalt. Idégenering og mobilisering af samarbejde har absolut bedre vilkår, hvis der skabes frihed og ikke fjernstyring. 

Går du ind for at der etableres en Skjern Å Nationalpark?

Ja, den har jo været på tegnebrættet før.

Ønsker du at styrke turismen i lokalsamfundene og evt. hvordan?

Se ovenfor.

Skal kommunen hjælpe med at få revet faldefærdig huse og drift bygninger ned? Også selvom ejeren måske ikke er interesseret?

Som ovenfor, så skal kommunen koncentrere sig om at løfte kerneopgaven og ikke blande sig i private forhold.  

Spørgsmål til Vinnie Borbjerg fra Socialdemokratiet

mni 10.11. 2017

Idag er det Vinnie Borbjerg, Byrådskandidat for Socialdemokratiet, der har svaret på SdrFelding.dk`s spørgsmål.

1. Hvad er dine to vigtigste mærkesager?

1. Bedre forhold for dine og mine børn 

Børn og unge - fordi de er vores vigtigst ressource i fremtiden, det er dem der skal tage over efter os. Vi skal turde investere i børnene og deres familier. 

Der skal være flere voksne i institutionerne – som laver pædagogisk arbejde i stedet for bureaukratisk arbejde. 

Inklusion – ikke for enhver pris – Jeg vil kæmpe aktivt for, at inklusionen ikke bare sker med henblik på besparelser. Det må hellere koste penge nu og her, så vi får unge mennesker med selvværd 

2.. Tryghed for de ældre – et værdigt ældreliv!

Vi har ældre, der har brugt hele deres arbejdsliv på at skabe det Danmark, som du kender i dag. De har fortjent, at vi sætter fokus på, hvordan vi behandler vores ældre. 

Jeg vil bl.a. kæmpe for, at de fornødne personaleressourcer følger med, når madduften kommer tilbage på plejecentrene, og en mere fleksibel visitation ved tildeling af hjælp.

2. Hvordan ser du på Lokalråd/Borgerforeningers rolle i kommunen?

Læs mere her

Spørgsmål til Dorte West fra Venstre

mni 09.11. 2017

Idag er det Dorte West, Byrådskandidat og nuværende byrådsmedlem for Venstre, der har svaret på SdrFelding.dk`s spørgsmår.

Hvad er dine to vigtigste mærkesager?

Jeg har taget mig den frihed at nævne mine tre vigtigste mærkesager. 

Mærkesag 1: Børn og unge: Jeg vil kæmpe for, at Herning Kommune skal være blandt de bedste kommuner for børn og unge at vokse op i. Der skal være gode betingelser for et godt og sammenhængende børneliv, så alle børn sikres så gode fremtidsmuligheder som muligt. Vi skal have dagtilbud af høj kvalitet med dygtige og engagerede medarbejdere, der sikrer, at børnene trives, samtidig med at de udvikler sig både socialt og fagligt. Der skal sikres en god overgang til skolen. Læs hele indlægget her

Mærkesag 2: Tryghed for vores ældre og handikappede borgere: Vi skal sikre så tryg og god en hverdag som muligt, med indhold, fællesskaber og kvalitet i pasning. Det kræver høj faglighed og kvalitet i vores tilbud til ældre og handikappede. Vi skal sikre et godt arbejdsmiljø til vores medarbejdere, så de oplever at være på en attraktiv arbejdsplads. Vi skal skabe de bedst mulige og trygge rammer for det øgede antal af demensramte borgere. Vi skal sikre pleje- og ældreboliger af høj standard og sikre, at vi udvider antallet af boliger i takt med behovet. Læs hele indlægget her

Mærkesag 3: Herning som erhvervsvenlig vækstkommune: Herning skal fortsat ligge helt i top, når det gælder erhvervsvenlighed. Vi skal gøre alt det, vi kan, for at fastholde og tiltrække virksomheder, så vi sikrer gode muligheder for beskæftigelse i området. Det er med til at sikre økonomien i Herning Kommune, så der er råd til udvikling og kernevelfærd. Det handler om, at så mange som muligt bliver tilknyttet arbejdsmarkedet. Læs hele indlægget her

2. Hvordan ser du på Lokalråd/Borgerforeningers rolle i kommunen?

a. I forhold til centraliseringen i de sidste 10 år, skal der så gøres noget for at styrke de mindre byers muligheder? 

Jeg ser lokalrådene som aktive medspillere, der er med til at styrke lokalområdernes udvikling. Lokalrådene har ofte større indsigt i deres byer og lokalområder. Jeg syntes der er truffet mange gode beslutninger i Herning Kommune gennem de seneste 10 år som har været med til at styrke og understøtte udviklingen i både landsbyer, centerbyer, forstæder og Herning by. Der er blevet givet mange penge til halprojekter, børnehaver og vuggestuer, byforskønnelse mm. Denne udvikling skal vi sikre fortsætter, så det er attraktivt at bosætte sig i hele kommunen. 

Læs mere her

Valgmøde/debataften på Sdr. Feldings Efterskole

mni 08.11. 2017

Stort set alle eleverne var mødt op til valgmødet onsdag aften på efterskolen. Og her kunne de hører på de fremmødte politikere, nemlig Dorte West fra Venstre, Nicolaj Kølbæk fra Socialdemokratiet, Kristiana Taaning fra De Radikale, Jacob Kjærsgaard fra DF, Peter Nowark fra SF, Lasse Andersen fra Enhedslisten og Karl Højhus fra Konservative.

Efter at de havde fremlagt deres politik indenfor for emnerne børn, unge og kultur, samt om kommunens økonomi, blev alle eleverne delt op i syv grupper, hvor de så på skift kunne hører og spørge de enkelte politikere. Og spørgsmålene gik meget på emnerne ordblinde, flygtninge/indvandrere, unge-uddannelse og kriminalitet.

En rigtig god valgaften for både de unge og politikerne, er jeg sikker på.

Spørgsmål til Peter Villadsen fra SF

mni 08.11. 2017

Idag er det Peter Villadsen, Byrådskandidat og nuværende byrådsmedlem for SF, der har svaret på SdrFelding.dk`s spørgsmål.

1. Hvad er dine to vigtigste mærkesager?

- Børn og unge - fordi det er det vigtigste i hele verden

- Socialt udsatte og ældre fordi vi ikke kan være andet bekendt

2. Hvordan ser du på Lokalråd/Borgerforeningers rolle i kommunen?

- Grundlæggende tror SF på, at vi i langt højere grad end i dag skal inddrage borgerne i beslutningerne. Lokalråd/borgerforeningen spiller her en central rolle. Vi bør afprøve idéerne i borgerbudgetter, hvor vi lægge penge ud til lokalområdet, hvor man så selv afgør, hvad pengene skal bruges til. En ny legeplads, nedrive et gammelt hus, styrkelse af DEN lokale skole eller daginstitution o.a.

a. I forhold til centraliseringen i de sidste 10 år, skal der så gøres noget for at styrke de mindre byers muligheder?

- Se herover

b. Vil du være positiv overfor at Centerbyer og landsbyer får et rammebeløb til brug i lokalsamfundet?

- Se herover. Jeg kalder det borgerbudgetter, fordi det er et begreb man kender fra hele verden. I en bydel i en by i Brasilien bruger man faktisk halvdelen ag budgetter på borgerbudgetter. 

3. Går du ind for at der etableres en Skjern Å Nationalpark?

- Klart ja. Det er et gigantisk potentiale i en nationalpark, eksempelvis inden for lystfisketurisme. Herning kommune er et smørhul i Europæisk topklasse, når det gælder lystfiskeri bl.a. efter Skjern Å laksen. Der er et uudviklet potentiale i lystfisketurisme f.eks. med overnatning, guidede ture og lokale arrangementer.

4. Ønsker du at styrke turismen i lokalsamfundene og evt. hvordan?

- Ved at satse på vores styrker - bl.a. ved at styrke lystfisketurisme.

 5. Skal kommunen hjælpe med at få revet faldefærdig huse og drift bygninger ned? Også selvom ejeren måske ikke er interesseret?

- Ja men gerne gennem dialog med ejeren, da ejendomsretten jo er ukrænkelig 

 

 

 

 

Ekstraordinær generalforsamling nr. 2 i Elforsyningen

mni 07.11. 2017

Og det er imorgen onsdag kl. 18.00 på Klods Hans. Første ekstraordinære generalforsamling i Sdr. Felding Elforsyning var den 25. oktober 2017.

Og ifølge udsendt dagsorden er det bl.a. stiftelse af ny fond, og beslutning om nedlæggelse af Sdr. Felding Elforsyning der skal vedtages endelig.

Se referat fra ekstraordinær generalforsamling d. 25. oktober 2017

Forslag til fondsvedtægter for Sdr. Felding Elforsynings-fond, uddelt på generalforsamlingen 25. oktober, side 1 og side 2

Uorden i en ellers stille og pæn by

mni 07.11. 2017

På det sidste er der kommet flere historier frem på Facebook og andre steder om salgskilte til huse er forsvundet, valgplakater der er smidt i åen eller er brændt af, toiletrummet på busstoppestedet oversvømmet, stor postkasse smidt midt på en vej, og knuste flasker flere steder.  

En noget kedelig udvikling, og hvis nogen har flere historier eller ved noget om hændelserne, har Dorthe Viborg fra Borgerforening bedt om at i kan kontakte hende på tlf. 53 39 18 02. I også er meget velkomne til at kontakte mig på mogens@sdrfelding.dk og gerne med billeder vedlagt.

Spørgsmål til Niels-Jørgen Simonsen fra Alternativet

mni 07.11. 2017

Idag er det Niels-Jørgen Simonsen Byrådskandidat for Alternativet, der har svaret på SdrFelding.dk`s spørgsmål.

1. Hvad er dine to vigtigste mærkesager?

- Bæredygtighed med 3 bundlinier, den røde/sociale, den grønne/ natur, klima og miljø og den blå/økonomi indregnes i alle kommunale projekter og beslutninger.

- Demokrati og ny politisk kultur. Vi vil udvikle kommunen i et forpligtende samarbejde med borgerne

2. Hvordan ser du på Lokalråd/Borgerforeningers rolle i kommunen?

a. I forhold til centraliseringen i de sidste 10 år, skal der så gøres noget for at styrke de mindre byers muligheder? 

- JA! Vi vil arbejde for at bringe demokrati og økonomi ud til center- og landsbyer i kommunen.

b. Vil du være positiv overfor at Centerbyer og landsbyer får et rammebeløb til brug i lokalsamfundet?

- JA! Vi vil stille forslag om et forsøgsprojekt, hvis vi kommer ind i byrådet.

3. Går du ind for at der etableres en Skjern Å Nationalpark?

- JA!

4. Ønsker du at styrke turismen i lokalsamfundene og evt. hvordan?

- JA, men det skal være på lokalsamfundenes præmisser og i et samarbejde med fagfolk med forstand på lokalturisme og evt. kommunen.

5. Skal kommunen hjælpe med at få revet faldefærdig huse og drift bygninger ned? Også selvom ejeren måske ikke er interesseret?

- Grundlæggende skal ejerne selv fjerne både huse og driftsbygninger hvis de er faldefærdige. Kommunen kan hjælpe tingene på vej gennem kondemneringspålæg hvis huse er sundhedsfarlige.

- I sidste ende og i enkeltstående håbløse tilfælde kan kommunen bruge en statslig pulje til at rive huse ned, men ikke driftsbygninger. Er ikke klar over, om Herning søger puljen.

 

Pænt besøg til Børneteater Festival

mni 06.11. 2017 Indsendt af Lene Schmidt

I fredags var der i samarbejde med Sdr. Felding Kulturforening børneteater i Det Legende Hus. Forestillingen "Af ler er vi kommet" var en fortælling for de mindste (2 - 6 år) om hvordan jorden, menneskene og dyrene blev til. Publikum var meget optaget af spillet mellem de to aktører: Foredragsholderen, som fortalte, og håndværkeren, som stillede undrende spørgsmål undervejs.

Forestillingen "Tigeren" for de større børn, var en historie fra Kina om soldater, krig og tigre.

25 personer så den første forestilling og 48 personer så den anden forestilling.

 

 

Spørgsmål til Johs Poulsen Radikale Venstre

mni 06.11. 2017

I anledning af det forestående kommunalvalg har SdrFelding.dk sendt de opstillede partier nogle spørgsmål, og de vil blive offentliggjort i den rækkefølge de er besvaret.

Første svar er fra Johs Poulsen:

1. Hvad er dine to vigtigste mærkesager? 

- Fokus på udvikling af en attraktiv, stærk, åben og dannende folkeskole 

- En kommune hvor idræts-, forenings- og kulturliv er plusord og får høj prioritet 

2. Hvordan ser du på Lokalråd/Borgerforeningers rolle i kommunen? 

a. I forhold til centraliseringen i de sidste 10 år, skal der så gøres noget for at styrke de mindre byers muligheder? 

- Lokalråd/borgerforeninger spiller en vigtig rolle i det samarbejde der skal være om udvikling i alle dele af  vores kommune. Og jeg synes helt enkelt det allerede fungerer ganske godt. 

b.  Vil du være positiv overfor at Centerbyer og landsbyer får et rammebeløb til brug i lokalsamfundet? 

- Ja - og der er jo allerede tiltag i den retning. 

3. Går du ind for at der etableres en Skjern Å Nationalpark? 

- Ja - det har jeg kæmpet for længe !! 

4. Ønsker du at styrke turismen i lokalsamfundene og evt. hvordan? 

- Ja - bl.a. via naturturisme og spændende besøgspunkter á lá kunstværker i naturen.    Det der hedder land-art. Som vi også har gjort det i Sdr. Felding:-) 

5. Skal kommunen hjælpe med at få revet faldefærdig huse og drift bygninger ned?

- Ja 

Også selvom ejeren måske ikke er interesseret?

- I nogle få tilfælde kan det være nødvendigt. 

Dansk Flygtninghjælps indsamling i Aaskov gav 12.256 Kr.

Her ses Dorte West fra Venstre og Peter Villadsen fra SF på vej ud til dagens indsamling i Sdr Felding

mni 05.11. 2017

Lokalkoordinator Ulla Blok vil gerne takke alle indsamlerne for jeres hjælp og energi.

Og mest af alt tak til alle, som tog godt imod indsamlerne. 
Mobilepay bidrog med 1.345 kr og Sdr Feldings Efterskoleelever samlede 1.000 Kr ind. 
Så det med at mange bække små gør en stor å gælder også her. 

På landsplan blev det til 15 mio. Kr. til verdens flygtninge ! 

