�  Bogmærke �  Sitemap �  Printvenlig visning �  Søg

På denne side kan ses:

Lis Sørensen i Dagmar Bio

 

Fastelavnsfest 2016

 

Den kongelige fortjeneste medalje til Kristen Kousgaard

DAGMAR BIO havde Lis Sørensen ”TÆT PÅ”

mni,kmg 08.02. 2016

Lis Sørensen gav koncert i Dagmar Bio fredag aften. Det var anden aften i Lis Sørensens turne 2016 ”TÆT PÅ”- tour.
Lis Sørensen fangede publikum allerede ved det første nummer ”Stille før storm”, som var hendes oprindelige gennembrudssang. Sangen var skrevet af Sebastian. Hun sang flere af Sebastians sange bl.a. også ”Fuld af nattens stjerner” fra Skatteøen. Fra Shit & Chanel tiden hørte vi ”Sangen om den lille vind”.
Lis Sørensen er selv både sanger, sangskriver og komponist. Hun præsenterede et nyt nummer, som havde ”verdenspremiere” torsdag aften ved premieren på hende tour 2016.
En flot hymne, som helt sikkert kommer med på Lis Sørensens næste album. Lis Sørensen har solgt et hav af albums gennem karrieren, og man kan virkelig også glæde sig til den næste.
Lis Sørensens sang blev akkompagneret af to dygtige musikere Jonas Krag på guitar og Thomas Fonnesbech på bas. Scenetæppet var i de smukkeste farver, og lyseffekten var rigtig fin, det gav en hyggelig stemning i salen og passede fantastisk til de mange smukke sange, som ”Verden er i farver” og ”Mine øjne de skal se”. Vi blev endda ført ”Tæt på Ækvator”.
Lis Sørensen var meget nærværende og god til at introducere sangene med små anekdoter, hvilket publikum godt kunne lide. Hun fik virkelig fat i publikum. Der blev klappet, der blev sunget med og folk morede sig og nød aftenen. Flot valg af sange!
Inden lyset blev tændt i salen sluttede aftenen af med ”Når lyset bryder frem”, og der blev sunget af karsken bælg i hele den gamle biografsal.
STOR ROS til Lis Sørensen og de dygtige musikere for en dejlig aften. Lis Sørensen kunne også godt lide vores gamle biograf og proklamerede, at hun gerne ville komme tilbage, så det vil vi glæde os meget til...

 

 

Fastelavnsfesten på Lilleskolen

mni 07.02. 2016

Kristen Kousgaard fik overrakt Den kongelige belønningsmedalje

mni 30.01. 2016

Og det var fredag aften, hvor tidligere arbejdgiverer og kollegaer med deres ægtefælder, samt familie, var inviteret til en lille sammenkomst på Klods Hans i anledning af overrækkelsen, som Leif Nielsen stod for.

Kristen Kousgaard startede i 1966 som arbejdsdreng hos Sdr. Felding El-forretning v. Knud Pedersen, hvor han fortsatte som lærling og svend indtil Kristen i 1971 blev indkaldt til militæret.

Efter militærtjenesten, kom Kristen 1. juli 1972 tilbage til Knud Pedersen, hvor han var indtil 1995 og forsatte hos sønnen Lars Pedersen i firmaet El-Tec indtil 2014.

I 2004 El-Tec solgt til El-firmaet Leif Nielsen Aps, som skiftede navn til Ln/ElTec, hvor Kristen var ansat indtil 1. juni 2015, hvor elektrikerafdelingen belv solgt til Pro-Eltekning, hvor Kristen var ansat indtil 30. september 2015.

Som begrundelse for indstillinen havde Leif Nilsen fremsendt følgende:

Kristen Bølling Kousgaard har fulgt med gennem alle firmafusionerne og handlger og er fratrådt d. 20.09.2015.

Jeg indstiller Kristen Bølling Kousgaard, fordi han gennem de mange år har udvist en utrolig flid, faglig kompetence og stoldthed.

Kristen har arbejdet meget selvstændigt. Han har selv lavet aftaler med kunder og været istand til at gennemskue opgaverne, samt udføre disse hurtig og faglig dygtigt.

Kristen har fulgt med tiden og er i dag nærmest en nørd til mange de nye faglige kompetencer, der er blevet nødvendige i de mange år, han har været ansat.

De faglige færdigheder har han opnået ved hjælp af hans naturlige nysgerrighed og mange efteruddannelseskurser.

 

 

Leif Nielsen byder velkommen
Leif overrækker Kristen belønningsmedaljen
Kristen´s arbejdsgiverer igennem 49 år: Peter Sørensen - Pro Elteknik, Leif Nielsen, Knud Pedersen og Lars Pedersen


Typovizion - Typo3 CMS & kurser