Torsdag d. 15. juni 2017 kl. 20 - Dissing & Las

Dissing og Las spiller Dylan
Det lyder som en god idé og det er det.

Det startede med en opfordring fra Jazzhus Dexter i Odense i forbindelse med Bob Dylan's 70 års fødselsdag, og det udsolgte Dexter ville have mere.


Det kommer der så nu.

 

De tre vokaler giver Dylan's sange den variation de kræver og trioens sammenspil, som også her er i særklasse,  formår at følge dem til dørs. De 14 år og 7 album med og uden Povl er et livsprojekt der stadig blomstrer, men dette frikvarter bliver måske mere end en parantes. For Dissing og Las har Dylan's musik altid været en stor kilde til inspiration, så de takkede straks ja til muligheden for at dykke ned i dette ocean af sange.

 

Der skete noget godt den aften i Odense. Nu sker det igen i Dagmar Bio.

 

 

Men for at det hele ikke skal gå op i Bob

-begynder aftenen med et set af Dissing & Las´s egne sange.

 

Tredie album med eget materiale ’Kig op’ forrige år, sidste år udgav de så familie albummet ”Min mormors gebis” og trioen arbejder pt. med nye sange til deres 5 album så der er dugfriske sange fra trioens hånd denne aften.

 

I forbindelse med den forrige udgivelse skrev Klaus Lynggaard i Information bl.a.: ”Med Balladen med Bartof slår trioen et tiltrængt slag for den intelligente dansksprogede sang og dem kan der ikke slås nok af.”

 

“Giver man sig selv lov, åbner der sig en hamrende poetisk, vidunderligt vedkommende og fortættet musikalsk fortælling om en skæbne, alle kender. De tre musikere har alle skrevet fremragende tekster, hvilket skaber tyngde og variation. " Stjerneøje" er en af de smukkeste tekster, jeg har hørt i år. Fremragende metaforer skåret så alle forældre får en klump i halsen. Et helstøbt album med afdæmpet voksen poprock med et budskab.” 

-Fyens stifttidende- Simon Staun.

 

Billetpris: 225 kr.

Billetter kan bestilles HER eller på telefon 21179610


Billetbestilling og betaling:

Billetter kan bestilles ved at følge linket der ligger ved de enkelte arrangementer. Billetbestilling skal foretages fra computer. Billetter bestilles og betales online, og bliver derefter tilsendt pr. mail.

Vil du gerne i kontakt med Dagmar Bios billetsalg, så skriv en mail til dagmarbio@gmail.com eller ring til 21179610.

Ved manuelle bestillinger, kan betaling overføres til Dagmar Bios bankkonto i Handelsbanken. Reg. nr. 7625 og kontonummer 0002324512.