 

Spillerunde 7 var fattig på point for Sdr. Felding Billard Klub

mni 05.11. 2017  Indsendt af Henning Knudsen

Alle 4 hold var i kamp og det blev til 1 sejr 2 uafgjorte og 1 nederlag.    

Hold 1 spillede hjemme mod Grindsted 1 og spillede uafgjort 4 - 4. Leif Simonsen vandt med 14,28 i snit, Henning Knudsen vandt med 12,12 i snit, Carsten Ramsing tabte med 9,90 i snit og Carsten Tvermose tabte med 9,64 i snit.

Hold 2 spillede hjemme mod Skarrild 1 og spillede uafgjort 4 - 4. Ernst Pedersen vandt med 11,53 i snit, Hans J. Frandsen vandt med 10,00 i snit, Carsten Tvermose tabte med 10,88 i snit og Brian Fanø tabte med 6,70 i snit.

Hold 3 spillede hjemme mod Borris 2 og for første gang i år tabte hold 3 med 6 - 2. P.C. vandt med 10,00 i snit, Anders Andersen tabte med 9,86 i snit, Rene Kjær tabte med 6,78 i snit og Mogens Førrisdahl tabte med 3,91 i snit.

Hold 4 spillede ude mod Sdr. Omme og vandt med 6 - 2. Michael Jørgensen vandt med 6,89 i snit, Kim Bülow vandt med 4,65 i snit, Poul Thomsen vandt med 3,27 i snit og Hasse Esbensen tabte med 5,48 i snit.

 

 

Stort fremmøde til aften om den nye Dagli`Brugs

mni 03.11. 2017

Ca. 150 personer kom forbi Dagmar Bio onsdag aften, for at se tegningerne af vores nye butik, fortæller uddeler Martin Iversen.

Vi kan med glæde fortælle at det bliver en stor flot butik, som vil passe rigtig godt ind i bybilledet. Selve bygningen bliver muret i røde sten og betontag.

Indretningen bliver efter det nyeste SM20 koncept. Det vil sige at vores butik bliver indrettet, ligesom man indretter de nye Kvickly'er og Superbrugser. Især frugt og grønt bliver prioriteret meget højt

Vi glæder os til de begynder at bygge. Vi håber at have åbningsfest i sommeren 2018.

Hvis der er spørgsmål er I altid velkommen til at spørge, og tusind tusind tak for den ENORME opbakning vi oplevede onsdag aften, slutter Martin Iversen.

Overrækkelse af "Den kongelige belønningsmedalje"

mni 02.11. 2017

Karen Jensen startede som 21 årig i Midtbanks Give afdeling 1. februar 1974, hvor Karen har været i alle årene indtil hun startede her i Sønder Felding afdelingen for et års tid siden.  Det er altså blevet til ikke mindre en 43,5 år i Midtbank/Handelsbanken udtalte Frank Jensen ved receptionen i tirsdags, og forsatte, du har ydet en stor indsats gennem årene og har været meget loyal. Du har været grundig, effektiv og har haft meget styr på dine områder. Du er vellidt hos kunderne, og har været behjælpelig overfor både kunder og personale.  

Stort tillykke til Karen Jensen

 

 

Hyggeeftermiddag på Engholm

mni 30.10. 2017 Indsendt af Grethe Kamstrup

Sdr. Felding Efterløns- og Pensionistkforening havde den 25. oktober en hyggeeftermiddag på Engholm, hvor Dorthe Lundgård kom og fortalte nogle muntre og sjove historier, med sang og musik til. Der var mødt 36 personer op og de fik en skøn eftermiddag.

 

 

Dansk Flygtningehjælp holder landsindsamling på søndag

Inge (Tippe) Andersen og Ulla Blok

mni 30.10. 2017

Lokalkoordinator Ulla Blok og Inge Andersen ( Tippe) har netop været i gang med at forberede landsindsamlingen d. 5. november.

Tippe har tidligere været udsendt for Dansk Flygtningehjælp og ved hvor meget hjælpen betyder ude i verdens brændpunkter. 

I år er har flere byråds kandidater meldt sig som indsamlere. Bl a Dorte West fra Venstre og Peter Villadsen fra SF . Til daglig er de formand og næst formand for Børne- og familieudvalgeudvalget i Herning kommune. 

Dorthe West er trofast indsamler og i år deler hun så sin rute med Peter Villadsen.  

I år er der særligt fokus på rent vand.

Vand er det vigtigste, når krisen rammer

Både Syrien og Sydsudan – men i høj grad også nabolandene – er hårdt ramt af tørke og vandmangel. Derfor arbejder Dansk Flygtningehjælp hårdt på at etablere vandforsyninger til mennesker på flugt.

Du kan fortsat melde dig som indsamler eller forberede en god modtagelse på søndag.

Venlig hilsen Ulla Blok Kristensen Elkjærvej 2 7280 Sdr Felding  tlf. 29449181 

Nyhedsbrev oktober fra Dorte West

mni 29.10. 2017 

Så er det tid til en lille efterårshilsen. 

Som det sikkert er synligt for enhver, så er valgkampen for alvor skudt i gang. I går kom der plakater op i lygtepælene, og der var rift om de gode pladser. Jeg havde heldigvis en god flok frivillige til at hjælpe med at sætte plakater op. 

Byrådsmødet havde 25 sager på dagsordenen

Budget 2018 blev endelig godkendt.

Vedtagelse af det årlige budget skal behandles 2 gange, inden det kan endelig vedtages. Derfor budget 2018 endnu engang på dagsordenen. I de seneste nyhedsbreve har jeg skrevet mere om indholdet i budgettet, så jeg vil denne gang nøjes med at glæde mig over at det lykkedes at samle hele byrådet om budgettet for 2018.

Byrådsmødet havde 25 sager på dagsordenen... Læs mere

6 spille runde for Sdr. Felding Billard Klub

mni 29.10. 2017  Fra Henning Knudsen

Alle 4 hold var i kamp og det blev til en sejr to uafgjorte og et nederlag. Så det blev en ikke godkendt runde med kun 4 point.

Hold 1 spillede ude mod Oksbøl 2 og vandt med 6 - 2. Carsten Ramsing vandt med 14,81 i snit, Henning Knudsen vandt med 16,66 i snit, Kurt Eg vandt med 10,25 i snit og Leif Simonsen tabte med 12,20 i snit.

Hold 2 spillede ude mod Varde 2 og spillede uafgjort 4 - 4. Ernst Pedersen vandt med 8,82 i snit, Brian Fanø vandt med 12,50 i snit, Carsten Yde Jensen tabte med 10,75 i snit og Carsten Tvermose tabte med 5,31 i snit.

Hold 3 spillede ude mod Grindsted 4 og spillede uafgjort 4 - 4. Anders Andersen vandt med 4,87 i snit, Mogens Førrisdahl vandt med 6,06 i snit, Flemming Jensen tabte med 5,72 i snit og Rene Kjær tabte med 4,11 i snit.

Hold 4 spillede hjemme mod Grindsted 5 og tabte med 8 - 0. Michael Jørgensen tabte med 5,78 i snit, Kim Bulow tabte med 3,76 i snit, Palle Bøjgård tabte med 4,42 i snit og Poul Thomsen tabte med 3,84 i snit.

 

 

Børneteater Festival til Sdr. Felding

mni 27.10. 2017

Sdr. Felding Kulturforening kan på fredag d. 3. november slå dørene op for 2 forstillinger, som er sat op af Herning Børneteater festival. Og billetter bliver uddelt gratis efter først til mølle princippet. 

Se også www.herningbørneteaterfestival.dk

 

 

Afvikling af Sdr. Felding Elforsyning

mni 26.10. 2017

Igår blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Sdr. Felding Elforsyning.

Knap 40 var mødt op til mødet, og her blev det besluttet at nedlægge Elforsyningsselskabet, og oprette en Gadelysforening, da det ikke har været muligt at få solgt denne del af Elforsyningen til energiselskabet Eniig. Og den nuværende bestyrelse i Elforsyningen fortsætter i den nye Gadelysforening, og prøver at få også den del solgt for omkring 2 mio. kr.

Resten af den likvide formue på omkring 4 mio. Kr. bliver overført til en ny fond, der får navnet Sdr. Felding Elforsynings - Fond.

Og her bliver det også den nuværende bestyrelse for elforsyningsselskabet, nemlig Leif Kjær Jensen, Henning Pedersen, Bjarne Skov, Gert Nedergård Jensen og Georg Sørensen, sammen med nyvalgte Holger Madsen og Allan Ramsing der bliver den nye bestyrelse i Fonden.

Af fondens midler bliver der bevilget 1.5 mio. kr. til hallen og 250.000 Kr. til Dagmar Bio. Af de resterende omkring 2.25 mio. Kr. vil forrentningen af kapitalen hvert år blive uddelt til ansøgninger, som ligger indenfor fondens formålsparagraf.

 

 

Møde om den nye Dagli´Brugs

mni 26.10. 2017

Et langt og spændende liv i Sdr. Felding

mni 24.10. 2017

Knud Pedersen tilligere El-installatør i Sdr. Felding, blev født i 1927 på Øster Bjergegaard, hvor han også voksede op og gik i Vesterbjerge skole. Da Knud var to år brændte gården, og med bygningen af den nye gård, blev der også investeret i en petroleumsmotor, der kunne producerer strøm til både lys og kraft, samt til et stort batteri. Og dette har nok været medvirkende til Knuds tidlige interesse for el-installationer.

Læs mere her

Åbent hus i SFGIF´s motionscenter i Det Legende Hus

Folkedanserforeningen beplantede hallens skråninger

mni 22.10. 2017

Sdr. Felding Folkedanserforening, tilbød for et stykke tid siden, hallens bestyrelse, at sponsorerer nogle timer til forskønnelse af udenomarealerne ved Det Legenden hus.

Og søndag mødte de så op beplantede skråninger foran Det Legende Hus. René Pedersen oplyser at de var 15 - 20 stykker inkl. børn der gav en hånd med idag. Rigtig flot arbejde.

Eftermiddagshygge på Engholm

mni 21.10. 2017

På onsdag d. 25. oktober kl. 14, holder Efterløns- og Pensionistforeningen hyggeeftermiddag.

Dorthe Lundgård fra Lyne, vil underholde med sang og musik, krydret med Thybo-historier.

Alle er velkomne. Kaffen koster 60 Kr. for medlemmer og 75 Kr. for ikke medlemmer.

I fredags havde Sdr. Felding Kulturforening caféaften

mni 18.10. 2017

Aftenen blev holdt i Det Legende Hus. 65 deltagere havde en hyggelig aften. Vi fik dejlig mad leveret fra Klods Hans, fortæller Lene Schmidt.

Søren Bækgaard spillede mens vi spiste, og til dansen bagefter spillede hans to sønner med på nogle enkelte numre.

Ved kaffepausen var der hjemmebagt æblekage og hjemmebagte småkager.

God uge for Billard Klubben

mni 16.10. 2017

I spillerunde 5 blev det til 3 sejre og 1 uafgjort.

Hold 1 spillede hjemme og vandt med 6 - 2. Carsten Ramsing vandt med 11,42 i snit, Henning Knudsen vandt med 12,50 i snit, Kurt Eg vandt med 8,69 i snit og Leif Simonsen tabte med 9,05 i snit.

Hold 2 Spillede hjemme mod Sdr. Omme 3 og vandt 6 - 2. Carsten Yde Jensen vandt med 12,00 i snit, Hans J. Frandsen vandt med 6,97 i snit, Brian Fanø spillede sin livs bedste kamp og vandt med 16,66 i snit og Ernst Pedersen tabte med 6,78 i snit.

Hold 3 spilledehjemme mod Tarm 2 og spillede uafgjort 4 - 4. Rene Kjær vandt med 8,69 i snit, P.C. vandt med 60,6 i snit, Flemming Jensen tabte med 5,76 i snit og Mogens Førrisdahl tabte med 4,31 i snit.

Hold 4 spillede ude mod Tarm 3 og vandt deres første kamp efter oprykningen til serie 2, og de vandt med 8 - 0. Michael Jørgensen vandt med 6,66 i snit, Kim Bulow vandt med 3,33 i snit, Palle Bøygård vandt med 3,33 i snit og Poul Thomsen vandt med 4,76 i snit.

Næste uge er der efterårs ferie og der spilles ikke turnering.

Henning Knudsen

 

 

Lad være med at fodre hestene

mni 15.10. 2017

Erna Andersen, har skrevet følgende på Facabook:

Hej det er mig der har de 3 små ponyer i den grønne indhegning, jeg har en bøn til jer i Sdr. Felding, jeg ved i gør det i en god mening med at fodre dem ved hegnet, men de kan ikke tåle det, de har været dårlige flere gange, hvor de har fået for meget.

Jeg kan ikke se hvad de får, men vil bede jer om og lade være. I må meget gerne snakke med dem på forhånd tak. ERNA

SKO/TORP til Dagmar Bio d. 20. januar

mni 13.10. 2017

Til januar er der lagt op til en festaften i Dagmar Bio, når vi for anden gang får Dagmar Bio besøg af den altid velspillende duo Sko/Torp. 

Søren Skos melodifornemmelse og knivskarpe vokal samt Palle Torps sans for afbalancerede arrangementer, har ført dem rundt på en on going tour på landets mange spillesteder. Albummet After Hours udkom i sept. 2016 - & den 13. sept. 2017 udkom 'After Hours' på Vinyl.

På vej mod Nationalpark Skjern Å

Nogle af deltagerne tirsdag aften

mni 12.10. 2017

Mandag og tirsdag aften var der indbudt til "Samtalesalon" om muligheder for en Nationalpark.

Det var først og fremmest organisationer og politikkere der var indbudt, men da der var plads til flere om tirsdagen, blev invitationen udvidet til dem der havde lyst.

Jeg var med tirsdag aften, hvor vi fik nogle rigtig spændende diskussioner om tanker og ideer til en nationalpark, og hvilke muligheder der kan være. Umiddelbart er der lagt op til, at det skal være frivilligt om dem der ejer jord i det berørte område kommer med i Nationalpark eller ikke.

Det et sekretariat under Ringkøbing-Skjern- og Herning Kommuner, der stod for arrangementerne, og de vil arbejde videre i med nye dialogmøder i efteråret, ligesom de vil orienteret de nye byråd  i januar 2018, om hvad der er kommet ud af møderne her i efteråret.

Læs mere op perspektiver og tal

 

 

Husk tilmelding til indendørs fodbold

mni 10.10. 2017

Indbrud i børnehaven Solsikken

mni 10.10. 2017

I tidsrummet mellem fredag kl. 17 og mandag morgen kl. 06.15 har der været indbrud i børnehaven Solsikken på Skolegade i Sdr. Felding.

Tyven er kommet ind via børnehavens terrassedør. På personalestuen har vedkommende flyttet et arkivskab ca. 3 meter og opbrudt skufferne med et koben, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget fra børnehaven.

Fristedet savner børnecykler

mni 10.10. 2017

Der er forsvundet to af Fristedets røde børnecykler i løbet af de sidste 14 dage. En med enkelt sæde og en med dobbelt.

Hvis I ser dem et eller andet sted i Sdr. Felding, ring da venligst til Conny 96287686.

På vej mod Nationalpark Skjern Å, invitation.

mni 09.10. 2017

Natiotionalpark Skjern Å sekretariatet inviterer til  "Samtalesalon om MULIGHEDER" 

Hvorfor samtalesaloner?

Vi tror på, at dialog er nøglen til at lande et nyt forslag til en nationalpark ved Skjern Å.  Gennem dialog får vi forskellige perspektiver frem i lyset. Vi kan komme fordomme og myter til livs, få nye indsigter og få bedre forståelse for de mange vigtige nuancer i dette projekt. Derfor inviterer vi dig til samtalesalon, skriver  Jakob Albæk, tlf. 22 10 72 87, fra sekretariatet som Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner står bag.

Læs hele oplægget til mødet her, dog kun plads på mødet om tirsdagen

Weekendens uorden i og omkring Sdr. Felding

mni/Brandebladet 09.10. 2017

Amfetaminpåvirket kvinde standset af politiet

Natten til søndag klokken 01.34 stoppede politiet en 31-årig kvinde fra Stakroge i Skarrild. Hun er omkring klokken 01.00 blevet set køre rundt på en gårdsplads på Skjernvej i Skarrild, og da politiet får fat i kvinden, viser det sig, at hun er påvirket af euforiserende stoffer – nærmere betegnet amfetamin. Hun bliver sigtet for en såkaldt §54-kørsel og bliver desuden sigtet for at være i besiddelse af 1,8 gram amfetamin.

 

Stjålet lastbil fundet i Sdr. Felding

Den 1. oktober modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om, at Skifter Lastbiler på Lillelundvej i Herning havde mistet en uindregistreret Volvo FH lastbil. Tyven var kommet ind på området ved at klippe trådhegn i stykker, hvorefter vedkommende stak af med lastbilen. I lørdags lykkedes det dog en medarbejder fra Skifter Lastbiler at genfinde den stjålne lastbil. Medarbejderen fandt den i Sdr. Felding, og den er nu tilbage på parkeringspladsen på Lillelundvej.

Spillerunde 4 blev en blandet fornøjelse, kun en sejr, to uafgjorte og en nederlag

mni 08.10. 2017

Hold 1 spillede hjemme mod Horne og spillede uafgjort 4 - 4. Carsten Ramsing vandt med 15,38 i snit, Kurt Eg vandt med 13,79 i snit, Leif Simonsen tabte med 13,61 i snit og Henning Knudsen tabte med 10,08 i snit.

Hold 2 spillede lokal samt top opgør hjemme mod Sdr. Omme 2 og de spillede uafgjort 4 - 4 Ernst Pedersen vandt med 12,00 i snit, Brian Fanø vandt med 10,34 i snit, Carsten Yde Jensen tabte med 9,33 i snit og Hans J. Frandsen tabte med 8,10 i snit.

Hold 3 spillede ude mod Tarm 3 og vandt igen med 8 - 0. Anders Andersen vandt med 5,71 i snit, Rene Kjær vandt med 4,87 i snit, P.C. vandt med 7,14 i snit og Mogens Førrisdahl vandt med 5,26 i snit.

Hold 4 spillede hjemme mod Grindsted 4 og tabte med 8 - 0. Michael Jørgensen tabte med 5,08 i snit, Kim Bülow tabte med 3,35 i snit, Palle Bøjgård tabte med 3,41 i snit og Poul Thomsen Tabte med 2,35 i snit.

Henning Knudsen Sdr. Felding billardklub

To fantastiske koncerter afsluttede indvielsesdagen i Dagmar Bio

Juncker og Co.
Back To Back Trio

mni 07.10. 2017

Den festlige dag med indvielsen af den nye flotte tilbygning blev afsluttet fredag aften med dobbeltkoncert af først Juncker og Co. og derefter Back To Back, og det til en totalt udsolgt sal.

Juncker fik et rigtig godt tag i publikum med hans mange underfundige historier, bl.a. om hans ture med sin hund Bob i Brønshøj hvor han bor. Også de musikalske og meget velspillede indslag tog publikom med storm.

I pausen, inden Back To Back, kunne alle nyde det nye flotte pauseareal, hvor der var mulighed for at købe div. at drikke og udenfor kunne der såmænd også købes pølser med brød.

Efter pausen var det Back To Back trio der tog over. De er netop nu på 30 års jubilæumsturne. Også de havde publikum var med fra start til slut. Og især med gamle ørehængere som "Jonathan gir aldrig op..." m.fl. Det var tre meget velspillende og garvede musikanter som fik hele salen til stående at synge med.

Efter koncerten var der åbent i det nye pauseareal indtil kl. 24, hvad rigtig mange benyttede sig af.

Fantastisk aften, og stort tillykke til Dagmar Bio og alle de frivillige der gør så stor en indsats.

Se mange flere billeder her

 

 

 

Super festdag ved indvielse af tilbygning til Dagmar Bio

Dorte West klipper snoren til den nye tilbygning

mni 07. 10. 2017

Rigtig flot indvielse af den  nye store tilbygning til Dagmar Bio fredag eftermiddag, med talere, sang og musik, for de mellem 150 og 200 der kom og var med til indvielsen.

Siden foråret er der blevet arbejdet på først nedrivning af den gamle garage, og derefter bygning af en ny meget flot tilbygning (pauseareal) til biografen.

På dagen blev der holdt taler af Johannes Poulsen Herning Byråd, Jens Udbye formand for Dagmar Bio og Dorte West Herning byråd.

Læs mere mere og se flere billeder 

Fusion mellem to VVS firmaer i Sdr. Felding og Kibæk

Henning og Danjel

mni 05.10. 2017

Den 15. august 2017 blev Kibæk VVS ved Henning Jessen og Aaskov VVS ved Danjel Arvid Eriksen fusioneret i et nyt firma nemlig Kibæk-Aaskov VVS Aps.

De kender hinanden særdeles godt, da Danjel er udlært indenfor VVS hos Kibæk VVS.

Firmaet vil ved fusionen have 5 ansatte inkl. de to ejere og de dækker hele den sydlige del af Herning Kommune plus tilstødende områder.

Og deres arbejdsområde er fortsat indenfor vand, sanitet, varme og ventilation.

Læs mere her

Fuld gang i færdiggørelse af ombygningen i Dagmar Bio

mni 04.10. 2017

Billederne er fra tirsdag

Flere gader i Sdr. Felding får ny asfalt her i efteråret

mni 03.10. 2017

Og nu er turen kommet til Strøget, der også længe har trængt til ny belægning.

 

 

Caféaften i kultursalen i Det Legende Hus fredag d. 13. oktober

Musik: Søren Bækgaard

mni 03.10. 2017

Vi begynder med spisning Kl. 18.00, derefter dans med kaffepause.

Pris: 175,- kr. for medlemmer og 200,- kr. for ikke-medlemmer.

Medlemskort kan købes.

Tilmelding senest d. 8. oktober til Lene tlf. 20 85 21 10 eller Mette tlf. 21 28 33 04

Velkommen til en hyggelig aften!

Spillerunde 3 for Sdr. Felding Billard klub blev det til 2 sejre og 2 nederlag

mni 02.10. 2017

Hold 1 spillede hjemme mod Grønbjerg 1 og tabte med 6 - 2. Kurt Eg vandt med et snit på 23,52, Leif Simonsen tabte med et snit på 9,61, Henning Knudsen tabte med et snit på 9,75 og Carsten Tvermose tabte med et snit på 9,33.

Hold 2 spillede ude mod Grindsted 3 og vandt med 6 - 2. Carsten Yde Jensen vandt med 13,63 i snit, Ernst Pedersen vandt med 8,57 i snit, Brian Fanø vandt med 9,09 i snit og Carsten Tvermose tabte med 9,83 i snit.

Hold 3 spillede hjemme mod Sdr. Omme og vandt med og vandt med 6 - 2. Flemming Jensen vandt med 6,66 i snit, Rene Kjær vandt med 7,69 i snit, P.C. vandt med 5,88 i snit og Anders Andersen tabte med 3,33 i snit.

Hold 4 spillede ude mod Borris og tabte med 8 - 0. Michael Jørgensen tabte med 5,58 i snit, Kim Bulow tabte med 5,11 i snit, Palle Boygård tabte med 6,12 i snit og Poul Thomsen tabte med 3,67 i snit.

 

 

 

Indsamlingen til Røde Kors i Aaskov slut med flot resultat

mni 01.10. 2017

Og resultatet gav samlet et beløb på 38.680 Kr.

Sdr Felding /Stakroge  8.019 Kr.

Skarrild / Karstoft  6.047 Kr.

Kibæk  19.624 Kr.

MobilePay  4.990 Kr.

Formand Ulla Blok er meget glad for resultatet, som nærmer sig 2016 (- ca 900 kr)

Det viser, at der fortsat er en stor vilje til at støtte humanitært arbejde, trods mange indsamlinger og mange gode formål.

Så tusind tak til alle indsamlere og bidragsydere slutter Ulla Blok

På landplan blev der indsamlet 18.4 mio. kr.

Flere byrådskandidater deltog i indsamlingen, Dorte West deltager senere i år i Dansk Flygninge Hjælps indsamling.

 

 

Konservativ byrådskandidat Karl Højhus Jeppesen Kibæk, sammen med Jette Rousing Jensen.
Socialdemokratisk byrådkandidat Vinnie Borbjerg Kibæk
Venstres byrådskandidat i Skarrild Karstoft Ann Hovmøller

Så er dagens Røde Kors indsamling igang - tag godt imod

mni 01.10. 2017

Under mottoet Røde Kors altid til stede afholdes der igen i år landsindsamling.

I år er det idag søndag d. 1 oktober, hvor vi sender både gl og nye indsamlere på gaden.
Set i lyset af de seneste voldsomme naturkatastrofer og internationale konflikter, er der massivt brug for Røde Kors og de midler, der indsamles.
Læs mere her

 

 

Borgerforeningen starter det årlige salg af medlemskort

mni 29.09. 2017 

Pressemeddelelse fra Borgerforeningen.

Kære alle borgere i Sdr. Felding og opland
De næste 3 uger vil vi komme rundt og banke på hos jer, for at sælge Medlemskort til Sdr. Felding Borgerforening
Skulle I ikke være hjemme, ligger vi et brev i jeres postkasser, hvor der står hvordan I så kan betale og få afleveret medlemskortet af os efterfølgende.
Sidste år blev vi mødt med smil, snak og anerkendelse af vores arbejde og rigtig rigtig mange medlemmer, Vi håber ligeså mange vil støtte os i år.

Læs mere på Borgerforeningens hjemmeside

Hærværk mod bil

mni 29.09. 2017

Ved midnatstid natten mellem torsdag og fredag blev der begået hærværk mod en bil, som holdt parkeret på Bredgade i Sdr. Felding.

Bilen, som tilhører en kvinde, fik punkteret 3 dæk med en kniv eller skruetrækker. Derudover fik bilen flere ridser i lakken, dels langs den ene side, dels i bagsmækken, hvor hærværksmanden havde ridset ”FUC”.

Aftale om bygning af ny Dagli’Brugs

mni 28.09. 2017

Vi har 27. september 2017 underskrevet en aftale med K. G. Hansen & Sønner, Grindsted om opførsel af en ny Dagli’Brugs i Sdr. Felding.
 
”Efter at have udbudt opgaven med bygning af en ny Dagli’Brugs i Totalentreprise med konkurrence i omvendt licitation, er det os en stor glæde at have indgået en aftale med K. G. Hansen i Grindsted.”, siger formanden Lars Christian Svane.

Forventet byggestart er ultimo november. Byggeriet forventes afsluttet inden sommerferien 2018.

Læs hele pressemeddelelsen

Røde Kors indsamling søndag d. 1. oktober

mni 28.10. 2017

 

Under mottoet Røde Kors altid til stede afholdes der igen i år landsindsamling.
Set i lyset af de seneste voldsomme naturkatastrofer og internationale konflikter, er der massivt brug for Røde Kors og de midler, der indsamles.
Flere kandidater fra de politiske partier har taget godt imod vores invitation til at blive indsamlere og den opbakning er vi meget glade for, oplyser Ulla Blok, formand for Røde Kors i Aaskov,

Der er fortsat brug for indsamlere, hvis alle husstande i området skal have besøg på søndag.

Vores indsamlings-ledere er:

Marie Skovbølling i Sdr Felding /Stakroge Tlf 21 39 48 18 Minna Madsen i Karstoft/Skarrild Tlf 29 40 22 59 Jytte Christensen i Kibæk Tlf 60 84 97 23.

Ulla Blok håber I vil tage godt imod indsamlerne. I år kan der også betales m MobilePay.

 

 

 

Så er der igen hærværk på Fristedet

mni 27.09. 2017

I weekenden er vores cykel køre rampe blevet ødelagt og der lå knuste flaske på skolens legeplads. Og i morges mødte vi ind til knuste ølflasker ved vores bålhus. I græsset og på vores fliser. Det er bare så træls for vores børn, der risikerer at komme til skade, udtaler leder af Fristedet Conny Østergaard.
Så kære unge, I må gerne bruge vores bålhytte om aftenen, men lad være med at ødelægge og ryd op efter jer.
For jer, der går ture om aftenen og oplever noget, der ikke er ok, må I gerne gerne give mig et kald på 40148505. Så vil jeg lige cykle om og tage en snak med de unge.

Glædelig overraskelse ved sponsorturnering i Åskov Golfklub

mni 27.09. 2017

Søndag den 24. september da alle sponsorer var inviteret til årets sponsorturnering i Åskov Golfklub overraskede  Bent Brodersen - bankrådsmedlem Jylland Vest - forsamlingen med at overrække formand Kristian Jakobsen en flot gavecheck på kr. 25.000,-  fra Nordea Fonden til videre renovering af Gården. Det er ikke første gang at Nordea Fonden hjælper med renoveringen – sidste år var vi så heldige at modtage kr. 10.000,-

Vi takker Nordea Fonden for den flotte gestus!

 

 

 

Runde 2 i Billard turneringen og nyt spillertøj

mni 26.09. 2017  Indsendt at Henning Knudsen

Alle 4 hold var i kamp og det gav 2 sejre 1 uafgjort samt 1 nederlag.

Hold 1 spillede hjemme mod Sdr. Omme 1 og det blev til et nederlag på 6 - 2 Kurt Eg vandt med 10,81 i snit Leif Simonsen tabte med 13,25 i snit Carsten Ramsing tabte med 12,86 i snit og Henning Knudsen tabte med 9,84 i snit.

Hold 2 spillede hjemme mod Oksbøl 3 og vandt med 8 - 0 Carsten Yde Jensen vandt med 8,10 i snit Carsten Tvermose vandt med 10,71 i snit Ernst Pedersen vandt med 7,14 i snit og Hans J. Frandsen vandt med 10,71 i snit.

Hold 3 spillede ude mod Grindsted 5 og vandt med 8 - 0 Flemming Jensen vandt med 8,00 i snit Hasse Esbensen vandt med 5,88 i snit Anders Andersen vandt med 5,55 i snit og P.C. vandt med 6,25 i snit.

Hold 4 spillede hjemme mod Tarm 2 og spillede uafgjort 4 -4 Kim Bulow vandt med 5,00 i snit Poul Thomsen vandt med 4,65 i snit Michael Jørgensen tabte med 3,37 i snit og Palle Boygård tabte med 3,00 i snit.

Nyt spillertøj til alle 4 hold, dvs. ny skjorte samt trøje, sponsoreret af Handelsbanken og Lund Eriksen

 

 

Skjern Å Dag om mulighed for Nationalpark

mni 24.09. 2017

Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner stod bag et meget vellykket og godt besøgt arrangement i Borris, hvor muligeheden for på ny at få bragt Skjern Å Nationalpark på banen blev italesat.Arrangementet blev holdt ved Borris kaserne.

Der var flere taler fra byrådspolitiker i de to kommuner.

Også Dorte West fra Herning byråd holdt en rigtig god tale ved "Skjern Å Dagen", hvor hun bl.a. fortalte: Fokus har været Skjern Å som mulig nationalpark. Et nyt forsøg vil kræve 100% opbakning fra lokalsamfundet. En opgave som de to byråd må bakke op om. I min optik har vi en helt unik natur langs Skjern å med masser af nationalpark potentiale.

Læs hele Dorte´s indlæg her

To telte var sat op, hvor der var forskellige boder man kunne besøge, bl.a. Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.

Se mange flere billeder fra dagen her

Kom til Skjern Å Dag idag og hør bl.a. Dorte West holde tale

mni 24.09. 2017

Brand & Redning holder øvelse med personredning i Skjern Å

På billedet ses Thomas Mosekjær og Bruno Knudsen Jensen

mni 23.09. 2017
Det bliver holdt over tre dage, nemlig tirsdag d. 26/9, torsdag den 28/9, samt torsdag den 12/10. Alle dage kl 17 - skriver Bruno Knudsen Jensen.
Vi holder Øvelsen nede ved kanobroen på Campingpladsen.
Der kommer ca. 12 mand fra brandstationen i Herning ud over os selv.
Brand & Redning vil gerne her ned og holde øvelse, da de ikke har prøvet at lave person redning i stærkt strøm.
I tilfælde af søgning eller redning af personer i åen eller i søer her i Herning Kommune, kommer de med båd og mandskab fra stationen i Herning.

Projekt bar byggeri i Dagmar Bio

mni 22.09. 2017

Ihærdige frivillige, har designet baren og nu bygger de den. På billedet ses Steffen og Aksel.

Ny økologisk fødevarerbutik i vores nærområde

mni 21.09. 2017

Ude på landet mellem Troldhede og Borris, i den forhenværende Veluxfabrik, er der sidst i august åbnet en ny butik - Nemlig "Butikken Fødevarerparken", som sælger især økologiske produkter, og her møder du også Lisbeth Bjerre, som står bag disken.

Hver torsdag sidst på dagen vil der være smagsprøver på udvalgte varer. Se mere på FaceBook

Butikken er startet op af "Økogårdene Skjern Enge", som ejes af Erling Bonde og Søren Christensen, se mere her

Så er turneringen startet igen for Sdr. Felding Billard Klub.

mni 19.09. 2017 Indsendt af Henning Knusen
Klubben har tilmeldt 4 hold i år med et hold i VBU turneringen og et hold i serie 1 og to hold i serie 2
Første runde blev det til 2 sejre 1 uafgjort og 1 nederlag.
Hold 1 spillede hjemme mod Ølgod 1 og vandt med 6 – 2. Henning Knudsen vandt med et snit på 14,81, Kurt Eg vandt med et snit på 14,81, Ernst Pedersen vandt med et snit på 10,52 og Leif Simonsen tabte med et snit på 11,36.
Hold 2 spillede ude mod Ølgod 2 og spillede uafgjort 4 – 4. Ernst Pedersen vandt med et snit på 8,33, Hasse Esbensen vandt med et snit på 5,08, Carsten Tvermose tabte med et snit på 8,72 og Hans J. Frandsen tabte med et snit på 7,31.
I serie 2 var der lokal opgør mellem hold 3, og hold 4 og det blev en sejr til hold 3 med 8 – 0. Flemming Jensen vandt med et snit på 7,14 over Michael Jørgensen, som havde et snit på 6,00, Hasse Esbensen vandt med et snit på 8,00 over Kim Bulow, som havde et snit på 1,76, Anders Andersen vandt med et snit på 7,14 over Palle Boygård, som havde et snit på 3,07 og Rene Kjær vandt med et5 snit på 10,00 over Poul Thomsen, som havde et snit på 2,80.
Alt i alt en god start for Sdr. Felding billard klub.


Nu starter gymnastiksæsonen i Sdr. Felding

mni 18.09. 2017

Der er opstart af gymnastik i uge 38, dvs. i denne uge. Gymnastikudvalget kunne godt ønske sig flere tilmeldte, skriver Laila Gydum Nielsen fra udvalget

Gymnastik sæsonen er fra uge 38 2017 (for de fleste hold )til uge 13 2018

Gymnastik opvisning er den 24 marts 2018 kl. 15

Snak med tidligere borgmester Jacob Erhard og Gerda Jacobsen

mni 16.09.02017

I mandags besøgte jeg Jacaob Erhard og Gerda Jacobsen på plejehjemmet Enghom, for at høre deres historie igennem et langt liv i Sdr. Felding Sogn. Jacob Erhard er født og opvokset i Minds, som ligger mellem Sdr. Felding og Skarrild, mens Gerda er født og opvokset i Horsens. Sammen har de drevet Jacob Erhards fødehjem igennem mange år, og i 1978 kom Jacob Erhard i byrådet og midten af 80-erne blev han borgmester i vores kommune, som dengang hed Åskov Kommune.

Læs mere her

Fortælleraften i Kulturforeningen

mni 16.09. 2017

Sdr. Feldings kulturforenings første efterårsarrangement, var en fantasifuld og underholdende duel på eventyr mellem Hans Laurens og Lise Marie Seidelin Nedergaard.

En blanding af skuespil og fortællerkunst og en rigtig god aften, fortæller en af de tilhørende.

 

 

Aktive Familie på besøg hos det store Kærhede Fiskeri - Frea A/S

mni 14.09. 2017

Onsdag aften havde Aktive Familie arrangeret en tur til Christian Jørgensens dambrugsvirksomheder i Kærhede. Omkring 40 medlemmer og interesserede havde meldt sig til besøget.

Og det var det store indendørs dambrug Frea A/S, der blev vist frem. Det er blevet bygget indenfor de sidste 4 år, og producerer knap 2.000 tons ørreder om året. 

Frea A/S består at to store haller, hvor der er udklægnings bokse til æg, samt mange store bassinger til de mange ørreder. I den ene hal er der 8 - 9 mio. små fisk, mens der i den anden hal er ca. 1.5 mio. større ørreder.

Frea A/S beskæftiger 7 medarbejdere, og der er i alt beskæftiget omkring 35 personer i de tre selskaber Christian Jørgensen helt eller delvis ejer.

Hele opbygningen og planlægningen af de to store haller, har Christian Jørgensen stået for i samarbejde med specialister og ansatte. Og stort set alt udstyret - fodringsanlæg og rensningsanlæg mv. er lavet i Frea Aqua Culture Solution Aps.

Det var en rigtig interessant fortælling og rundvisning vi fik af Christian Jørgensen og Frank Weyergang.

Se også hjemmeside for Frea Aqua Culture Solution

Dorte West om kommunens budgetforlig

mni 13.09. 2013
Godt nyt til alle borgere i Herning Kommune. I dag har et samlet byråd forhandlet budget for de kommende år på plads, og der er kommet rigtig mange gode ting med i budgettet. Herning kommune økonomi fremstår robust og er fortsat en kommune i rigtig god udvikling.
Som formand for Børne- og Familieudvalget glæder jeg mig, at der er fundet midler til blandt andet:
• Udvidelse af pladskapaciteten i daginstitutionerne Kernehuset-Engblommen ved Engbjergskolen i Snejbjerg og ved Højgård Børnehus ved Højgårdsskolen i Lind. Der er tale om både nybyggeri og renovering
• SFO’en ved Lundgårdsskolen som knyttes tættere til skolen, hvilket kræver ombygning og renovering
• Styrkelse af kvaliteten i vores dagtilbud .....

Læs mere

Håndværkerne arbejder på færdiggørlse af det nye pauseareal i Dagmar Bio

mni 11.09. 2017

Beruset yngre mand væltet på sin scooter

mnii/Brandebladet 11.09. 2017

Kl. 03.49 natten til søndag modtog alarmcentralen et opkald om, at en 24-årig mand fra Sdr. Felding var væltet på Bjergevej på sin scooter.

Manden, som havde pådraget sig nogle knubs ved styrtet, blev kørt på skadestuen i en ambulance, hvorfra han blev udskrevet efter endt behandling. Forinden blev der dog udtaget en blodprøve på manden, som overfor politiet oplyste, at han forud for køreturen havde indtaget 6-7 genstande.

 

 

 

CARSTEN BANG - ALTER EGO i Dagmar Bio

mni 10. 09. 2017
'Jeg ved, hvem jeg er – men er jeg altid den samme?' spørger Carsten Bang i sit kommende og femte one man show ALTER EGO. Igen beriger Bang os med det skarpsyn og den karakteristiske comedy-stil, der henover de sidste mere end 25 år har resulteret i udsolgte sale, utallige fire- og femstjernede anmelderroser og placeret ham i 'superligaen' af komikere.

Læs mere her

Og der er den 10. november 2017 kl. 20
Billetpris: 240 kr. - billetter bestilles her:

Venstre holdt udviklingsmøde på Sandet Hotel

mni 09.09. 2017

Sidste søndag blev der holdt et udviklingsmøde om muligheder her i den sydlige del af Herning kommune, nemlig Sandet, Stakroge og Sdr. Felding. Udover 11 fra venstre var der 4 mere som var indbudt, bl.a. undertegnede fra Sdr. Felding Lokalråd.

Og der kom mange gode ideer frem på mødet, bl.a. vinterbadning i eller ved Skjern Å, velkomstpakke til tilflyttere, nye ungdomsboliger, mere samarbejde mellem lokalsamfundene, mere sammenhængende stier til f.eks. pilgrimsture, flere broer over Skjern Å og mange flere ideer.

Se mere om alle forslagene her.

Rystesammen aften på Klods Hans og i Dagmar Bio

mni 07.09. 2017

Medarbejdere fra Solsikken, SFO og afdeling 1 var i Dagmar Bio og se den fantastiske film "Barndom". Inden filmen spiste vi noget lækkert mad fra Klods Hans og efter filmen fik vi kaffe og brød i stuen i Dagmar Bio. En rigtig god "ryste sammen aften" nu vi er blevet en institution.

Fotælleaften fredag d. 15. september kl. 19.30 i Det Legende Hus

mni 05.09. 2017

 

 

Hans Laurens kommer og fortæller med lun humor, et gran alvor og et glimt i øjet....

Lise Marie Seidelin Nedergaard fortæller bevægende og satiriske folkeeventyr fra øst og vest.

Køb billet via link på hjemmesiden:

http://sdrfelding.dk/index.php?id=597 <http://sdrfelding.dk/index.php?id=597>

eller ring til 20 85 21 10

 

 

Pensionistforeningen holdt 70 års jubilæum i Det Legende Hus

mni 05.09. 2017  Skrevet af Grethe Kamstrup

Pensionistforeningen i Sdr Felding holdt den 4. september 70års jubilæum i "Det legende hus". Der var flot opbakning, 135 personer var med til, at gøre aftenen til en oplevelse. Tak for det flotte fremmøde. Vores nabo Pensionistforeninger var mødt stærkt, det vil vi takke for.

Hyggelig underholding ved Jens Sandager, som  leverede musikken, og der var stor danseglæde hele aftenen.

Stor tak til Tove Kølbæk for super flot og lækker tre retters menu. Tak til de dygtige piger i køkken og servering. Og ikke mindst til fanebærene, som var en skøn og rørende oplevelse.

Se flere billeder her

Nyhedsbrev fra Dorte West

mni 04.09. 2017

Her skriver Dorte bl.a. kommunens budgetkonference på Skarrild Hus og det sidste byrådmøde, hvor Lokalplan for området mellem Torvegade og Vestergade i Sdr. Felding blev endelig godkendt.

Lokalplanen giver mulighed for at omdanne erhvervsejendommene ved Torvegade til tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Det kan medføre at parallelvejen ved Torvegade på sigt kan blive nedlagt og inddraget til boligformål. Dog skal der naturligvis sikres vejadgang, så længe der er erhverv i bygningen.

Læs hele Dorte´s indlæg her

Høstmarked på Søgård Andelsbrug blev et tilløbsstykke

mni 03.09. 2017

Søndag var der økologisk høstmarked på Søgård Andelsbrug og rigtig mange fandt vej til landbruget, arrrangørerne regner med at der har været  mellem 400 til 500 besøgende.

Og her kunne man bl.a. købe og få smagsprøver på honning, gulerødder, ost, yougurt og pandekager. Det var også muligt at prøve at malke en ko med hånd og senere prøve at malke køer i malkestalden.

I løbet af dagen var det også muligt at få en køretur på gårdens halmvogn, som kørte en tur ud på markerne, for se kalve med egne hytter ude på en stor græsmark.

Stemnningen var rigtig god og det skyldes ikke mindst at der var to dygtige musikanter på henholdsvis harmonorgel og violin til at sørge for hyggesteming i det kaffe og ølteltet.

Se mange flere billeder her

Høstmarked på Søgård Andelsbrug søndag

mni 02.09. 2017

Og har kan man bl.a. hører konsulent Iben Alber Christiansen, som kommer og fortæller om Holistisk afgræsning, som vi har praktiseret i flere år.
Også Inger Lise fra Praktisk Økologi, som primært henvender sig til haveejere, med interesse for økologiske dyrkningsmetoder - kommer og fortæller om hvad der sker på det område, skriver Ole Nielsen på facebook.
Så tag hele familien og jeres venner med og nyd en dejlig dag på landet, hvor i kan få en oplevelse, blive mætte og klogere på økologi.
Vi gælder os til at se jer på Blåbjergvej 1, Sdr. Felding, slutter Ole Nielsen

SFPC skriver: Vi er vilde med jer!

mni 30.08. 2017
Kæmpe stort tak fordi I igen og igen gider holde en fest med os, skriver Sdr. Felding PupCrawl

Tak til de 146 deltagere, der var med til at slå rekord. Aldrig har I været smukkere og festligere.

Vi ses igen næste år den tredje weekend i august til 10 års jubilæum. Det bliver om muligt endnu vildere.

Se "Nærradioen" til Å-Festival - tirsdag på DR1 kl. 20.00

mni 28.08. 2017

Mange forbinder festival med druk og tilfældige en-gangsknald. Men på Å-Festival i jyske Sdr. Felding ser det noget anderledes ud. Her samles hvert år i Pinsen me-re end 3000 unge til Danmarks største kristne musikfesti-val. Og der er hverken alkohol eller flygtige seksuelle møder - til gengæld er de unge helt høje på Gud.

 Dét kristne ungdomsmiljø kunne Mads Steffensen og Jacob Riising godt tænke sig at blive lidt klogere på. Derfor slår de Nærradiofonien op midt i festivalens campingområde, og i to dage inviterer de unge ind i studiet til snakke om, hvad det fede ved Gud og Jesus egentlig er.

Glimt fra hverdagen på Engholm.

mni 27.08. 2017

Hver onsdag kommer der en flok af vore trofaste frivillige og kører/går tur med beboerne. De kommer vidt omkring og ser hvad der rører sig i byen. Om fredagen kører vi ture i vores uundværlige bus, hvor de frivillige også er med som hjælpere.

 

En fredag blev chaufføren lokket til at køre ned, hvor Jacob Erhard og Gerda har boet. En super flot velholdt have og gårdsplads og en tur ned på broen med udsigt over kanalen.

En is blev nydt ved købmanden i Skarrild. I dag gik turen til Momhøje med medbragt forfriskning.  Køreturen gik forbi der , hvor 4 af deltagerne på turen kom fra , nemlig Bent, Flemming, Jakob og Karen.

Her i sommer har vi haft besøg af mange dagplejere med børn i haven, til stor glæde for beboerne at kigge på. Nogle har haft madpakke med som så nydes i drivhuset. 

 

Vi har et ønske om, at vi kunne få fat i 4-5 små plast scootere, så de kan stå til dagplejebørnene , som så kan køre rundt på flisegangene. Vi håber der er nogle af læserne , der måske har en til at stå i et hjørne derhjemme, som de vil forære os. Vi kan sagtens afhente, hvis vi skulle være så heldige.  (Kontakt evt. Tinne Hartvigsen  20233035.)

 

 

Stor koncertoplevelse med Halfdanskerne.

mni 26.08. 2017

Halfdanskerne er en trio, som består af tre meget dygtige musikere. Mads Westfall, som spiller guitar og synger. Lars Grand spiller harmonika og synger og Rasmus Vennevold spiller kontrabas
De tre dejlige musikere har kastet sig over visegenren, og det er med liv og sjæl. Moderne fortolkninger af Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen dominerede aftenen.  Aftenen indledtes med ”Hilsen til forårssolen” og de tog os med gennen....

Læs mere og se flere billeder

70 års jubillæumsfest i Efterløns- og pensionistforeningen

mni 24.08. 2017

Den 4. september fejrer vores lokale Efterløns- og Pensionistforening 70 års jubilæum.

Og det bliver med en stor fest i Kultursalen i Det Legende Hus, hvor der er faneindmarch, lækkert mad efterfulgt af underholdning og musik.

Husk tilmelding senest 28. august til Grethe på tlf. 24 46 57 80

Jesper Dahl alias JOKEREN kommer til Dagmar Bio

mni 23.08. 2017

Han udstiller sine kunstværker og spiller live- og intimkoncert torsdag d. 26. oktober 2017.

Billetter kan købes her

Læs mere om ustilling og koncert

 

 

Sommerferien er forbi og nu er der igen idræts og motions tilbud

Golf udsat for hærværk

mni 23.08. 2017

En VW Golf GTI, der holdt parkeret i en carport på Åparken i Sdr. Felding er natten til tirsdag blevet udsat for fuldstændig umotiveret hærværk. Bilen har fået smadret en bagrude og bageste højre siderude samt buler og ridser – alt sammen udført med en unbrakonøgle fra garagen. Hærværket er sket mellem klokken 02.50 og 03.00. Bilejeren er ikke bekendt med, at han skulle have nogle fjender.

 

 

 

Indvielse af afdeling 2. på Sdr. Felding skole

mni 21.08. 2017

Torben Rathe´s tale ved indvielsen.

Kære Alle – at stå her i dag og være med til at indvie vores nye til og ombygning - opfylder et længe næret ønske – og en stor drøm – som vi i fællesskab har haft i mange år.

Jeg plejer at sige – der er så mange ting man kan glæde sig over her i livet – i dag kan vi sammen glæde os over at være kommet i mål med nogle skønne nye rammer for vores fælles skoleliv – den gamle skole har på sin 56 års fødselsdag fået en makeover, der vil gøre en forskel for jer som elever - og os som voksne, som er med i dag, og for kommende børn, som står lige foran mig, der skal gå i skole her i fremtiden.

Læs hele talen og se flere billeder

Efter snart 2 år, er ombygning og renovering af Sdr. Felding skole ved at være færdig

6. kl. i et af de nye klasselokaler

mni 20.08. 2017

Med et budget på ca. 14 mio. Kr., er der sket rigtig meget på skolen. Der er kommet 300 m2 mere skole, 1.000 m2 er renoveret og ombygget, og nu er der 14 klasselokaler der blevet fornyet og større, mange af dem er gået fra 48 m2 til 70 m2. Samtidig er der tænkt i gode lydforhold i lokalerne, med masser af lyddæmpende materialer.
Der er også kommet nye flotte lokaler til håndværk og design timerne
Indeklimaet, som ikke var det bedste før ombygningen, er blevet meget forbedret, idet der er ofret rigtig mange penge på et super moderne udluftningssystem...

Læs mere og se flere billeder

Koncertaften med Juncker & BackToBack Trio i Dagmar Bio

mni 19.08. 2017
Fredag d. 6. oktober indvies det nye pauseareal med et brag af en koncertaften.

Kl 19 går Juncker på scenen og spiller bl.a. hans super skønne titelnummer "Havana" fra tv serien "Mod fjerne kyster". Efter ca 45 minutters koncert er der mulighed for at hyggesnakke i det superfine nye lokale.

Kl. 21 går BackToBack Trio på scenen og gir den max gas i ca. 45 minutter. De er netop nu på 30 års jubilæumsturne og ligger altså vejen forbi lille Sdr. Felding.

BackToBack har flere ørehængere i deres repertoire, bl.a. "Jonathan gir aldrig op..."
Billetpris for aftenen: 395 kr.
Billetter bestilles her

SF Pup Crawl er skudt igang fra "Brugsens have" i dag

mni 19.08. 2017

Og temaet i år er BØRNETIME, og du vil kunne møde dem rundt omkring i byen i eftermiddig.

 

 

Der renoveres og ombygges på Klods Hans

mni 17.08. 2017

Det gamle diskoteks lokale bygges om til et fremtidigt fest- og spiselokale, samtidig med at en del af baren ud mod gårdspladsen bibeholdes.

Og det er planen her i efteråret at genåbne bodegaen hver torsdag fra kl. 16 til ca. 24, og hvor det vil være muligt at kunne købe dagens ret fra kl. 17, ligesom det vil være muligt at få mad ud af huset. Indtil videre skal torsdagsåbningen af bodegaen prøves indtil jul, oplyser Heidi.

Og torsdag d. 7. september er der indvielse med et "Åbent hus", så alle kan komme ind og se det nyrenoverede lokale.

Der vil traditionen tro blive arrangeret julefrokoster i december måned, og der vil til nytår, kunne købes Nytårsmenu - ud af huset, fortæller de to nye ejere Heidi og Berit, som på en almindelig onsdag formiddag har travlt i køkkenet og med div. planlægningsopgaver.

Idrætsdag på Engholm centret.

mni/Tinne 15.08. 2017

Før ferien havde dagcentret  og Beboerne på Engholm igen idrætsdag hvor der blev kæmpet om at have vandrepokalen stående det næste år.  Beboerne med hjælp fra frivillige og personale var rundt til 4 poster, hvor der bl a skulle slås søm i en stor træstamme, kimsleg, spørgsmål og skud med vandpistol. Vi kunne konstatere at ligegyldigt om man sidder i kørestol, kun kan bruge den ene arm eller er 100 år,  så er det ingen kunst at slå et søm i.

Det hele afsluttedes med et par sanglege inden vi gik til bords,  hvor der blev nydt grill pølser med tilbehør og is til dessert. En vellykket formiddag, som endte med at dagcentret løb af med pokalen med en kneben sejr for andet år i træk.

 

 

Hold nu fast Sdr. Felding

Og nu er byfesten slut

mni 14.08. 2017

Hvor er vi bare helt oppe at køre over jeres kæmpe opbakning til Byfesten 2017, udtaler Dorthe Viborg. 
Vi havde en KANON fredag med 71 børn i gruppen 0-4 klasse og 55 børn i gruppen 5-9 klasse. Danse gulvet blev flittig brugt af alle børnene, hvor der var masser af FED musik og lys leveret at vores lokale DJ Kala.
Trods masser af regn lørdag formiddag og eftermiddag, kom der ca. 250 mennesker til gratis morgenkaffe sponseret af Bageren og Brugsen. Og i løbet af dagen var der mulighed ATV kørsel, ridning og se på pulling-tarktoer og meget mere.  
Der var hele dagen en super stemning i teltet som summede af snak og børne aktiviteter som ansigtsmaling, maling af sten og hårpuntning.

Om aftenen var der bare en superfest.

Læs meget mere her

Stemningsbilleder fra en lidt våd byfest-lørdag

mni 12.08. 2017

Fredag diskotek starter byfesten

mni 11.08. 2017

 

 

Valg til Herning kommunes Ældreråd

Nuværende ældreråd

mni 10.08. 2017  Indsendt af Leif Jørgensen
Ældre skal behandles med respekt og værdighed
Skal der være flere ”varme hænder” i ældreplejen, og er der
pladser nok på vore plejehjem? Det er blot et par af de mange emner, som behandles i ældrerådet i Herning Kommune.
Byrådet skal høre ældrerådet om deres mening, inden der tages bestemmelse om at ændre på noget, som har betydning for de ældres forhold.
Til oktober er der valg til det nye ældreråd, jeg har været medlem af rådet i otte år, men genopstiller ikke ved dette valg.
Det er vigtigt, at der også fremover er en repræsentant i rådet fra vores område af kommunen
Ønsker du at få indflydelse på, hvordan vi behandler vore ældre medborgere i Herning Kommune, og er du 60 +, så skulle du måske overveje at lade dig opstille som kandidat til ældrerådet.
Vil du gerne vide lidt mere om, hvad det indebærer at være medlem af rådet, så ring snares muligt til mig på tlf. 21 76 45 85.
Venlig hilsen
Leif Jørgensen
Se mere her om ældrerådet

SFS Cykelklub er startet op efter ferien

mni 09.08. 2017

19 friske mænd og damer mødte op til en cykeltur på 60 km. Bagefter var vi samlet til pølser og øl ved undertegnede Bruno Knudsen Jensen
Og selvom vi træner skal vi jo ikke glemme at hygge

Vi vil så gerne have nye medlemmer. Så vi håber at der er nogle mænd /damer der vil komme og køre en prøve tur med os på lørdag kl 13.00 til byfesten. Vi mødes ved teltet ved byfesten. Der vil blive lavet hold der kører i forskellige tempo så alle kan være med. Vi køre Ca en time!
Der vil både være muligt at køre Racer og Mountainbike!

Vi ses Bruno

Næsten udsolgt til byfesten lørdag aften

mni 07.08. 2017

Ved 18 tiden idag var der solgt 192 spisebilletter udaf 200, og måske er de sidste nu solgt.

Allerede fredag aften starter byfesten op med sodavandssisko for de unge.

Lørdagen starter med morgen kaffe kl. 9.00 og så går det ellers slag i slag resten af dagen med motorcykelopvisning, heste fra Rideklubben cykling og løb mm.

Og kl. 18.30 starter selve festen for dem der har købt billet.

Se hele programmet her

Søndagscafeen er startet i foråret

Foto fra tur til Sandskulpturfestival i Søndervig

mni 04.08. 2017

Og det er med opbakning fra Herning kommune og Ældresagen i Aaskov. Den drives af frivillige og er målrettet enlige 65+ der bor i eget hjem.

Formålet med søndagscafeen er at skabe et netværk, hvor ligestillede kan mødes med andre under hyggelige former til fælles arrangementer.
Der er forskellige aktiviteter som f.eks. sang, historier, musik, spil og udflugter. Har man brug for transport er de frivillige behjælpelige.
Cafeerne finder sted den 3. søndag hver måned og hvis ikke andet er aftalt, foregår det på Engholm-centret med start kl. 14.00.

Man betaler 25 kr for kaffen (der er altid hjemmebag) ellers er det gratis at være med. Dog vil der være en mindre egenbetaling, når der arrangeres udflugter.
Vi har p.t. ca. 35 “medlemmer”, og der har i gennemsnit været 25 deltagere i de tidligere arrangementer. (Vi har en aftale om, at man melder fra, hvis man ikke kan komme)
Nye deltagere kan tilmelde sig hos Gunvor på tlf 61338617 eller Leif på tlf. 21764585

Badmintonopstart i SFGIF

mni 03.08. 2017
Badmintonsæsonen 2017/2018 nærmer sig med hastige skridt, men vi mangler fortsat trænere til 2 af vores hold: 3-5 klasse og 6 klasse og op. Har du eller kender du en der har lyst til at træne, hører vi gerne fra dig.
Såfremt der ikke melder sig en træner inden første træning i uge 34, vil holdene blive nedlagt.

Med venlig hilsen

Badmintonudvalget i SF.GIF. Helle Nielsen tlf. 40 56 22 20, Martin Bloch, tlf. 41 38 05 80,
Elin Støttrup, tlf. 23239277 og Lone Bjerre tlf. 20137803

Hjælp Hjælp Hjælp

Arkiv foto fra 2012

mni 02.08. 2017
Håndboldsæsonen starter snart og vi er klar med trænings- og opstartstider for de forskellige hold.
Der  mangler stadig trænere til mange af holdene.
Findes der ikke trænere inden opstart i uge 33 vil holdene uden træner bliver nedlagt.
Er du interesseret i at træne et hold hører vi gerne fra dig.
 
Håndboldudvalget:

v. Sara Sørensen tlf. 50 90 03 50

De hold og træningstider her

 

 

Byggeriet af "fremtidens DagliBrugs i Sdr. Felding" lidt forsinket

mni 02.08. 2017  Indlæg fra uddeler Martin Iversen  

Vi må erkende at tidsplanen er blevet lidt forsinket. Men dertil skal siges, at udover at vi er lidt forsinkede med byggestart, kører alting efter planen. Alle de ting som skulle være klar inden sommerferien, er gået i orden 

Lige pt har vi indretningen af butikken 95% på plads. I dag er man begyndt at flytte en vandledning, som ville gå under vores nye bygning. Samtidig skyder vi vand og strøm under vejen til vores nye parkeringsplads.

D 10. august er der 4 firmaer som skal fremlægge deres plan for byggeriet. Derfra går der nogle forhandlinger igang. Lige så snart det er fastlagt skal vi nok fortælle mere.


Så kære kunder. Hvis i høre at projektet er aflyst, er det IKKE korrekt. Alting køre som det skal, blot med lidt forsinkelse.

Fodboldopstart i SF.GIF

mni 30.07. 2017


Anette Rahbek fra fodboldudvalget har sendt nedenstående:
Udendørssæsonen nærmer sig med hastige skridt og vi er klar med trænings- og opstartstider for de forskellige fodboldhold.
OBS. at opstartstidspunktet varierer fra hold til hold.

HJÆLP, HJÆLP: Vi mangler fortsat trænere til 2 af vores hold, u15/16 drenge og herresenior. Har du, eller en du kender, lyst til at gøre en indsats for nogle af Sdr.Feldings fodboldglade børn/unge, så tøv ikke med at henvende dig til en fra udvalget – alle kan bruges, ung som gammel.
Såfremt der ikke melder sig en træner inden første træning, bliver vi desværre nødt til at trække holdene.

Læs mere om de enkelte hold her

Ny sæson starter i Dagmar Bio´s biografklub

mni 24.07. 2017

Vi viser den første film - Brooklyn - torsdag den 7. september kl. 19.00, og søndag den 10. september viser vi kl. 15.00 en rigtig god børne- og familiefilm - Den lille Prins, skriver Leif Jørgensen i en mail til medlemmerne af biografklubben.

Efterårets program kan ses på hjemmesiden her.

Det er også tiden, hvor der skal betales kontingent, for de af jer, som ikke allerede har  gjort det. 
Igen i år stiller bestyrelsen op i Dagl'Brugsen for at sælge medlemskort, det foregår fredag d. 4. august kl. 15.00 - 18.00.

 

 

 

 

Spil tennis til halv pris

mni 19.07. 2017
Sdr. Felding Tennisklub tilbyder igen i år nye medlemmer at spille til halv pris resten af sæsonen.

Prisen er kun 75 kr. for børn under 18 år og 150 kr. for voksne. Sæsonen varer til omkring 1. oktober.

Birgit Kristensen kan kontaktes for mere info:

På tlf. 27 58 80 02 og mail johnogbirgit@mail.dk

Se også tilmeldingsblanket her

Lort smurt på døre og vinduer

Gitte Vestergaards dør i Bredgade

mni 18.07. 2017

I Bredgade og på Vesterbysvej har vi søndag kunnet finde lort fra et dyr smurt på vinduer og døre, udtaler Karsten Knudsen.

Det må siges at være en underlig form for humor. Måske nogle trælse drengestreger, hvilket vi formoder at det er.
Det kan også være et forstyrret menneskes værk. Jeg tvivler lidt på at det skulle være en ny form for markering af huse, for at se om ejerne er på ferie.

Vi vil gerne hører om der er flere der er ramt, slutter Karsten Knudsen

 

 

HJÆLP, HJÆLP, HJÆLP

mni 16.07. 2017

Fodboldudvalget i Sdr.Felding GIF er i gang med at planlægge efterårssæsonen. Vi mangler dog trænere til følgende hold:

-U 8/9 Piger (årgang 2010/2009)

-U15/16 Drenge (årgang 2003/2002)

-Herresenior

Har du eller en du kender lyst til at træne et af holdene og dermed gøre en kæmpe forskel for nogle af Sdr.Feldings fodbold-glade børn/unge, så kontakt en af os fra fodboldudvalget:


Henrik Skov: 26890502
Ulrik Mikkelsen: 25782888
Lene Andersen: 30249600
Anette Rahbek: 50466978

 

 

 

Team Rynkeby Midt-Vest er idag nået til Paris

min 15.07. 2017

Sidste etape og så er vi landet i Paris. Festlig afslutning og modtagelse af holdene, og en fantastisk tur gennem Paris ud til vores Hotel, skriver Solvejg Lauridsen på Facebook.
Team Rynkeby Midt-Vest 2017 I er for seje.
"Vi cykler til fordel for børn med kræft og deres familier"

Endnu et cykelhold startede mod Paris i går fredag

mni 15.07. 2017

Tekst og foto indsendt af Hanne Thomsen-Mühlbrand

Hærværk på SFO Fristedet

Billedet er fra tidligere

mni 12.07. 2017

Vi oplever desværre igen hærværk omme på vores legeplads ved SFO Fristedet og det er bare så træls. Sidst var det en pigecykel, det gik ud over, oplyser Conny Østergård Madsen.
Så kære forældre, hvis I ved, at jeres barn/børn/unge opholder sig heromme, så gik dem lige en lille påmindelse om at lade andres ting være i fred.
Vi har en dejlig legeplads med gynger, klatrestativer, bålhus og meget mere. Meningen er, at man gerne må benytte den i fritiden. Og det vil vi så gerne have fortsætter uden problemer. Så lad andres ting være i fred og ryd op efter jer. 


Måske ryges der hash ved petanquebanerne ved Engholm

mni 12.03. 2017

De spillere, der spiller petanque og krocket, på græsplænerne neden for Engholm,  er blevet bekymret over at der ligger rigtig mange små stykker sølvpapir langs med buskene ved petanque banerne, ligeledes ligger der cigaretskud som ikke ser helt almindelige ud. 

Spillerne har mistanke om det at der bliver røget hash, men er dog ikke sikker på det. Men de vil gerne gøre opmærksom på det overfor de unges forældre.

 

 

Ny asfalt på flere gader i Sdr. Felding i år

mni 11.07. 2017

Kommunens driftafdeling er i øjeblikket ved at gøre fortove og kloaker mm. klar til at Strøget og Fabriksvej kan asfalteres efter sommerferien. Også Ahornvej og en del at Ågade vil få ny asfaltbelægning.

For Strøget er det både en glædelig og tiltrænkt renovering, da den gennem flere år har været meget hullet.

 

 

Sdr. Felding kirke før 2009

mni 09.07. 2017

Billedet er Lokalhistorisk arkiv

Fra dengang Sdr. Felding havde en togstation

mni 08.07. 2017

Billedet er fra ca. 1960

Så er det på lørdag vores lokale "Rynker" cykler mod Paris

mni 05.07. 2017

Rynkerne fra den sydlige del af Team Rynkeby Midt-Vest har trænet for sidste gang inden turen på lørdag den 8 juli 2017 går mod Paris, skriver Solvejg Lauridsen på Facebook.

Mandag og torsdag siden 1. marts har 9 ryttere mødtes lokalt for, at sikre den nødvendige form, tilsammen er der tilbagelagt mere end 36.000

trænings kilometer.

Torsdags træningen har haft start og slut i "klub huset" på Vestjyllands Andel i Sdr. Felding - tusind tak for gæstfriheden.

Af lokale ryttere fra Sdr. Felding deltager i år Frits Andersen, Danjel Arvid Eriksen Jan Gram Pedersen Gretha Veldman Pedersen Niels Christian Lauridsen Solvejg Lauridsen og på service teamet er vi så heldige at have fornøjelsen af Joan Andersen.

Service teamet består af 13 personer der hjælper til på turen til Paris med, at lave depoter, smøre boller, finde cacao mælk og holde humøret højt når vi rammer bakkerne, eller vi rammer en regnbyge. Uden service teamet lader turen sig ikke gennemføre.
Vi ser nu frem til de 1.360 kilometer der venter os fra Herning til Paris, nogle ryttere har været med flere gange for andre er det første gang - men for os alle gælder det at "Vi cykler til fordel for børn med kræft og deres familier"

Er du nysgerrig på deltagelse som rytter eller på service teamet er der åben for ansøgninger på Teamrynkeby.com

Historiske billeder fra da Sdr. Felding havde en højskole

mni 05.07. 2017

Den lukkede i 2003 eller 2004 og idag er der en meget velfungerende efterskole, nemlig Sdr. Feldings Efterskole.

 

 

Stadig mulighed for at købe byggegrunde i Sdr. Felding

mni 03.07. 2017

Læs mere om de udbudte grunde og salgspriser her

Stort flot skilt ud mod Skjernvej

Ny badminton sæson 2017/2018

mni 30.06. 2017

Spændende tur til Fanø midt i juni

mni 28.06. 2017

Sdr. Felding Efterløns og Pensionistforening var midt i juni på heldagstur til Fanø. Vi havde en skøn og dejlig oplevelse på øen. skriver Grethe Kamstrup.

Der er mange gamle smukke huse,med græs på tagryggen.

Turen startede kl 9,00, og da vi ankom til øen, stod vores guide, Jesper Voss, og tog imod os  Han var dygtig til, at vise rundt og havde en god og klar stemme.

Vi spidste en lækker frokost buffet på Krogården, hvor Anja med familie lige havde overtaget kroen og de klarede det så godt.

Der var to busser, med hver 52 personer, med på turen. En stor tak til (Martin) fra vores DagliBrugs, der både havde sponsoreret annonce i Ugeposten, samt øl og vand på turen hjem.

Det var alt ialt en dejlig med hygge og sang i bussen anført af Malle, slutter Grethe Kamstrup.

Børnetime - er temaet for årets Pubcrawl

mni 25.06. 2017

Igen i år afholdes Sønder Felding Pubcrawl. I år bliver det lørdag d. 19. august og temaet er Børnetime. Vi glæder os til at byde hele byen velkommen til en festlig dag.
På forhånd tak, - SF PC Crewet v. Alexandra Maria Munk

Se mere på Facebook

 

 

Meget vellykket Sankt Hansfest i Sdr. Felding

Dorte West holder båltalen

mni 24.06. 2017

Som det har været en tradition i de senere år, startede Sankt Hans festen med en fodboldkamp mellem Nørrelandet og Sønderlandet, som var meget målrig og endte 8 - 8.

Derefter startede der et fakkeltog fra plejehjemmet og ned igennem byen til Gl. Stadiion hvor bålet blev tændt.

Dorte West holdte årets båltale hvor hun kom omkring hvad der sker i europa, men også om vores alle sammens "Matador serie" og at der også i Sdr. Felding er sket meget med nybyggeri og fornyelse i de senere år. Om Skt. Hans sagde Dorte: Det føles som om det er selveste danskheden vi fejrer. Sankt. Hans giver os lejlighed til at stoppe op, finde ro og huske livsglæden.

Efterfølgenden var der hygge i teltet med livemusik af Hyggesprederen, og der var fyldt med mennesker der hyggede sig. Og for første gang i mange år havde arrangørerne, nemlig Borgerforeningen og Handels- og Håndværkerforeningen overskud på arrangementet - flot præstation.

Dorthe Viborg takker for den store opbakning og udtaler at der også til næste år vil være livemusik og der vil være bedre lyd, så alle kan høre båltalen.

Læs hele Dorte West tale

Se mange flere billeder

Rejsegilde i småregn og sol

mni 23.06. 2017

Så kom der spær på den nye tilbygning til Dagmar Bio, og dermed var der også rejsegilde, hvor ca. 50 mødte op for at se den nye tilbygning og få et par pølser, samt øl og kaffe.

Byggeriet løber op i godt 1.3 mio. kr., som er finansieret ved fundraising og lokale bidrag.

 

 

Rejsegilde på tilbygning til Dagmar Bio

mni 21.06. 2017
Fredag d. 23. juni kl. 12.30 – 15.00, bliver der afholdt rejsegilde på den nye til bygning til Dagmar Bio.
Ved arrangementet vil der blive serveret pølser og lidt at drikke, og man vil kunne høre mere om byggeriet.
Byggeriet forventes færdig i september.

Alle er velkomne.

Engholms Søndagscafé på udflugt til Sandskulpturfestival

mni 20.06. 2017

Turen startede fra Engholm kl 9.30 med 36 glade mennesker til Sandskulpturenfestivalen i Søndervig og ankom kl 10.45, hvor vi gik rundt og så de flotte skulpturer skriver Grethe Kamstrup.

Ved 12-tiden kørte vi til Ringkøbing til den lille restaurant "Teeskeen", der ligger midt i byen. Her fik vi serveret en sildeanretning, samt fiskefilet med remoulade og citron, efterfulgt af tartelet med kylling og grønsager. Det var et rigtig hyggeligt sted.

Vi var hjemme i Sdr. Felding igen ved 15 - tiden, som var planlagt. Vi kørte med Kibæk rejser, hvor "Niels" var chauffør.

Turen kostede 150 Kr. inkl. billet til Sandskulpturfestival og mad. Kommunen betalte for bussen.

Se mange flere billeder

Ny koncert i august med Halfdanskerne i Dagmar Bio

mni 20.06. 2017

HALFDANSKERNE spiller koncert i Dagmar Bio fredag d. 25/8 kl. 20. Billetpris: 195 kr. 
HALFDANSKERNE har etableret sig blandt de førende navne indenfor visegenren og vækker stor begejstring i hele landet med de meget personlige fortolkninger af sange af Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og andre musikalske digtere.

Bestil din billet her: www.place2book.com/da/<wbr>choose_

seating_sales_workfl<wbr>ow?seccode=374189f961

Ny broforbindelse over Skjern Å i bymidten

mni 19.06. 2017

Så væltede der lige et piletræ tværs over åen, skriver Birgitte Ørskov

 

 

Foto taget af Birgitte Ørskov, ved Engen

Julekoncert med Szhirley

mni 18.06. 2017

2017-udgaven af Dagmar Bios julekoncert bliver med smukke Szhirley, som i dagens anledning vil spille masser af skønne julesange og -salmer.
Koncerten bliver fredag d. 1. december kl. 20, og det koster 395 kr. pr. billet.

Billetter kan bestilles her:

 

 

Koncert med DISSING & LAS i Dagmar Bio

mni 18.06. 2017

Torsdag aften holdt Dagmar Bio koncert med trioen Dissing & Las. Trioen besøgte første gang biografen tilbage i 2013, og det var værd at gentage!
Torsdag formiddag startede Dissing og Las ud med at spille "Min mormors gebis" koncert for ca. 140 glade børn fra Børnehaven Solsikken og 0. og 1. klasse fra Sdr. Felding Skole.
Om aftenen spillede trioen for et noget mere modent publikum. 1. del af koncerten om aftenen, indeholdt Dissing & Las' egne numre fra deres nyeste album "Kig op", og flere spritnye numre, som snart vil komme på et nyt udspil fra de tre musikalske venner.
2. del af koncerten var helliget Dylan numre, som trioen har specialiseret sig i at spille.
I pausen kunne det feststemte publikum gå ud og besigtige byggeriet af det kommende pauseareal. Byggegrunden var indrettet med gulvtæppe, en lille bar og barborde. Vejret var fantastisk og humøret højt - hvad mere kan man ønske sig?

Se mange flere billeder

Sankt Hansfest i Sdr. Felding med livemusik

Jacob Dørr Sørensen

mni 17.06. 2017

Traditionen tro bliver der afholdt Sankt Hansfest på Gl. Stadion ved campingpladsen.

Programmet starter kl. 18.15 med fodboldkamp mellem to lokale hold, derefter er der fakkeloptog fra Engholm, igennem byen som ender på Gl. stadion, hvor bålet tændes.

Årets båltaler er vores lokalpolitiker Dorte West.

Kl. 20.15 til 23.15 er der livemusik i teltet, hvor "Hyggesprederen" Jacob Dørr Sørensen, vil spille og synge, med bl.a. sange af Kim Larsen, Shubidua og John Mogensen.

Arrangør er Sdr. Felding Borgerforeningen og Handels- og Håndværkerforeningen.

Sdr. Felding skole er med i Skole Ol i Ceres Park i Aarhus

mni 13.06. 2017

4.a og 4.b på Sdr. Felding Skole deltog i dag i finalestævnet til Skole OL. En fantastisk dag med masser af smil, røde kinder og høj puls. TAK til Sømælk som sponserede t-shirts, Entreprenørfirmaet JPK som sponserede boller + kagemænd, og til Dagli'Brugsen Sdr. Felding som sponserede juicebrikker til hele banden.

Fuld gang i murerarbejdet på tilbygningen til Dagmar Bio

mni 12.06. 2017   Billeder taget af Jens Udbye

Byfestudvalget donerede 5.000 Kr. til Engholms Venner

Lis Birkebæk, Helle Hammer og Dorthe Viborg

mni 11.06. 2017

Ved Engholms Venners sommerfest, startede aftenen med at formand Lis Birkebæk bød velkommen til de 80 fremmødte beboere, pårørende og venner. Derefter gav hun ordet til Dorthe Viborg som sammen med Helle Hammer var kommet forbi til Engholms sommerfest, for at fortælle at Byfest gruppen ønsker at donere 5.000 kr. til et musik arrangement på Engholm.

Dette for at også de ældre, som kan have svært ved at komme ned til Byfesten, på den måde kan få et skønt musik arrangement på Engholmen.

Kendetegnende for både Byfesten og Engholms Venners arrangementer, er at man er afhængig af at folk bakker op, så hermed skal lyde en Stor opfordring til dette, sluttede Dorthe.

Fremadrettet vil Byfest-udvalget, så fremt der er overskud ved Byfesten eller 0 resultat, hvert år så længe arrangementet består give 5.000 Kr. til Engholms Venner.

Se flere billeder fra sommerfesten på Engholm.

Borgerforeningen donerer 25.000 til Det Legende Hus

Fra venstre: Carita Jensen , Dorthe Viborg og Vagn Andersen

mni 10.06. 2017

I går eftermiddag blev der overrakt 25.000 kr. til formanden for Det Legende Hus, Vagn Andersen. Disse penge er doneret af Sdr. Felding Borgerforening, som i år har haft mange skridt i skoene og været rundt ved hustande i byen og sælge medlemskort, hvilket har givet et pænt overskud på kontoen.

Formand Dorthe Viborg fortæller at netop derfor har Borgerforeningen valgt at støtte med et bidrag til færdiggørelsen af Det Legende Hus.

Vi gør det fordi vi ser netop Det Legende Hus, som et samlingspunkt for alle aldersgrupper i byen.

Læs mere i morgen om endnu en donation til Engholms venner fra Byfestudvalget.

Vestjysk Biogas er snart klar til igangsætning

Ole Nyholm Knudsen

mni 08.06. 2017
Det går rask fremad med bygningen af det store biogasanlæg, som ligger lidt vest for Borris på Arnborgvej.
Den 19. juli forventes anlægget taget i brug og midt august forventes der at blive leveret gas HMN-Naturgas.
Der er 4 ejere, nemlig Joost Oppers Sdr. Felding, René Lomholt Sdr. Felding, Alex Ostersen Borris og Ole Nyholm Knudsen Borris som også er direktør for selskabet.
Oprindelig ønskede Joost og René at anlægget skulle ligge i Sdr. Felding området, men det kunne Herning Kommune ikke rigtig finde en placering til.

Ringkøbing-Skjern kommune havde tidligere lavet en vvm-redegørelse på arealet udenfor Borris, hvorfor det var meget nemt og hurtigt at få tilladelse til opførelsen af et stort biogasanlæg her.
Biogas anlægget forventer at bruge 60.000 tons gylle + 20.000 tons halm, græs, majs og dybstrøelse om året, og af det skulle der gerne kunne produceres ca. 5 mio. m2 gas om året.
Biogasanlægget får et energisparetilskud ved igangsætning og er sikret tilskud i min. de første 6 år.
Biogas anlægget kan rumme 25.000 m3 i de store tanke og investeringen løber op i 60 mio. kr. når det er færdigt.
SdrFelding.dk ønsker jer held og lykke på med anlægget, og det bliver spændende at følge biogas produktionen fremover.

 

 

Nyt parcelhus på Præstevænget under opførelse

mni 07.06. 2017

På den nordlige del af Præstevænget er tømmer Torben Nielsen mfl. i øjeblikket i gang med at opfører et nyt parcelhus for Anne Kirsten og Jan Haagesen. Det er "ide-huse" ejet af Ivan V. Mortensen A/S der står for byggeriet. Det bliver bygget på en 1.170 m2 stor grund og beboelsen bliver på 150 m2, derudover bliver der en carport på 34 m2 og en garage på 71 m2.

Ivan V. Mortensen har stadig syv byggegrunde tilbage på Præstevænget, som er til salg.

Indbrud i Det Legende hus

mni 07.06. 2017

 

En kasse sodavand blev udbyttet, da der natten til tirsdag var indbrud i hallen i Sønder Felding på Sdr. Feldingvej.

Man er kommet ind via en dør, der er blevet brudt op med et koben.

 

 

Dejlig - hyggelig "Goddag og farvel reception"

mni 05.06. 2017

Rigtig mange, omkring 200, havde i dag fundet vej til Klods Hans for at sige goddag til de nye ejere, Heidi, Berit og Niels, og samtidig farvel til Inga og Jens efter næsten 33 år på Klods Hans. Der var en rigtig hyggelig stemning ved bordene og vi blev alle budt på et meget lækkert buffet bord.

Se flere billeder 

Her ses de tre nye ejere samt deres forældre. Karen, Heidi, Niels, Hans Jørgen og Berit

Team Rynkeby Midt-Vest på 165 km tur 2. pinsedag

mni 04.06. 2017
Grundlovs dag – 2. pinse dag – fars dag – Team Rynkeby Midt-Vest dag.
Team Rynkeby Midt-Vest starter mandag kl. 8.45 en fælles træning fra Halmhuset i Sdr. Felding.
Holdet består af 49 ryttere og 13 på service teamet. Størstedelen af holdet vil mandag starte weekendens 165 kilometers træningstur fra Sdr. Felding, og forventes at være tilbage ved Halmhuset i Sdr. Felding kl. 15.30
Der er i år flere lokale deltagere på holdet: Danjel Eriksen (deltager for 2. gang), Frits Andersen (deltagere for 2. gang), Joan Andersen (deltager for 1. gang), Gretha Pedersen (deltager for 1. gang),  Jan Gram Pedersen (deltager for 1. gang),  Niels Christian Lauridsen (deltager for 4. gang),  og Solvejg Lauridsen (deltager for 5. gang)
Er du nysgerrig på Team Rynkeby, er du meget velkommen til at kigge forbi og få en snak om, børne cancer fonden, cykling og det at være deltager på Team Rynkeby

Læs meget mere om Team Rynkeby

Herligt med så mange unge mennesker i byen

mni 03.06. 2017

Generalforsamling i Sdr. Feldings udviklingsselskab

mni 02.06. 2017

I onsdags holdte Selskabet til udvikling af Sdr. Felding og omegn Aps generalforsamling.

Formanden startede sin beretning med at konstaterer at selskabet i de senere år mest har fungeret som en skyggetante (Matador begreb) for Dagmar Bio. Pengene står i Dagmar Bio og har i sin tid været med at muliggøre købet af Dagmar Bio. Og lige nu er der stor aktivitet i huset i forhold til ombygning og udvidelse af pausearealet.

Regnskabet viste et overskud på 25.000 Kr.

På valg til bestyrelsen var Poul Pedersen og Allan Ramsing og begge blev genvalgt.

Læs formandens beretning her

 

 

 

Indbrud hos Kirkens Korshær

mni 02.06. 2017
Ligeledes i løbet af natten til torsdag har der været indbrud i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Bredgade i Sdr. Felding.
Her er en plade på en bagdør blevet aflistet, og der er efterfølgende stjålet 150 kr. i mønter fra butikken.
Mistanken samler sig om en mand, der er blevet set bag butikken omkring kl. 02 – 02.30. Manden beskrives som 40-50 år, kraftig af bygning, ca. 190 cm. høj og iført mørkt tøj og briller.
Politiet vil meget gerne kontaktes, hvis der er nogen, der kan bidrage med yderligere oplysninger. Det kan som altid ske på tlf. 114.

 

 

Indbrud i børnehave

mni 01.06. 2017  Fra Brandbladet
Natten til torsdag har der været indbrud i børnehaven Solsikken på Skolegade i Sdr. Felding.
Indbruddet blev opdaget her til morgen, da personalet mødte på arbejde.
Der er blevet opbrudt et vindue til børnehaven, som derefter er blevet gennemrodet, men om der er stjålet noget fra stedet er endnu uvist.
Indbruddet er anmeldt kl. 06.10.

 

Golfklubben sluttede jubilæumsuge med reception

mni 31.05. 2017
Hanne Slot fra Åskov Golfklub har sendt nedenstående.
Ugen sluttede søndag eftermiddag af med en vellykket reception for inviterede. Ca 60 personer mødte op - der blev serveret et let traktement med kølig hvidvin. Der var rundvisning på Gården for dem der ønskede at se renoveringen.
Formand Kristian Jakobsen holdt en flot jubilæumstale efterfulgt af Kent Falkenvig fra Herning Kommune, der overrakte klubben en gratiale. Derefter holdt Uffe Steffensen fra DGU tale til forsamlingen. Kristian Hansen - Åskov's længst siddende formand fik ordet og til sidst Kurt Nørgaard-Åskov's baneejer.
Vi siger TAK for de mange flotte og rosende ord klubben fik med på vejen !
En dejlig uge er gået og vi er en oplevelse rigere i Åskov Golfklub !! TAK til alle der på forskellig vis har været med til at gøre denne uge til en rigtig god oplevelse!

Se flere billeder fra ugen med vindere af turneringerne

Mads Steffensen og Jacob Riising kommer på Å-festival

29.05. 2017

TV- og radioværterne Mads Steffensen og Jacob Riising kommer på Å-festival lørdag den 3. til mandag den 5. juni.
De sender lokalradio (mens der bliver lavet et TV program) med og til Å-festivals unge – fra en campingvogn, der skiller sig lidt ud fra mængden.
OG ... Mads og Jacob vil rigtig gerne høre DIN historie, DIN sang, tage imod DIT musikønske eller høre DIG fortælle dagens joke!

 

 

En uforglemmelig epoke er snart slut på Klods Hans

mni 26.05. 2017

Efter 32½ år lakker det nu mod enden som ejer af Klods Hans, for de to hårdt arbejdende ejere Inga og Jens
I december 1984 købte Jens og Inga stedet, som på det tidspunkt var indrettet til Bodega og diskotek. Og igennem de næste mange år var det diskoteket der var med til at gøre stedet til en god forretning, så der kunne spares op til en senere udvidelse med en stor festsal.

Læs meget mere her

Å-festival bliver ren optur

Foto fra Å-festival 2014

mni 25.05. 2016
For 27. gang åbner Å-festival teltdugen til en pinse med gratis koncerter og troen i centrum. Det bliver ren ”optur” (som samtidig er årets tema).
Folkene bag Danmarks største kristne festival, Å-festival, sætter endnu engang teltpløkker i jorden lige uden for Sønder Felding, hvor der fyres op for et brag af en festival i pinsen. Indbyggertallet i byen mere end fordobles, når over 3.000 unge samles til koncertoplevelser, hvor det kristne budskab er i centrum.  Alle er velkomne til en festival, der om nogen kan samle unge til koncerter og fællesskab i provinsen. 
Bredt musikalsk program.

Læs hele pressemeddelelsen her

Engholm inviteret til middag på Sandet hotel

mni 24.05. 2017

Tirsdag 23/5 var beboere m ægtefæller og personale på Engholm inviteret til middag på Sandet hotel af Karen Kristensen ( tidligere medarbejder, med i bestyrelsen i Engholms venner og ildsjæl i Sandet). 

Karen har søgt og fået penge fra Finns humørfond til arrangementet. 20 forventningsfulde beboere, 5 hjælpsomme ægtefæller, 3 uundværlige frivillige og 5 medarbejdere fordelt på tre.....

Læs mere og se flere billeder

Årsmøde i Lokalrådet

mni 23.05. 2017

Lokalrådet havde i går indkaldt til årsmøde, hvor Mogens Nielsen som formand aflagde rådets beretning.

Nogle af de ting vi har haft på dagsorden i det forløbne år er istandsættelse af den gamle jernbanebro her op til dens 100 års jubilæum, desværre har vi ikke kunnet skaffe midler til istandsættelsen, så den får lov til at stå uberørt nogle år endnu. Andre ting der har været arbejdet med er udvidelse af stisystemet rundt om Sdr. Felding, og i vores turistudvalg bliver der arbejdet ihærdig på at fremme turismen i området.

SdrFelding.dk som hører under Lokalrådet nyder en fin opbakning fra borgere i Sdr. Felding og der blev takket for de mange indlæg og billeder der bliver sendt til hjemmesiden/Facebooksiden.

Det er dog især den netop udarbejdede Centerbyplan der har taget meget tid i Lokalrådet og som vi vil  bruge en del tid på i det kommende år. Der er nedsat 3 arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at få omsat de mange ideer i planen til at de også bliver udført.

Læs mere her  Referat fra årsmødet   Rådets beretning

Åskov Golfklub fejrer i denne uge 25 års jubilæum

mni 22.05. 2017

Og der er i den anledning er der udarbejdet et jubilæums skrift med tilbageblik over de forløbne 25 år.
I 1992 kunne initiativgruppen efter ca. 1½ års forberedelse indkalde til stiftende generalforsamling i Åskov Golfklub.

På den stiftende generalforsamling blev kontingentstørrelsen for voksne medlemmer fastsat til kr. 600,00. op initiativgruppen blev valgt som klubbens første bestyrelse.

Læs hele jubilæumshistorien her

Tyveri fra Borris spejdere ved Svandholm sø

Modelfoto

mni 21.05. 2017

Spejderne fra Borris har her i weekenden deltaget i international sov ude dag. De var i shelterne ved Svanholm sø, skriver Lene Gerning Damkjær.

Desværre var der besøg af nogle, som ikke kunne se forskel på dit og mit. Nu mangler spejderne en iPhone 4, 2 ladere, en iPad, en lagenpose og en pose slik der skulle have været nydt ved bålet i aftes.
Hvor er det bare ærgerligt...

Fuldt hus i Kultursalen til forårets modeopvisning

mni 19.05. 2017

Og det var Inspirationsaften for kvinder/piger, arrangeret af Sdr. Felding Kulturforening. 125 var mødt op inklusiv alle udstillerne, fortæller Lene Schmidt. 

Aftenen bød på mange forskellige stande med udstilling af bl.a. smykker, aloe vera produkter, gamle istandsatte møbler, garn, vin, fodbehandling, stentæpper, … og der var trængsel for at se på tingene. Indgangsbilletten inkluderede en let anretning, som var leveret af Lucullus, og dertil gav Sdr. Felding Kulturforening et glas vin til hver.

Midt på aftenen var der modeopvisning, som var arrangeret af Grethe Bonde fra Ma-Griff i Herning

Læs mere og se mange flere billeder

Nyhedsbrev - Maj 2017 fra byrådet af Dorte West

mni 18.05. 2017

 

På byrådsmødet tirsdag d. 16. maj var der 21 sager til behandling.
et af punkterne var:
Social investering i Gullestrup
Politiet har gennem længere tid oplevet øget uro i Gullestrup. I stedet for at sætte mere politi på i området, så vurderer politiet at der er behov for at tænke i nye løsninger.  Politiet vil involvere både erhvervslivet og kommunen i et forsøg på at skaffe flere jobs til nogle af de unge i området.
Politiet har søgt EU om støtte til projektet, og har fået tilsagn om knap 1.8 mio. kr..

Et andet punkt var:

Renovering af tage på to skoler, samt penge til bekæmpelse af skimmelsvamp.
På budgetkonferencen i april besluttede vi at afsætte ”her og nu midler” til renovering af tage på hhv. Højgårdskolen i Lind samt Engbjergskolen i Snejbjerg.
Læs hele Dorte´s indlæg her

 

 

Snuppet med hash på lommen

mni/Brandebladet 18.05. 2017
En 31-årig mand fra Sdr. Felding blev onsdag kl. 13.30 snuppet med 2 gram hash på lommen, da han forlod en adresse i Skolegade i Herning, som politiet holder særligt øje med p.g.a. mistanke om handel med euforiserende stoffer.
En visitation af manden resulterede i, at betjentene fandt ham i besiddelse af de 2 gram hash, som han opbevarede i en udvendig brystlomme på sin jakke.

 

 

Årsmøde i Lokalrådet mandag d. 22. maj

Fra stormøde om Centerbyplan

mni 15.05. 2017

Om en uge holder Sdr. Felding Lokalråd årsmøde i Dagmar Bio Kl. 19.30.

Alle er velkomne til årsmødet og her vil der blive fortalt om lokalrådets arbejde gennem året. Bl.a. har vi arbejdet med ideer til nye stier, undersøgt muligheder for restaurering af den gamle jernbanebro og sidst på året har vi sammen med Herning kommune og et konsulentfirma fra Århus været med til få udarbejdet en Centerbyplan for Sdr. Felding.

Alt dette og meget andet kan man hører om og diskuterer på årsmødet.

Håber at se jer til årsmødet.

30 bliver idag konfirmeret i Sdr. Felding kirke

mni 14.05. 2017

Fem dages tur til Stokholm i august

mni 13.05. 2017

Sdr. Felding Efterløns- og Pensionistforening arrangerer i år en spændende tur til Stokholm. Og der sker med AnsRejser.dk som rejsearrangør.

De lyse nætter bliver kun skønnere jo længere mod nord man kommer, og Østersøen giver en let brise og gør opholdet i byen behageligt. Stockholm breder sig over 14 øer i skærgården, og netop derfor kaldes byen også af mange for Nordens Venedig, og seværdighederne i byen er talrige. Vi skal bl.a. opleve Gamla Stan, vagtskiftet på Stockholms Slot, kongeresidensen Drottningholm slot og ikke mindst Skansen.

Læs mere også om tilmelding her

Nye bankdirektør Frank Jensen er komme godt igang

mni 12.05. 2017

Efter de første 4 måneder i chefstolen i Handelsbankens afdeling i Sdr. Felding er Frank godt tilfreds med hans nye stilling, og han oplever at banken har nogle meget loyale og tilfredse kender. Frank er meget  glad for den opbakning banken har lokalt.

Frank er født og opvokset i Tjørring ved Herning og bor i dag i Lind sammen med sin kone Lone og deres tre børn, som er i alderen fra 8 til 15 år.

Frank startede som elev i Midtbanks Vildbjergafdeling i 1991, og har senere været ansat 5 år i Vestjysk bank. Efterfølgende har Frank været filialdirektør i Handelsbanken i Karup og Vildbjerg inden skiftet til Sdr. Felding afdelingen.

SdrFelding.dk vil nok engang ønske dig tillykke med stillingen og ønsker dig og vores lokale bank god vind fremover.

Reception med farvel og goddag på Klods Hans

mni 09.05. 2017

Pinsemandag d. 5. juni i tidsrummet 13 - 17, vil alle der har lyst kunne komme på Klods Hans og sige farvel og tak til Inga og Jens for 33 fantastiske år som værter, og samtidig sige goddag til de nye værter Berit og Heidi.

Heidi og Berit vil serverer lidt godt til ganen på denne dag

Bilister kørte sammen på Skjernvej

mni 09.05. 2017

 

Mandag morgen klokken 8.12 kørte to biler sammen ved Sdr. Felding. En 59-årig kvinde fra Faster kom kørende på Skjernvej i vestlig retning og ville ind på Nørregade, i sydlig retning. Hun påkørte i den forbindelse en 55-årig kvinde fra Sdr. Felding, som kom kørende på Skjernvej i østlig retning. Begge slap fra uheldet uden skader.

 

 

Vellykket arbejdsaften i Halmhuset er veloverstået.

mni 08.05. 2017
Tusind tak til alle de frivillige hjælpere, bare skønt med så god en opbakning, udtaler Chanett Grønbæk
Der blev lagt nyt flis ud under gyngerne mm, slået græs, nyt tag på brændeskuret, gjort rent indvendig, 4 stolper på huset blev udskiftet, der blev malet flere steder - bla. borde og bænke, stolper, Stern på huset og flere småting blev ordnet. Arbejdsfolket var virkelig effektive, og vi er rigtig glade for det færdige resultat. Også en stor tak til JPK for lån af gummiged.

Stort ryk ind til sølvbrullup i vores Dagli`Brugs

07.05. 2017

I rigtig godt forårsvejr med solen højt på himlen kunne vores Dagli`Brugs fejrer 25 år jubilæum/sølvbrullup.

Der var flagrejsning og morgensang kl. 9 i "Brugsens have" og derefter var der gratis morgenbord. Det var også dagen hvor der var kæmpe blomstermarked på parkeringspladsen foran butikken.

Fra kl. 10 er det også muligt at købe pølser fra grillen og kolde øl.

Se mange flere billeder fra dagen

10 års jubilæum og 40 års fødselsdag

Danjel sammen med venner fra "Paris klubben"

mni 06.05. 2016

Flot, hyggeligt og velbesøgt arrangement, som Danjel Arvid Eriksen holdte i anledning af at han både havde 10 års jubilæum med Aaskov VVS og personligt havde 40 års fødselsdag.

Op mod 100 kiggede forbi i løbet af fredag eftermiddag i Kultursalen i Det Legende Hus, hvor der både var lækker mad, samt øl, vin og sodavand. Et gavebord var dog ikke nok til alle de flotte gaver.

Se mange flere billeder her

To seje damer indtager Sdr. Felding

Heidi Pool og Berit Sahl

mni 04.05. 2017

Den 1. juni overtager Heidi Pool og Berit Sahl sammen med deres bror Niels Kristensen Klods Hans og det bliver som et I/S. Det bliver Heidi og Berit der skal stå for driften af restauranten. De tre søskende er opvokset på Solhjemvej ved Sandet og kender udmærket Klods Hans fra deres yngre dage. Heidi er i dag chefkok hos Lucullus mad og vin i Grindsted, mens Berit er social og sundhedshjælper.

Heidi har desuden lavet aftale med hallen om at stå for udlejning af "Kultursalen".

Udover at de vil lave buffet-aftener på Klods Hans, vi de også sælge mad ud af huset.

De forventer begge at arbejde fuldtids på Klods Hans, og derudover bliver der ansat nogle på deltid.

 

 

Lastbilchauffør fra Litauen anholdt for spirituskørsel

mni/ 03.05. 2017

Fra Lyngposten

En 47-årig lastbilchauffør fra Litauen var tirsdag morgen på vej ud i morgentrafikken ved Sdr. Felding i yderst beruset tilstand.
Chaufføren fra Litauen blev opdaget på Skjernvej kl. 08.46 af en kollega, som undrede sig over, at litaueren sad i sin lastbil og sov hen over rattet. Han forsøgte at vække litaueren, der vågnede og begyndte at køre. Denne adfærd fik den anden lastbilchauffør til at gå ind i kabinen og tage nøglerne ud, hvorefter han ringede til Falck, idet han troede, litaueren var syg.
Falck kørte litaueren på sygehuset, hvor der blev taget en blodprøve, som viste en promille på 4,4.

Læs mere i Lyngposten

Tre finalister kæmper om at blive Årets Landsby

mni 02.05. 2017

Evnen til at udtænke digitale påfund i lokalsamfundet kendetegner de tre finalister i opløbet om at blive Årets Landsby 2017.
Og det er ildsjælenes digitale påfund, der bliver hyldet med prisen som Årets Landsby 2017, der uddeles for 21. gang i år. Bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd og foreningen Landsbyerne i Danmark. 
Siden ansøgningsfristen den 18. april har bedømmelseskomiteen læst sig gennem et væld af ansøgninger fra landsbyer over hele landet. Nu er feltet indsnævret til tre landsbyer med særligt fokus på det digitale: Ansager i Varde Kommune, Over Jerstal i Haderslev Kommune og Vallekilde i Odsherred Kommune.

Læs mere

Dissing og Las spiller "Dylan" i Dagmar Bio den 15. juni

mni 29.04. 2017

Det lyder som en god idé og det er det.
Det startede med en opfordring fra Jazzhus Dexter i Odense i forbindelse med Bob Dylan's 70 års fødselsdag, og det udsolgte Dexter ville have mere.

Det kommer der så nu.
 
De tre vokaler giver Dylan's sange den variation de kræver og trioens sammenspil, som også her er i særklasse,  formår at følge dem til dørs.
For Dissing og Las har Dylan's musik altid været en stor kilde til inspiration, så de takkede straks ja til muligheden for at dykke ned i dette ocean af sange.

Så kom og hør Dylans sange og selvfølgelig også deres egne sange.

Læs mere også hvordan du køber billet

 

 

Generalforsamling i Biografklubben Dagmar Bio

mni 28.04. 2017

I går var der generalforsamling i biografklubben og ca. 45 deltog.

Formand Leif Jørgensen kunne berette om et stabilt antal medlemmer i biografklubben, 192 medlemmer i den forløbne sæson + 7 passive medlemmer. Der blev i sæsonen 2016/2017 vist 32 film. Et medlemskab koster 300 Kr. for et år, og for det kan man se 10 film. På biografklub- bens hjemmeside kan man se mere om hvordan og hvor man kan købe et medlemskort og hvilke betingelser der er for brug af kortet.

Regnskabet viste et overskud på 14.600 Kr. hvilket er meget flot.

Ved valg til bestyrelsen blev Leif Jørgensen, Elin Støttrup og Kirsten Merrild genvalgt.

Efter generalforsamling blev filmen "En mand der hedder Ove" vist.

Se flere billeder og læs formandens beretning

Generalforsamling i Halmhuset

mni 27.04. 2017

Vi havde i går, d. 26. april, generalforsamling i Halmhuset. En hyggelig aften, og de fremmødte blev varmet af den nye brændeovn, fortæller Chanett Grønbæk. 
Efter formandens beretning, ved Henrik Nissen, var der valg. Elin Støttrup valgte efter en del år i bestyrelsen at træde ud. Hendes efterfølger er Lotte Mikkelsen.
Vi takker Elin for et godt samarbejde, og vi byder Lotte velkommen

Læs også formandens beretning og se et par billeder mere

Links til lokale aviser

Lokalbladet

To top

2780989 visits2780989 visits2780989 visits2780989 visits2780989 visits


Typovizion - Typo3 CMS & kurser